Tag-arkiv: talesprog

Dagens ord: Grønnegadesprog

Grønnegadesprog, også kaldet grønnegadensk eller grønnegadedansk. Boede man i begyndelsen af forrige århundrede i Grønnegade, som er en gade i indre København nær Kongens Nytorv, talte man angiveligt et løjerligt og gebrokkent grønnegadedansk. Man kunne også bo i andre dele af landet og få stemplet at være en borger, der var taget lige ud af Grønnegadeniveuaet. Gaden var for 100 år siden fortrinsvis beboet af den jævne befolkning, hvoraf nogle måske også har talt rendestenssprog, som var datidens betegnelse for ”et lavt, plumpt, vulgært sprog.”

Om grønnegadesprog giver ODS bl.a. følgende eksempel:

… i forsk. udtr. og ssgr. som betegnelse for tarvelig københavnsk sprogbrug (jf. Gammelstrand).
“Naar han . . kom hjem, væltede Mutter en hel Spand Grønnegade over ham.”
Ikke alle  i Grønnegade talte grønnegadesprog

Alle beboerne i Grønnegade i datidens København har næppe talt grønnegadesprog. Man kan bl.a. læse på hjemmesiden indenforvoldene.dk, at præsten og litteraturhistorikeren C. J. Brandt boede i Grønnegade 16 i en periode i 1800-tallet. Han var bl.a. forstander for Grundtvigts Højskole i 1856-1860 og har været en særdeles dannet mand.

I dag huser Grønnegade mondæne butikker, restauranter og bl.a. Mette Blomsterbergs konditori. Gaden er gennemrenoveret, og en etværelses lejlighed på 38 kvm koster over 2 mio. kr. Der tales sikkert mange sprog i Grønnegade i dag.

Talehandlinger i årets nytårstale

En dronning, der opfordrer til handling: Hendes Majestæt bruger i særlig grad udtrykket vi skal i nytårstalen 2014.

På et sprogforum må det være oplagt at gøre sig nogle nærsproglige iagttagelser af Dronningens nytårstale. Jeg lagde fx mærke til den hyppige brug af modalverbet skulle og særligt udtrykket vi skal. Dronningen siger 13 gange enten vi skal eller skal vi, og sammenligner man med de senere år, er det en markant optrapning. I 1984-talen, som årets tale er blevet sammenlignet med pga. henvisningen til de fremmede i vores kultur, siger hun kun én enkelt gang direkte vi skal.

I årets tale binder Dronningen retorisk vi skal sammen med den klassiske modsætningsfigur kontrast. Det er især kontrasten mellem sorg og glæde, fattig/rig og mellem dem, der har mentalt overskud til at række en hånd ud, og dem, der ikke har. Eller som her, hvor kontrasten er tydelig mellem op og ned:

Derfor skal vi tale op i stedet for at tale ned.

Læs videre Talehandlinger i årets nytårstale

Engelske mænd bruger færre sexistiske udtryk

En omfattende analyse af engelsk sprogbrug konkluderer, at sexistiske udtryk er på tilbagetog i Storbritannien.

Rødstrømperne behøver ikke frygte, at pornobølgen på nettet har skærpet den mandschauvinistiske sprogtone. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en netop offentliggjort undersøgelse af ”The Spoken British National Corpus 2014” . Her fremgår det, at udtryk som ”dum blondine” er på vej ud af det engelske sprog. Det er nemlig ikke i samme grad som tidligere acceptabelt at omtale kvinder med særlig henvisning til deres fysiske fremtoning. Læs videre Engelske mænd bruger færre sexistiske udtryk

Ny ordbog over talesprog

Universitet lancerer ny taleordbog, der giver mulighed for at høre autentiske samtalesituationer.

I dag lancerer Sprogforandringscentret på Københavns Universitet en ny taleordbog. Det sker i pressemeddelelsen under overskriften “talesproget har fået sin  egen ordbog”. Projektlederen for ordbogen, lektor Carsten Hansen, udtaler:

Ordbog over Dansk Talesprog skal ses som et supplement til de traditionelle skriftsprogsbaserede ordbøger. Vores undersøgelser viser at der er stor forskel på talesproget og skriftsproget, og det er det vi med Ordbog over Dansk Talesprog ønsker at synliggøre.

Ordbog over øj, ødh og ntødh

Det første udspil fra Ordbog over Dansk Talesprog er en demoordbog over danske udråbsord (også kaldet interjektioner): Ordbog over Danske Interjektioner. Udråbsordene er interessante, fordi de er forankrede i talesproget, og Ordbog over Danske Interjektioner viser ikke blot eksempler på udråbsord, der kan anvendes på flere forskellige måder i talesproget end i skriftsproget, men også på udråbsord der ikke findes i de traditionelle ordbøger. Det drejer sig fx om “ntødh”. Ordbog over Danske Interjektioner udfordrer derfor den traditionelle kategori for udråbsord.

Det er også muligt at høre emotivet “fuck” i flere forskellige versioner. Prøv at klikke her.

Frit tilgængelig og stadig i udvikling

Ordbog over Dansk Talesprog er en netbaseret ordbog, der er frit tilgængelig for alle – både den professionelle sprogforsker og den alment interesserede sprogbruger. Som netbaseret ordbog er
Ordbog over Dansk Talesprog dynamisk, og antallet af ordbogsartikler er konstant stigende. Når delprojektet Ordbog over Danske Interjektioner er færdiggjort, optager Ordbog over Dansk
Talesprog nye ordklasser, der er forankret i talesproget.

Ordbog over Dansk Talesprog findes på følgende hjemmeside: odt.hum.ku.dk

Det gavner hjernen at være tosproget

Ny forskning viser, at det gavner den aldrende hjerne at mestre flere sprog. Det spiller til gengæld en mindre rolle, om man har lært fremmedsprog tidligt eller sent i livet.

At lære et nyt sprog kan være nøglen til at holde hjernen skarp. I en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra University of Edinburgh, er man gået langt tilbage i arkiverne for at nå til konklusionen. 835 personer med engelsk som modersmål deltog i en intelligenstest i 1947 som 11-årige. Imellem 2008-2010 blev forsøgspersonerne, der nu var i 70’erne, testet igen. Ud af disse talte 262 mere end ét sprog. De 195 af dem havde lært fremmedsprog før 18 års-alderen, mens resten havde lært fremmedsprog i voksenalderen.

Undersøgelsen viste, at dem som talte to sprog, havde bedre kognitive evner end gruppen, der kun talte ét sprog. Den største effekt sås i en generel intelligenstest samt en test i læseevner. Bemærkelsesværdigt er det, at den signifikante positive effekt angik begge grupper, der kunne fremmedsprog.

Læren må derfor være, at det hverken er for tidligt – eller for sent – at lære fremmedsprog, hvis man vil være kognitivt rustet til alderdommen.

“Millioner af mennesker rundt omkring i verden lærer fremmedsprog sent i livet. Vores undersøgelse viser, at tosprogethed, selv erhvervet i voksenalderen, kan gavne den aldrende hjerne”. Det siger Dr. Thomas Bak fra Centre for Cognitive Aging and Cognitive Epidemiology, Edinburgh University, via en pressemeddelelse.