Tag-arkiv: talehandlinger

Talehandlinger i årets nytårstale

En dronning, der opfordrer til handling: Hendes Majestæt bruger i særlig grad udtrykket vi skal i nytårstalen 2014.

På et sprogforum må det være oplagt at gøre sig nogle nærsproglige iagttagelser af Dronningens nytårstale. Jeg lagde fx mærke til den hyppige brug af modalverbet skulle og særligt udtrykket vi skal. Dronningen siger 13 gange enten vi skal eller skal vi, og sammenligner man med de senere år, er det en markant optrapning. I 1984-talen, som årets tale er blevet sammenlignet med pga. henvisningen til de fremmede i vores kultur, siger hun kun én enkelt gang direkte vi skal.

I årets tale binder Dronningen retorisk vi skal sammen med den klassiske modsætningsfigur kontrast. Det er især kontrasten mellem sorg og glæde, fattig/rig og mellem dem, der har mentalt overskud til at række en hånd ud, og dem, der ikke har. Eller som her, hvor kontrasten er tydelig mellem op og ned:

Derfor skal vi tale op i stedet for at tale ned.

Læs videre Talehandlinger i årets nytårstale