Tag-arkiv: stavefejl

Sproglaboratoriet på P1 laver en sprogbøf

Journalisten, der har skrevet programomtalen til dagens program, har lidt problemer med den bestemte form landene. Oven på den sprogbøf serverer vi derfor artiklen vindene eller vindende? endnu en gang.

Hurtig huskeregel
Hvis du er i tvivl om -ene eller -ende (fx vindene eller vindende), så prøv at bøje ordet som et navneord. Kan du sætte en eller et foran, så skal du bruge -ene.
Læs videre Sproglaboratoriet på P1 laver en sprogbøf

Elever staver dårligere end i 70’erne

Elevers diktatpræstation ved folkeskolens afgangsprøve er på 30 år faldet med syv pct. Især nutids-r volder problemer.

Kristeligt Dagblad refererer en undersøgelse fra Dansk Sprognævn, som udkommer i 2015. Data i undersøgelsen bygger på elevers præstationer ved folkeskolens afgangsprøve i diktat i henholdsvis 1978 og 2008. Og det er særligt nutids-r (fx jeg høre/hører) eller sammensatte ord, der er svære for de unge. Det får seniorforsker ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack til at slå fast, at “skoleelever er blevet dårligere til at stave”.

En af årsagerne, der peges på i forhold til de sammensatte ord, er, at eleverne måske ikke er i stand til at identificere, hvor trykket ligger. Og ordet er jo sammensat, når det stærkeste tryk ligger på første stavelse. Derfor går Jørgen Schack ind for, at der skal arbejdes ikke bare med grammatik og stavning, men også med tryk.

Stopprøve kan være vejen frem

Også fra politisk hold får undersøgelsen opmærksomhed.  Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, mener, at der er stærkt brug for fokus på sproglige færdigheder. Således foreslår han en stopprøve i 1. g, som skal være et led i den foreslåede nye nationale sprogstrategi. Denne stopprøve er der dog ikke fuld politisk opbakning til fra regeringspartierne. Og ifølge Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, er det vigtigt, at en eventuel national sprogstrategi bliver tænkt ordentligt igennem:

“Hvis vi skal forbedre skrive- og stavefærdighederne på alle niveauer, er det dels vigtigt, at vi undersøger grundigt, hvor problemerne er, dels er det vigtigt at samarbejde tæt med underviserne”, siger hun i artiklen.

Professor har før gransket gymnasiestile

Undersøgelsen er i skrivende stund ikke offentliggjort på Dansk Sprognævns hjemmeside. Den udkommer først i det nye år. I artiklen kan man dog også læse, at der kommer en ny undersøgelse af gymnasieelevers færdigheder. Den er netop igangsat og udkommer i 2016. Ole Togeby, der er professor ved Aarhus Universitet, har tidligere undersøgt gymnasielevers skriftlige formåen. I undersøgelsen Stiltræk (1996) opstiller han en typologi med 52 fejltyper i 5 kategorier. Også her er nogle af de største problemer nutids-r og sammensatte ord. I undersøgelsen er der drøje hug til gymnasieeleverne. Han skriver bl.a.:

På grundlag af min erfaring med at rette studentereksamensstile vil jeg hævde at kvaliteten i de skriftlige arbejder til studentereksamen er så lav at mange af stilskriverne ikke dokumenterer at de kan kommunikere deres tanker ved hjælp af skrevet sprog.

Sociale medier trækker i den gode retning

Det bliver derfor spændende at se, om den varslede undersøgelse kan rette op på elevernes sproglige ry og rygte. Der er sket meget de senere år, hvor de unge som aldrig før kommunikerer via sociale medier og bruger skriftsproget på en ny, eksperimenterende måde. Nylige undersøgelser har vist, at de unge generelt ikke accepterer stavefejl. De retter hinandens fejl og er på den måde med til at vedligeholde retskrivningsnormerne.

Børsen taber hovedet og laver sprogbøf

Børsen har ikke styr på hovedet i en bilanmeldelsen “en superbil i forklædning (24-10-2014).

Mit hovede bliver brutalt slynget tilbage mod det sorte lædernakkestøtte, da V8’eren lader sine kræfter forplante sig ned i asfalten.

I det hele taget er det en stavemåde, journalister tit kludrer i. Og på Google optræder den forkerte stavemåde mere end 300.000 gange, mens det er korrekt stavet 16. mio gange.

Hvor kan man arbejde som korrekturlæser?

Det er svært at få arbejde som fastansat korrekturlæser, men der er et stort marked for korrekturydelser. Og det er nemt at arbejde hjemmefra.

Der findes ikke mange fuldtidsjob for korrekturlæsere. Enkelte arbejder dog på forlag.

De fleste korrekturlæsere arbejder på freelancebasis, enten via egen virksomhed eller som deltidsansatte. Der er en del studentermedhjælpere inden for de videregående uddannelser, der arbejder som korrekturlæsere for bl.a. aviser og offentlige virksomheder.

Tidligere var der fastansatte korrekturlæsere på aviserne.  I det hele taget var der mange korrekturlæsere på aviserne, og i 1950’erne havde Berlingske Tidende fx mindst én korrekturlæser for hver anden journalist. I dag er der kun en håndfuld tilbage.

Egner sig perfekt til hjemmearbejde

Korrekturlæsning egner sig godt til at arbejde hjemmefra. Ønsker man at arbejde som selvstændig eller for etablerede firmaer, er det nemt at levere sit arbejde digitalt. Da korrektur i dag stort set udelukkende er en elektronisk serviceydelse, er det samtidig nemt at komme i gang uden de større investeringer andet end en computer og basal software. Ønsker man at åbne sit eget firma, skal man dog regne med at kunne håndtere filformater som fx Adobe InDesign mv., og den type software er en større udgift.

Det er en fordel at kunne mere end kun retskrivning

Fremtidsudsigterne er ikke dårlige for korrekturlæsere, men retningen går imod fleksibel arbejdskraft, hvor man gerne skal kunne mere end bare det retskrivningsmæssige. Der er et langt større marked for korrekturydelser i dag end for 50 år siden, men den digitale udvikling har ændret arbejdsvilkårene markant.

Der findes også stillinger som “sprogkonsulent”, hvor man arbejder med korrekturlæsning og formidling i bredere forstand (fx udformning af sprogpolitik). Sprogkonsulenter har typisk en akademisk uddannelse inden for lingvistik eller kommunikation. Enkelte offentlige virksomheder har fastansatte sprogkonsulenter, der arbejder med faglig formidling.

Overordnet skal man dog huske på, at internettet trods alt er et skriftbåret medie. Der er ord og sætninger derude som aldrig før.

Måske kalder de på din håndsrækning?