Tag-arkiv: sociale medier

Dansk Sprognævn offentliggør nyordsliste

Dansk Sprognævn har offentliggjort nyordslisten for 2014. Flere af ordene klinger digitalt.

Igen i år har Dansk Sprognævn udsendt en liste med nye ord og udtryk. “Nye” er måske så meget sagt, da listen både indeholder ord, der er opstået i 2014, og ord, der er ældre. Men der er tale om ord, der sprogligt har været kendetegnende for det indeværende år.

Sociale medier bag flere af årets ord

Følger, sorgsnylter og likehunter er blandt nogle af årets ord fra de sociale medier. For dem, der endnu ikke er med på beatet, kan vi berette, at en sorgsnylter er en person, der med indsamlinger på nettet slår plat på døde.

workoutEt andet spændende ord er sponoseksuel, der kombinerer ordene sport, porno og metroseksuel. Det er mænd, der udover at have metroseksuelle træk er inspireret af sport og porno. De træner heftigt i  fitness-centret og er ikke generte ved at vise de muskuløse kroppe frem som en anden slags pornostjerner på sociale medier.

Nogle af ordene er stadig i deres spæde vugge, og således kan vi endnu ikke lure, om den danske eller engelske form vil slå igennem. Det gælder fx ordet følger, som for nogle måske klinger for meget af en fordanskning i forhold til det engelske follower. Og i den forstand er Dansk Sprognævn jo netop ikke normsætter, sådan som sprogpolitikken er herhjemme.

Du kan læse Dansk Sprognævns nyhed her.

Tunge emner bag Sprogprisen 2014

Det er ikke sprogblomster eller kreative bogstavrim, der dominerer i årets vindertekster. Det er derimod evnen til klar og fokuseret kommunikation.

Falck vinder prisen for bedste tekst i sociale medier. DSB vinder for det bedste brev/e-mail, hvor de undskylder over for en kunde. Og Københavns Kommune løb med sejren for bedste hjemmesidetekst.

Tunge temaer bag årets valg

Falck løber med prisen for et opslag på Facebook, der opfordrer til hurtig hjælp ved slagtilfælde. Falck roses bl.a. for at have skrevet en tekst, der kan skabe handling og resultater på rekordtid. I dommernes begrundelse til Falck Danmark A/S sagde meddommer Søren Espersen bl.a.: “Emnet er alvorligt og fagligt tungt. Kravet om præcision i formidlingen et spørgsmål om liv eller død. Bogstaveligt talt.”

Københavns kommune får prisen for klart og enkelt sprog på deres hjemmeside under Borgerservice. Her roses kommunen for ikke at tale ned til borgerne i en tekst om plejevederleg i forbindelse med pasning af døende. Også her er der altså tale om et tungt emne.

DSB undskylder i sit brev

DSB belønnes med prisen for bedste brev/e-mail.  Vinderbrevet er et svar på en klage over temperaturen i en togkupé. Man bemærker, at DSB ikke blot beklager, men “undskylder” i brevet til kunden. Se, det er en stærk formulering. Og dog blev det kåret til årets ord i 2013.

Bag prisen står Dansk Kommunikationsforening, Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Forbundet Kommunikation og Sprog, kurtstrand.dk, Modersmål-Selskabet, RetorikMagasinet og sproget.dk.

Du kan læse vinderteksterne her.

Unge accepterer ikke sprogfejl på Facebook

Ph.d. om hverdagssprog skyder fordommen om unges sprogbrug ned. De sociale netværkssider er ikke uredigerede sproglige rum, som de ofte fremstilles i medierne.

Med sin ph.d.-afhandling afkræfter Andreas Stæhr bl.a. myten om, at Facebook giver frit løb for uredigeret sprog. Der er nemlig tydelige regler for, hvordan unge kan og ikke kan kommunikere på Facebook. De unge retter ofte hinanden på humoristisk eller drillende facon, og det er med til at vedligeholde retskrivningsnormerne.

Hverdagssprog og digitalt sprog går hånd i hånd

Stæhr har undersøgt, hvilken rolle sociale medier spiller i unges hverdagsliv. Afhandlingen belyser, hvordan studiet af sociale medier kan undersøges fra et sociolingvistisk og etnografisk perspektiv. Forskeren konkluderer bl.a.,  at talt og skreven diskurs (læs: talesprog og digitalt sprog) er indlejret i hinanden. Til Politiken har forskeren tidligere udtalt:

“Vi skal ikke være bange for, at de unge bliver ligeglade med, hvordan de skriver, fordi de bruger de nye medier.”

Sproget er en del af en kulturstrømning

Andreas Stæhr har undersøgt en unges sprog på en folkeskole i København både i skolen, fritiden og på Facebook. En af konklusionerne er, at sproget på de sociale medier ikke kan ses uafhængigt af de unges sprogbrug i andre sociale sammenhænge. Sproget er en naturlig del af en kulturstrømning, som kendetegner nutidens ungdomsgeneration.

Har man et par dage til rådighed, kan Stæhrs ph.d. hentes her.