Tag-arkiv: slang

Ny slangordbog om sport og spil

Du ved måske, at en tennisspiller kan uddele æg, men ved du, hvad et ballonforsvar er i bordtennis? Og hvad betyder det at få en badebillet i fodbold? En ny e-bog kan gøre dig klogere på slang inden for sport og spil.

Torben Christiansen, der er manden bag appen Slangordbogen, har netop udgivet  Badebilletter, æg og langgabere på Forlaget Bog2. Ordbogen har fokus på områderne sport og spil, der i den grad blomstrer med kreative slangudtryk. E-bogen bygger på Slangordbogen, men er udvidet med ekstra stof.

Fodbold kører med klatten

På førstepladsen over flest slangord kommer fodbold (fx sparke bolden ud af kommunen), på andenpladsen cykling (fx faldhat) efterfulgt af håndbold (fx hunbold).

slang-forside-finalOpslag i ordbogen fortæller, at ballonforsvar betyder forsvarsspil med mange høje returneringer (ballonbolde).  En badebillet er et rødt kort, der markerer udvisning.

Torben Christiansen er cand. mag. i dansk og lingvistik. Han er tidligere forlags- og ordbogsredaktør og har bl.a. arbejdet for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Bogen er på 106 sider og kan købes som e-bog hos forskellige boghandlere på internettet.

10 glemte ord, der begynder med a

Man kan finde mange løjerlige ord i vort riges historiske ordbøger. Og hvis man tror, at slang kun er et nutidigt fænomen, må man tro om.

Har man en kærlighed for ord, findes der flere gode kilder til hjemmegranskning i den kolde tid. I de senere år er flere ordbøger kommet online. Man kan slå op i de historiske retskrivningsordbøger (tilbage til 1872) samt Moths Ordbog, der dækker det danske sprog omkring år 1700.  Og så er der ikke mindst Ordbog over det danske Sprog (ODS), som dækker perioden fra 1700-1950. Den er i omfang den største af ordbøgerne og indeholder 225.000 opslagsord (den bruger også Moth som kilde). Til sammenligning har Retskrivningsordbogen fra 2012 ca. 63.000 opslag. Læs videre 10 glemte ord, der begynder med a