Tag-arkiv: retskrivning

Undgå trafikpropper i teksten

Der er flere, der lider af den såkaldte substantivsyge. De laver de meningsbærende udsagnsord om til navneord og indsætter støtteverber. Det skaber trafikpropper og gør teksten unødvendigt tung.

Hurtigtip
Når “Else” og “Jon” blander sig i sproget, skal du passe på. Vær på vagt, når du roder med ord, der ender på -ing, -else eller -ion. 

Verbalsubstantiver bliver også kaldt for sætningsord, fordi de kan skjule en hel almindelig sætning med navneord og udsagnsord.  De hjælpes ofte på vej af de såkaldte modalverber, der ikke i sig selv bærer på mening. Det gør teksten tung at danse med.

Læs videre Undgå trafikpropper i teksten

Hvor langt skal et afsnit være?

Et nyt afsnit sender en forventning om, at der er noget “nyt på færde” i teksten. Tænk derfor over, hvad dette nye er, inden du trykker på enter-knappen.

En af mine venner spurgte mig om, hvor langt et afsnit skal være, når man kommunikerer på websites. Han fortalte i øvrigt, at han i sin tid havde lært i gymnasiet, at afsnit i skriftlige opgaver skulle være ca. lige lange, og at der skulle være minimum fem sætninger i hvert afsnit. Jeg kunne med det samme fortælle ham, at det udsagn i hvert fald er noget vås, men spørgsmålet om afsnitslængde fik mig alligevel til at gruble.

Der findes ingen gyldne normer for afsnitslængde

Lad mig slå fast, at der ikke findes en decideret norm for, hvor lange afsnit skal være. Det afhænger af en lang række faktorer, hvor bl.a. hensynet til medie og målgruppe spiller ind. Fx bruger journalister traditionelt korte afsnit, mens skønlitterære værker ofte veksler mellem korte og lange afsnit. Sidstnævnte kan bl.a. være et virkemiddel i sig selv. Læs videre Hvor langt skal et afsnit være?

Er korrekturlæser-uddannelser pengene værd?

Hold godt øje med, hvad du betaler for, hvis du overvejer at tage en korrekturlæseruddannelse. Det gælder især, hvis du i forvejen er sprogkyndig.

lupKorrekturlæser er ikke en beskyttet titel, og der findes ikke en officielt anerkendt uddannelse i Danmark. Der findes derimod forskellige private aktører, der mod betaling udbyder korrekturlæseruddannelser. Flere af dem lokker som bonus med, at man kan blive vist i et synligt register på deres hjemmeside. På den måde kan man fremstå som certificeret og dermed “blåstemplet” i forhold til aftagere af korrekturydelser. Men hold godt øje med, hvad du får for pengene. Som denne gennemgang viser, er det ikke sikkert, at du bliver synderligt udlært i håndværket at læse korrektur, hvis du eller din arbejdsgiver betaler for en “korrekturlæseruddannelse”.

I det følgende gives et lille overblik over tre korrekturlæseruddannelser.

  • Danske Sprogseminarer, der drives af cand.mag. Jane Hansen, udbyder både en grundlæggende og en videregående korrekturlæseruddannelse til en pris af 19.500 kr. ekskl. moms stykket. Begge uddannelser forløber over seks hele dage (9-16).
    Jane Hansen står selv opført som underviser, og hun har gennem sit firma en mangeårig erfaring i at undervise på diverse sprogkurser.
  • Rhetorica, der kalder sig selv et ‘kommunikationshus’, udbyder Den Danske Korrekturlæseruddannelse til en pris af 18.900 kr. ekskl. moms. Uddannelsen er på 39,5 timer med en eksamen på 3,5 timer.
    Bag uddannelsen står cand.mag. Kirsten Rask, der ifølge Rhetoricas hjemmeside har uddannet mere end 100 korrekturlæsere. Kirsten Rask må da også siges at være i besiddelse af et vældigt etos og kan med rette kaldes sprogekspert. Hun har udgivet en lang række bøger såsom ‘Korrekturlæserens grundbog’, ligesom hun fungerer som censor ved flere universiteter.
  • AROS er en kursusvirksomhed. Aros Korrekturlæseruddannelse koster 14.900 kr. ekskl. moms, og den forløber over fire undervisningsdage inkl. e-læring mellem undervisningsdagene.
    Cand.mag. Christel Sunesen er underviser,  og hun driver ved siden af selv et korrekturbureau ved navn KommaStreg. Aros oplyser på sin hjemmeside, at Marianne Rathje er censor ved eksamen, hvilket isoleret set må borge for en vis kvalitet. Marianne Rathje har været forsker ved Dansk Sprognævn i en årrække og arbejder nu som adjunkt på SDU.

Manglende fokus på korrektur som håndværk
Når man kigger nærmere på kursusmaterialet for de tre udbydere, er det fælles for dem,  at de har et stort fokus på grundig indføring i sprogrigtighed. Alle tre kursusudbydere har kraftigt fokus på grammatik, tegnsætning, klassiske faldgruber mv. I den forstand er uddannelserne i højere grad retskrivningskurser end oplæring i håndværket at være en korrekturlæser. Her adskiller Danske Sprogseminarers videregående uddannelse sig dog, da den netop går i kødet på selve håndværket.

Aros lover godt nok træning i avanceret korrekturlæsning ved siden af retskrivningskurset, men spørgsmålet er, om uddannelsens slutmål kan indfris på fire dage.

Rhetorica, der har slået sig stort op med sin uddannelse og dannet en forening af ‘Danske Korrektører’ (hvor medlemskab forudsætter, at man har taget uddannelsen), har har deres lektionsplan liggende på nettet. Her er der 10 lektioner, hvor de første 8 er undervisning i retskrivning. Derefter kommer der noget om bl.a. semikolon – og først derefter noget om korrekturlæsning i praksis. Og først i sidste lektion kommer der noget om it i korrekturlæsningen.

Kast ikke 20.000 kr. efter et retskrivningskursus
Har man i forvejen det retsproglige nogenlunde på plads uden at mestre håndværket, ser Danske Sprogseminarers videregående uddannelse ud til at være det rigtige valg. Firmaet tilbyder en gratis test, hvor du kan få svar på, om du er klar. Er du ikke, kan du dygtiggøre dig billigere (eller gratis) på nettet eller finde bedre alternativer end de her omtalte korrekturlæseruddannelser.

Det tager flere år at blive en dygtig og effektiv korrekturlæser, og sprogets mange facetter og faldgruber kommer man under alle omstændigheder ikke igennem på en uge. Ønsker man at arbejde professionelt med korrektur, skal man derfor gøre sig klart, at ingen af disse uddannelser automatisk kvalificerer til branchen.

Har du taget en af de omtalte uddannelser, må du meget gerne dele dine erfaringer her.

Hvor kan man arbejde som korrekturlæser?

Det er svært at få arbejde som fastansat korrekturlæser, men der er et stort marked for korrekturydelser. Og det er nemt at arbejde hjemmefra.

Der findes ikke mange fuldtidsjob for korrekturlæsere. Enkelte arbejder dog på forlag.

De fleste korrekturlæsere arbejder på freelancebasis, enten via egen virksomhed eller som deltidsansatte. Der er en del studentermedhjælpere inden for de videregående uddannelser, der arbejder som korrekturlæsere for bl.a. aviser og offentlige virksomheder.

Tidligere var der fastansatte korrekturlæsere på aviserne.  I det hele taget var der mange korrekturlæsere på aviserne, og i 1950’erne havde Berlingske Tidende fx mindst én korrekturlæser for hver anden journalist. I dag er der kun en håndfuld tilbage.

Egner sig perfekt til hjemmearbejde

Korrekturlæsning egner sig godt til at arbejde hjemmefra. Ønsker man at arbejde som selvstændig eller for etablerede firmaer, er det nemt at levere sit arbejde digitalt. Da korrektur i dag stort set udelukkende er en elektronisk serviceydelse, er det samtidig nemt at komme i gang uden de større investeringer andet end en computer og basal software. Ønsker man at åbne sit eget firma, skal man dog regne med at kunne håndtere filformater som fx Adobe InDesign mv., og den type software er en større udgift.

Det er en fordel at kunne mere end kun retskrivning

Fremtidsudsigterne er ikke dårlige for korrekturlæsere, men retningen går imod fleksibel arbejdskraft, hvor man gerne skal kunne mere end bare det retskrivningsmæssige. Der er et langt større marked for korrekturydelser i dag end for 50 år siden, men den digitale udvikling har ændret arbejdsvilkårene markant.

Der findes også stillinger som “sprogkonsulent”, hvor man arbejder med korrekturlæsning og formidling i bredere forstand (fx udformning af sprogpolitik). Sprogkonsulenter har typisk en akademisk uddannelse inden for lingvistik eller kommunikation. Enkelte offentlige virksomheder har fastansatte sprogkonsulenter, der arbejder med faglig formidling.

Overordnet skal man dog huske på, at internettet trods alt er et skriftbåret medie. Der er ord og sætninger derude som aldrig før.

Måske kalder de på din håndsrækning?