Tag-arkiv: retorik

Pind med lavt lixtal på Facebook

Landets nye justitsminister skriver ikke lange og snørklede sætninger i sine indlæg på Facebook. Lixtallet er lavt og på niveau med ugebladslitteratur.

Ser vi på Søren Pinds statusopdateringer for den sidste halvdel af august, lander lix-tallet på blot 25. Det er dermed i den meget lette ende og på niveau med ugebladslitteratur og skønlitteratur.

Stilistisk er indlæggene visse steder nærmest som en ’telegramstil’ med fravalg af verber og mindre vigtige ord. Som her, hvor Pind anbefaler Deadline på DR2:

Mano a mano – Krasnik på Deadline 22:30. Altid en udfordring. Og næsten altid en fornøjelse;-) Se med! Om retfærdighed og regeringens retspolitik. Del gerne.
Kontraster mellem godt og ondt

Også de længere indlæg er skrevet i korte helsætninger, ofte med klassiske kontraster mellem det gode og det onde. Pind iscenesætter sig selv som den nye sherif, der er kommet til byen.

I indlægget fra 31. august ses kontrasterne og den korte sætningsstruktur med afsluttende godnathilsen.

Sådan… Fremad skridt for skridt. Nogen råber og snakker, andre handler. Forleden blev Fiz Fiz udvist. Nu, for første gang, har en syriensfarer fået frataget sin danske opholdstilladelse. Og vi er slet ikke rigtigt begyndt endnu. Regeringen kan ikke nå alting på en gang. Men med tålmod og støtte skal vi nok nå et godt stykke vej. Godaften og sov godt. Del gerne.

Det er alt andet end kancellisprog og støvede ministerklichéer, der præger Pinds sproglige univers. Det går stærkt på de sociale medier, der er ikke megen tid til fordøjelse, og derfor skal tonen være skarp og uden omsvøb. Retorisk virker Pind til at være med på beatet.

Hvad er lix?

Lix er en forkortelse for læsbarhedsindeks (sv. läsbarhetsindex), der er en skala, der giver et mål for en teksts læsbarhed. Det opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af lange ord, altså ord, der er over seks bogstaver lange. Lix blev introduceret af den svenske pædagog C.H. Björnsson (1916-1988).
Kilde: Wikipedia.

Modsætningsfigurer i stilistikken

Modsætningsfigurer skaber spænding i teksten og er et meget effektivt stilistisk virkemiddel.

Der bliver ofte opstillet modsætninger i taler, som vi lige har set i Dronningens nytårstale 2014. Herunder gennemgår jeg de klassiske modsætningsfigurer inden for stilistikken.

Kiasme: Kiasme er en krydsstilling af to eller flere led. John F. Kennedys uforglemmelige opsang til det amerikanske folk i indsættelsestalen fra 1961: ”And so, my fellow Americans: Ask not what your country can do for you – ask what you can do for your country.” Læs videre Modsætningsfigurer i stilistikken

Statsministerens nytårstale er skrevet i børnesprog

Statsministeren talte i uhyre korte sætninger og et klart sprog i gårdsdagens nytårstale. Lixtallet ligger på niveau med børnelitteratur.

Helle Thorning-Schmidt vil gerne være alles statsminister. Det gælder tilsyneladende også i hendes kommunikation til danskerne. Hendes tale er formuleret i et klart sprog, hvor man ikke går kold i tunge sætningskonstruktioner eller et væld af svære fremmedord. Der er tydeligt arbejdet meget bevidst med at gøre sætningerne korte, undgå for mange ledsætninger og formidle i et aktivt, anskueligt sprog. Dette slås an allerede fra begyndelsen:

God aften.

En torsdag i december sad jeg på gulvet i en stue i Valby. Jeg havde Holger på seks måneder på skødet. Jeg var på besøg i mødregruppen.

I dette lille uddrag får vi tre helsætninger i fremførende jeg-stil. Det er en tendens, der fortsætter talen igennem. Statsministeren holder små pauser og fremfører så små miniafsnit, der i skriftversionen er markeret med mellemrum. Læs videre Statsministerens nytårstale er skrevet i børnesprog

Gentagelsesfigurer i stilistik

Figurer inden for stilistikken giver teksten rytme og kulør, og bruges de med omtanke kan de appellere både til vores følelser og intellekt.

Figurer har en fast plads i tekstforfatterens rygsæk og bruges ofte i taler. Man kan skelne mellem gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer og dramatiske figurer (Gall Jørgensen, 1997). Nedenfor har jeg uddybet de mest almindelige gentagelsesfigurer.

Anafor: Gentagelse i begyndelsen af flere sætninger eller led. Bruges ofte som retorisk finte i taler. Mest kendt er nok Martin Luther Kings brug af udtrykket “I have a dream” i den berømte tale, som vi hører mange gange.

Lyt eventuelt til hele talen herunder.

I talen bruges anaforen som et kraftigt retorisk virkemiddel mange steder og understøttes af den langsomme, messende tale. Allerede i begyndelsen med anaforen “one hundred years later”:

One hundred years later, the life of the Negro is still sadly crippled by the manacles of segregation and the chains of discrimination. One hundred years later, the Negro lives on a lonely island of poverty in the midst of a vast ocean of material prosperity. One hundred years later, the Negro is still languished in the corners of American society and finds himself an exile in his own land.

Antimetabole: Gentagelse af ord i omvendt rækkefølge (fx dig og mig, mig og dig). Sjove udtryk som: Hellere ét dyt i bamsen end én bamse i dytten.
Der er også berømte eksempler fra taler, hvor der leges med udtryk, der vendes om med retorisk effekt, fx:  Ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country (John F. Kennedy). Læs videre Gentagelsesfigurer i stilistik

Talehandlinger i årets nytårstale

En dronning, der opfordrer til handling: Hendes Majestæt bruger i særlig grad udtrykket vi skal i nytårstalen 2014.

På et sprogforum må det være oplagt at gøre sig nogle nærsproglige iagttagelser af Dronningens nytårstale. Jeg lagde fx mærke til den hyppige brug af modalverbet skulle og særligt udtrykket vi skal. Dronningen siger 13 gange enten vi skal eller skal vi, og sammenligner man med de senere år, er det en markant optrapning. I 1984-talen, som årets tale er blevet sammenlignet med pga. henvisningen til de fremmede i vores kultur, siger hun kun én enkelt gang direkte vi skal.

I årets tale binder Dronningen retorisk vi skal sammen med den klassiske modsætningsfigur kontrast. Det er især kontrasten mellem sorg og glæde, fattig/rig og mellem dem, der har mentalt overskud til at række en hånd ud, og dem, der ikke har. Eller som her, hvor kontrasten er tydelig mellem op og ned:

Derfor skal vi tale op i stedet for at tale ned.

Læs videre Talehandlinger i årets nytårstale