Tag-arkiv: pragmatik

Der er rotter i sproget

Sproget huser mange rotter, og der er både snyltere og lærde iblandt. I nyere ordbøger er rotterne dog næsten udryddet.

Den altædende gnaver, rotten, har ikke det bedste ry. For rotten spreder smitte, formerer sig hastigt og er klassificeret som et skadedyr. Bliver man kaldt for en rotte, er det derfor som oftest ment som et skældsord, og er man til rotterne, er man skør. I sammensætninger med ”rotte” ligger ofte betydningen snylter eller tyv. Således kan man fx finde betegnelsen biblioteksrotte i ODS’ beskrivelse:

… (bibliotekaren) sad troligt og frøs et Par Timer hver Dag i en hel Paaskeferie for at skaffe et Par Bibliotheksrotter (dvs.: ivrige brugere af bibliotekets bøger) extra Arbejdstid.

Disse brugere er således ikke tyveknægte i strafferetlig forstand, men har ”stjålet” bibliotekarens dyrebare tid, og som små, griske skadedyr har de snyltet på den offentlige service.

Baderotter stjæler – hospitalsrotter snylter

Historisk er der mange tarvelige rotter, der har formået at snige sig ind i sproget, når de indgår i personbeskrivelser. I ældre ordbøger findes en lang række sammensætninger som fx jernbanerotter, kupérotter, cykelrotter og teaterrotter. Det er alle gemene tyveknægte, der har udset sig lukrative steder med nem adgang til værdigenstande. Nogle af rotterne er særligt snedige og har måske rottet sig sammen. Rotte kan også bruges som udsagnsord, hvor det at rotte sig sammen betyder at forene sig. Ifølge ODS kan det endog være i dadelværdig, ond eller oprørsk hensigt og måske ligefrem med tanker om at danne et komplot.

Vi finder fx ordet baderotte som konkret opslag i ODS:

Baderotten
Baderotte, en. person der stjæler fra de badendes tøj; badetyv; strandtyv.
To Drenge anholdt som Baderotter. Pol.31/8 1936.5.sp.4.
Det vrimler som aldrig før med baderotter omkring København. Pol.22/7 1956.1.sp.7.

Rotterne har her fået næse for de lette ofre (de badende), rotterne formerer sig og vrimler nu mod strandene.

En anden snylterrotte, der er i familie med biblioteksrotten, er hospitalsrotten. Søger man på sammensætninger med rotte, dukker denne snylterrotte nemlig op. Hospitalsrotten lod sig indlægge uden rigtigt at være syg. Så kunne hospitalsrotten lade sig opfede for offentlige midler. Der refereres i beskrivelsen med et udklip fra Politiken:

… en meget samfundsfarlig gruppe af patienter, der gang paa gang faar deres læge overtalt til en hospitalsindlæggelse til “nærmere undersøgelse”.
(Pol.4/10 1956.5.sp.4.)
Ikke alle rotter er skadelige

Der er dog en diskrepans i sproget. For både i ældre og nutidig sprogbrug kan det at være en rotte også være forbundet med noget positivt. Det kan betyde, at man er garvet inden for et arbejdsområde, véd en masse om det, og at man brænder for det. Vi kender alle betegnelsen en gammel rotte, og det er ofte i sammenhæng med gammel rotte inden for faget. Er man fx en juridisk rotte eller en politisk rotte, er man ikke en snylter, men erfaren, og ofte dreven, inden for sit fag. I ODS findes der følgende ældre eksempel:

Vi gamle Rigsdagsrotter havde dyb Medlidenhed med de “grønne” Medlemmer, der kom ind i Tinget glødende af Iver.
(DagNyh.28/51918.7.sp.5.)

Her hænger det at være rotte sammen med at være vis og have gjort sig erfaringer om den politiske kunst. I hvert fald kan man tolke den gamle rotte derhen, at de unge endnu har noget at lære, om tålmodighed i politik ikke mindst.

Ikke alle rotter er skadelige. Nogle får også plads på podiet og berømmes.
Ikke alle rotter er skadelige. Nogle får også plads på podiet og berømmes.

Man kan også slå andre gode rotter op. Fx findes betegnelsen ”arkivrotte” i ODS:

Arkivrotten
Arkivrotte, en. (jf. I.Rotte 2.2; spøg.). Videnskabsmanden, for hvem Arbejdet som “Arkivrotte” mellem de gamle gulnede Papirer var en Lyst og Glæde. (Skivebogen.1930.41.)
“Arkivrotte” er en Hædersbetegnelse. (AvisKronikIndex.1941.299.)

I nyere ordbøger er både de onde og de gode rotter gledet ud af sproget. Kun hotelrotten er tilbage i Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog. Men hold øje. Rotterne er nok stadig på spil!

Talehandlinger i årets nytårstale

En dronning, der opfordrer til handling: Hendes Majestæt bruger i særlig grad udtrykket vi skal i nytårstalen 2014.

På et sprogforum må det være oplagt at gøre sig nogle nærsproglige iagttagelser af Dronningens nytårstale. Jeg lagde fx mærke til den hyppige brug af modalverbet skulle og særligt udtrykket vi skal. Dronningen siger 13 gange enten vi skal eller skal vi, og sammenligner man med de senere år, er det en markant optrapning. I 1984-talen, som årets tale er blevet sammenlignet med pga. henvisningen til de fremmede i vores kultur, siger hun kun én enkelt gang direkte vi skal.

I årets tale binder Dronningen retorisk vi skal sammen med den klassiske modsætningsfigur kontrast. Det er især kontrasten mellem sorg og glæde, fattig/rig og mellem dem, der har mentalt overskud til at række en hånd ud, og dem, der ikke har. Eller som her, hvor kontrasten er tydelig mellem op og ned:

Derfor skal vi tale op i stedet for at tale ned.

Læs videre Talehandlinger i årets nytårstale

Forskere finder aber med dialekter

Et team af forskere har opdaget et sofistikeret abesprog  i Vestafrika. Aberne taler endda lokale dialekter.

Nu skal man ikke tro på alt, hvad man læser. Men jeg faldt over en artikel på Daily Mail, der bringer en lingvistisk nyhed fra primaternes verden. Artiklen refererer en undersøgelse fra Linguistics and Philosophy og omhandler de såkaldte “Campell’s monkeys”, der er en særlig gruppe aber i Vestafrika.

Forskerne i undersøgelsen beskriver, hvordan aberne bruger forskellige alarmråb, der bl.a. er i stand til at beskrive en konkret trussel om rovdyr. Aberne har specielle alarmråb for trusler på land, fx en leopard, og trusler fra luften, fx en ørn. Det specielle ved aberne er, at de kan skelne mellem et alarmråbs ”rod” og et tilføjet suffiks (en endelse til ordet). Ved at føje et suffiks til et alarmråb som ”hok” udvider de betydningen af ordet.

Tog sprogvidenskaben til hjælp

Forskerne har bl.a. brugt sprogteori om implikatur, et begreb, som kendes fra pragmatikken. Fx advarer ‘hok’ om alvorlige trusler fra luften i form af ørne, mens “hok-oo’ bruges til mere generelle ”luftforstyrrelser”. Endelsen -oo tjener dermed som en slags nedtoner.

Derudover fandt forskerne ud af, at der er forskel på, hvordan aberne ”taler” i forskellige områder. Fx betyder ”krak”, at der er en leopard på færde i Elfenbenskysten. I Sierra Leone er det derimod et mere generelt alarmråb, der også inkluderer ørne.