Tag-arkiv: ordbøger

Ny slangordbog om sport og spil

Du ved måske, at en tennisspiller kan uddele æg, men ved du, hvad et ballonforsvar er i bordtennis? Og hvad betyder det at få en badebillet i fodbold? En ny e-bog kan gøre dig klogere på slang inden for sport og spil.

Torben Christiansen, der er manden bag appen Slangordbogen, har netop udgivet  Badebilletter, æg og langgabere på Forlaget Bog2. Ordbogen har fokus på områderne sport og spil, der i den grad blomstrer med kreative slangudtryk. E-bogen bygger på Slangordbogen, men er udvidet med ekstra stof.

Fodbold kører med klatten

På førstepladsen over flest slangord kommer fodbold (fx sparke bolden ud af kommunen), på andenpladsen cykling (fx faldhat) efterfulgt af håndbold (fx hunbold).

slang-forside-finalOpslag i ordbogen fortæller, at ballonforsvar betyder forsvarsspil med mange høje returneringer (ballonbolde).  En badebillet er et rødt kort, der markerer udvisning.

Torben Christiansen er cand. mag. i dansk og lingvistik. Han er tidligere forlags- og ordbogsredaktør og har bl.a. arbejdet for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Bogen er på 106 sider og kan købes som e-bog hos forskellige boghandlere på internettet.

Ny begrebsordbog vil systematisere verden

I morgen udgiver Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Den Danske Begrebsordbog. Og ifølge pressemeddelelsen er der tale om intet mindre end en ordbog, der systematiserer verden.

begrebsordbog_2Den nye ordbog er ikke en ordbog i traditionel forstand. Den er hverken en betydningsordbog eller en synonymordbog. Opslagsordene er derimod inddelt i forhold til, hvilke ord eller udtryk der betydningsmæssigt ligner hinanden mest. Fx er tænke i familie med gruble, konkludere og sjusse, men ordene betyder langt fra det samme.

Derfor er ordene heller ikke opdelt alfabetisk, men står ved siden af ord, som de betydningsmæssigt er i nærheden af. I pressematerialet gives en række konkrete eksempler på opslagsord som fx her:

Eksempel på naboord til "nabo". Ordene er beslægtede, men spænder vidt i betydning. Copyright ordnet.dk
Eksempel på naboord til “nabo”. Ordene er beslægtede, men spænder vidt i betydning.
Copyright ordnet.dk

Hvad er i familie med blå?

Ordbogen ser ud til at kunne hjælpe dem, der sidder fast i et sprogligt mudder, og som gerne vil ud over stepperne uden at vide præcis hvordanSåledes kan man i ordbogen slå “blå” op og bevæge sig fra vioblå over ultramarin til gasblå. Poeten, politikeren eller propagandisten vil derfor også kunne bruge bogen som inspiration i forhold til et særligt tema. Og måske kan man på den måde arbejde den anden vej og lade sproget åbne op for nye tænkemåder, nye idéer, nye visioner. Spændende!

Ordbogen er på 1.400  sider og indeholder henved 200.000 ord og udtryk – 112.000 forskellige.

Dagens ord: Grønnegadesprog

Grønnegadesprog, også kaldet grønnegadensk eller grønnegadedansk. Boede man i begyndelsen af forrige århundrede i Grønnegade, som er en gade i indre København nær Kongens Nytorv, talte man angiveligt et løjerligt og gebrokkent grønnegadedansk. Man kunne også bo i andre dele af landet og få stemplet at være en borger, der var taget lige ud af Grønnegadeniveuaet. Gaden var for 100 år siden fortrinsvis beboet af den jævne befolkning, hvoraf nogle måske også har talt rendestenssprog, som var datidens betegnelse for ”et lavt, plumpt, vulgært sprog.”

Om grønnegadesprog giver ODS bl.a. følgende eksempel:

… i forsk. udtr. og ssgr. som betegnelse for tarvelig københavnsk sprogbrug (jf. Gammelstrand).
“Naar han . . kom hjem, væltede Mutter en hel Spand Grønnegade over ham.”
Ikke alle  i Grønnegade talte grønnegadesprog

Alle beboerne i Grønnegade i datidens København har næppe talt grønnegadesprog. Man kan bl.a. læse på hjemmesiden indenforvoldene.dk, at præsten og litteraturhistorikeren C. J. Brandt boede i Grønnegade 16 i en periode i 1800-tallet. Han var bl.a. forstander for Grundtvigts Højskole i 1856-1860 og har været en særdeles dannet mand.

I dag huser Grønnegade mondæne butikker, restauranter og bl.a. Mette Blomsterbergs konditori. Gaden er gennemrenoveret, og en etværelses lejlighed på 38 kvm koster over 2 mio. kr. Der tales sikkert mange sprog i Grønnegade i dag.

Der er rotter i sproget

Sproget huser mange rotter, og der er både snyltere og lærde iblandt. I nyere ordbøger er rotterne dog næsten udryddet.

Den altædende gnaver, rotten, har ikke det bedste ry. For rotten spreder smitte, formerer sig hastigt og er klassificeret som et skadedyr. Bliver man kaldt for en rotte, er det derfor som oftest ment som et skældsord, og er man til rotterne, er man skør. I sammensætninger med ”rotte” ligger ofte betydningen snylter eller tyv. Således kan man fx finde betegnelsen biblioteksrotte i ODS’ beskrivelse:

… (bibliotekaren) sad troligt og frøs et Par Timer hver Dag i en hel Paaskeferie for at skaffe et Par Bibliotheksrotter (dvs.: ivrige brugere af bibliotekets bøger) extra Arbejdstid.

Disse brugere er således ikke tyveknægte i strafferetlig forstand, men har ”stjålet” bibliotekarens dyrebare tid, og som små, griske skadedyr har de snyltet på den offentlige service.

Baderotter stjæler – hospitalsrotter snylter

Historisk er der mange tarvelige rotter, der har formået at snige sig ind i sproget, når de indgår i personbeskrivelser. I ældre ordbøger findes en lang række sammensætninger som fx jernbanerotter, kupérotter, cykelrotter og teaterrotter. Det er alle gemene tyveknægte, der har udset sig lukrative steder med nem adgang til værdigenstande. Nogle af rotterne er særligt snedige og har måske rottet sig sammen. Rotte kan også bruges som udsagnsord, hvor det at rotte sig sammen betyder at forene sig. Ifølge ODS kan det endog være i dadelværdig, ond eller oprørsk hensigt og måske ligefrem med tanker om at danne et komplot.

Vi finder fx ordet baderotte som konkret opslag i ODS:

Baderotten
Baderotte, en. person der stjæler fra de badendes tøj; badetyv; strandtyv.
To Drenge anholdt som Baderotter. Pol.31/8 1936.5.sp.4.
Det vrimler som aldrig før med baderotter omkring København. Pol.22/7 1956.1.sp.7.

Rotterne har her fået næse for de lette ofre (de badende), rotterne formerer sig og vrimler nu mod strandene.

En anden snylterrotte, der er i familie med biblioteksrotten, er hospitalsrotten. Søger man på sammensætninger med rotte, dukker denne snylterrotte nemlig op. Hospitalsrotten lod sig indlægge uden rigtigt at være syg. Så kunne hospitalsrotten lade sig opfede for offentlige midler. Der refereres i beskrivelsen med et udklip fra Politiken:

… en meget samfundsfarlig gruppe af patienter, der gang paa gang faar deres læge overtalt til en hospitalsindlæggelse til “nærmere undersøgelse”.
(Pol.4/10 1956.5.sp.4.)
Ikke alle rotter er skadelige

Der er dog en diskrepans i sproget. For både i ældre og nutidig sprogbrug kan det at være en rotte også være forbundet med noget positivt. Det kan betyde, at man er garvet inden for et arbejdsområde, véd en masse om det, og at man brænder for det. Vi kender alle betegnelsen en gammel rotte, og det er ofte i sammenhæng med gammel rotte inden for faget. Er man fx en juridisk rotte eller en politisk rotte, er man ikke en snylter, men erfaren, og ofte dreven, inden for sit fag. I ODS findes der følgende ældre eksempel:

Vi gamle Rigsdagsrotter havde dyb Medlidenhed med de “grønne” Medlemmer, der kom ind i Tinget glødende af Iver.
(DagNyh.28/51918.7.sp.5.)

Her hænger det at være rotte sammen med at være vis og have gjort sig erfaringer om den politiske kunst. I hvert fald kan man tolke den gamle rotte derhen, at de unge endnu har noget at lære, om tålmodighed i politik ikke mindst.

Ikke alle rotter er skadelige. Nogle får også plads på podiet og berømmes.
Ikke alle rotter er skadelige. Nogle får også plads på podiet og berømmes.

Man kan også slå andre gode rotter op. Fx findes betegnelsen ”arkivrotte” i ODS:

Arkivrotten
Arkivrotte, en. (jf. I.Rotte 2.2; spøg.). Videnskabsmanden, for hvem Arbejdet som “Arkivrotte” mellem de gamle gulnede Papirer var en Lyst og Glæde. (Skivebogen.1930.41.)
“Arkivrotte” er en Hædersbetegnelse. (AvisKronikIndex.1941.299.)

I nyere ordbøger er både de onde og de gode rotter gledet ud af sproget. Kun hotelrotten er tilbage i Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog. Men hold øje. Rotterne er nok stadig på spil!

10 glemte ord, der begynder med a

Man kan finde mange løjerlige ord i vort riges historiske ordbøger. Og hvis man tror, at slang kun er et nutidigt fænomen, må man tro om.

Har man en kærlighed for ord, findes der flere gode kilder til hjemmegranskning i den kolde tid. I de senere år er flere ordbøger kommet online. Man kan slå op i de historiske retskrivningsordbøger (tilbage til 1872) samt Moths Ordbog, der dækker det danske sprog omkring år 1700.  Og så er der ikke mindst Ordbog over det danske Sprog (ODS), som dækker perioden fra 1700-1950. Den er i omfang den største af ordbøgerne og indeholder 225.000 opslagsord (den bruger også Moth som kilde). Til sammenligning har Retskrivningsordbogen fra 2012 ca. 63.000 opslag. Læs videre 10 glemte ord, der begynder med a