Tag-arkiv: nye ord

Læs en million historier

På forfatteren Peter Adolphsens hjemmeside kan man med få klik skabe en unik historie.

Nogle gange falder man over et link, man bare må dele. Forfatteren Peter Adolphsen har på sin hjemmeside skabt en labyrint af digitale tekststumper. Man ved ikke,  hvor man ender, men man får med næsten garanti en sjov, nogle gange dramatisk og tragikomisk historie.

Den kan fx lyde sådan her:

Den gamle elefant harkede en klat slim op på kakkelvæggen. Den silede langsomt nedad, fulgt med øjnene af både dyret og dyrepasseren, Hektor. Begge huskede de, at en blodbøg var væltet den forkerte vej, da nabodamen ville fælde den. Han var trådt til med motorsaven. Nu lå hun støbt ned i garagegulvet.

Der er tale om sætninger, der oser af filosofisk poesi, kontraster og spøjse replikker. Historierne tager deres helt egen finurlige drejning.

Efter sigende skulle man kunne danne en million historier.

Prøv det selv her:

http://enmillionhistorier.dk/

 

 

 

7 tips til at skabe nye ord

Hvordan skaber vi helt nye ord? Herunder finder du 7 metoder til at tænke ud af boksen

I forlængelse af den seneste nyhed om “årets ord” kunne det være relevant at se nærmere på de konkrete måder, hvorpå man kan danne nye ord. Inden for sprogvidenskaben kaldes sproglig nydannelse for “neologisme”.

Jeg er blevet inspireret af et miniforedrag (TED talks), hvor leksikografen Erin McKean opfordrer publikum til at lade kreativiteten boble og danne nye ord.

Her følger en lille oversigt over seks måder at danne nye ord på:

  1. Låneord. Den velkendte og knap så kreative løsning. Lån ordet fra et andet sprog  (du behøver ikke levere det tilbage).
    Kusine har vi fra fransk cousine, babysitter har vi fra engelsk, hash har vi fra arabisk hashish. Mange ord, der forekommer danske, er i virkeligheden låneord. Det gælder fx et ord som mølle, som vi har fået fra engelsk eller nedertysk for ca. 1000 år siden. Læs evt. mere om låneord på sproget.dk.
  2. Afløsningsord. Har du fundet et ord, som det danske sprog ikke dækker, så vær den første til at finde en god dansk betegnelse.
    Med inspiration i udenlandske ord og begreber kan vi danne vores egne ord. I stedet for babysitter hitter vi på barnepige, og i stedet for website siger vi hjemmeside. Der er ofte en livlig debat om, hvorvidt vi skal overtage engelske ord direkte eller “fordanske dem”.
  3. Sammensatte ord. Sæt gamle ord sammen, og dan helt nye.
    Vi kan danne nye, kreative ord ved at tage velkendte ord og sætte dem sammen som legoklodser. Fx bil og forhandler, og så har vi bilforhandler. Blandt de nominerede som årets ord var flere løjerlige, fx regnbueaktivist og girafgate. Sidstnævnte var jo så inklusive et låneord.
  4. Sammentrækning af ord. Lav en fusion mellem to eller flere ord.
    Vi kan sætte ordene sammen med så meget kraft, at der måske falder lidt af ordene i “fusionen”. Kendt er fx brunch, der er en sammentrækning af breakfast og lunch. Igen er det interessant at se på de nominerede som årets ord. Spornoseksuel er en blanding af tre ord: sport, porno og metroseksuel. Normcore er sammentrækning af normal og core.
  5. Ordklasselån. Lad ordene skifte klasse.
    Det er en funktionel transformation, hvor vi låner et ord fra én ordklasse og bruger det i en ny ordklasse. Vi kan fx lave tillægsord og navneord om til udsagnsord. Nomineret som årets øv-ord var bl.a. vækste, i sagens natur et udsagnsord dannet af navneordet vækst. At panikke kommer af panik. Denne konkrete neologisme kaldes mere præcist denominalisering.
  6. Akronymer. Dan nye ord via forbogstaver.
    Vi kan danne nye ord ved at tage forbogstaverne fra en serie ord og lave et nyt. Det kan udmønte sig i et ord, der er nemt at udtale, fx NATO, der står for North Atlantic Treaty Organisation. Det kan også være internet-akronymer som ROFL for rolling on the floor laughing eller RIP for rest in peace.
Og så den syvende måde at danne nye ord på …

Der findes andre måder at danne nye ord på. En, der ligger lige for, er at opfinde ord, som ikke har forbindelse til andre ord. Og hvorfor i grunden ikke tænke ud af boksen og lave helt nye ord? Finde et hul i ordbogen, sætte nogle bogstaver sammen og så søsætte ordet i det stille? Kalde noget krun, krøns, eller krån? I første omgang vil jeg dog lige tænke over, om der er noget, jeg mangler ord for.

Se også foredraget herunder. Det tager ikke mange minutter.

 

 

Dansk Sprognævn offentliggør nyordsliste

Dansk Sprognævn har offentliggjort nyordslisten for 2014. Flere af ordene klinger digitalt.

Igen i år har Dansk Sprognævn udsendt en liste med nye ord og udtryk. “Nye” er måske så meget sagt, da listen både indeholder ord, der er opstået i 2014, og ord, der er ældre. Men der er tale om ord, der sprogligt har været kendetegnende for det indeværende år.

Sociale medier bag flere af årets ord

Følger, sorgsnylter og likehunter er blandt nogle af årets ord fra de sociale medier. For dem, der endnu ikke er med på beatet, kan vi berette, at en sorgsnylter er en person, der med indsamlinger på nettet slår plat på døde.

workoutEt andet spændende ord er sponoseksuel, der kombinerer ordene sport, porno og metroseksuel. Det er mænd, der udover at have metroseksuelle træk er inspireret af sport og porno. De træner heftigt i  fitness-centret og er ikke generte ved at vise de muskuløse kroppe frem som en anden slags pornostjerner på sociale medier.

Nogle af ordene er stadig i deres spæde vugge, og således kan vi endnu ikke lure, om den danske eller engelske form vil slå igennem. Det gælder fx ordet følger, som for nogle måske klinger for meget af en fordanskning i forhold til det engelske follower. Og i den forstand er Dansk Sprognævn jo netop ikke normsætter, sådan som sprogpolitikken er herhjemme.

Du kan læse Dansk Sprognævns nyhed her.