Tag-arkiv: kommunikation

Nyheder om sprog

Pind med lavt lixtal på Facebook

Skriv en kommentar

Landets nye justitsminister skriver ikke lange og snørklede sætninger i sine indlæg på Facebook. Lixtallet er lavt og på niveau med ugebladslitteratur.

Ser vi på Søren Pinds statusopdateringer for den sidste halvdel af august, lander lix-tallet på blot 25. Det er dermed i den meget lette ende og på niveau med ugebladslitteratur og skønlitteratur.

Stilistisk er indlæggene visse steder nærmest som en ’telegramstil’ med fravalg af verber og mindre vigtige ord. Som her, hvor Pind anbefaler Deadline på DR2:

Mano a mano – Krasnik på Deadline 22:30. Altid en udfordring. Og næsten altid en fornøjelse;-) Se med! Om retfærdighed og regeringens retspolitik. Del gerne.
Kontraster mellem godt og ondt

Også de længere indlæg er skrevet i korte helsætninger, ofte med klassiske kontraster mellem det gode og det onde. Pind iscenesætter sig selv som den nye sherif, der er kommet til byen.

I indlægget fra 31. august ses kontrasterne og den korte sætningsstruktur med afsluttende godnathilsen.

Sådan… Fremad skridt for skridt. Nogen råber og snakker, andre handler. Forleden blev Fiz Fiz udvist. Nu, for første gang, har en syriensfarer fået frataget sin danske opholdstilladelse. Og vi er slet ikke rigtigt begyndt endnu. Regeringen kan ikke nå alting på en gang. Men med tålmod og støtte skal vi nok nå et godt stykke vej. Godaften og sov godt. Del gerne.

Det er alt andet end kancellisprog og støvede ministerklichéer, der præger Pinds sproglige univers. Det går stærkt på de sociale medier, der er ikke megen tid til fordøjelse, og derfor skal tonen være skarp og uden omsvøb. Retorisk virker Pind til at være med på beatet.

Hvad er lix?

Lix er en forkortelse for læsbarhedsindeks (sv. läsbarhetsindex), der er en skala, der giver et mål for en teksts læsbarhed. Det opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af lange ord, altså ord, der er over seks bogstaver lange. Lix blev introduceret af den svenske pædagog C.H. Björnsson (1916-1988).
Kilde: Wikipedia.

Skrivetips

Undgå trafikpropper i teksten

Skriv en kommentar

Der er flere, der lider af den såkaldte substantivsyge. De laver de meningsbærende udsagnsord om til navneord og indsætter støtteverber. Det skaber trafikpropper og gør teksten unødvendigt tung.

Hurtigtip
Når “Else” og “Jon” blander sig i sproget, skal du passe på. Vær på vagt, når du roder med ord, der ender på -ing, -else eller -ion. 

Verbalsubstantiver bliver også kaldt for sætningsord, fordi de kan skjule en hel almindelig sætning med navneord og udsagnsord.  De hjælpes ofte på vej af de såkaldte modalverber, der ikke i sig selv bærer på mening. Det gør teksten tung at danse med.

Læs videre Undgå trafikpropper i teksten →

Skrivetips

Hvor langt skal et afsnit være?

2 kommentarer

Et nyt afsnit sender en forventning om, at der er noget “nyt på færde” i teksten. Tænk derfor over, hvad dette nye er, inden du trykker på enter-knappen.

En af mine venner spurgte mig om, hvor langt et afsnit skal være, når man kommunikerer på websites. Han fortalte i øvrigt, at han i sin tid havde lært i gymnasiet, at afsnit i skriftlige opgaver skulle være ca. lige lange, og at der skulle være minimum fem sætninger i hvert afsnit. Jeg kunne med det samme fortælle ham, at det udsagn i hvert fald er noget vås, men spørgsmålet om afsnitslængde fik mig alligevel til at gruble.

Der findes ingen gyldne normer for afsnitslængde

Lad mig slå fast, at der ikke findes en decideret norm for, hvor lange afsnit skal være. Det afhænger af en lang række faktorer, hvor bl.a. hensynet til medie og målgruppe spiller ind. Fx bruger journalister traditionelt korte afsnit, mens skønlitterære værker ofte veksler mellem korte og lange afsnit. Sidstnævnte kan bl.a. være et virkemiddel i sig selv. Læs videre Hvor langt skal et afsnit være? →

Nyheder om sprog

Tunge emner bag Sprogprisen 2014

Skriv en kommentar

Det er ikke sprogblomster eller kreative bogstavrim, der dominerer i årets vindertekster. Det er derimod evnen til klar og fokuseret kommunikation.

Falck vinder prisen for bedste tekst i sociale medier. DSB vinder for det bedste brev/e-mail, hvor de undskylder over for en kunde. Og Københavns Kommune løb med sejren for bedste hjemmesidetekst.

Tunge temaer bag årets valg

Falck løber med prisen for et opslag på Facebook, der opfordrer til hurtig hjælp ved slagtilfælde. Falck roses bl.a. for at have skrevet en tekst, der kan skabe handling og resultater på rekordtid. I dommernes begrundelse til Falck Danmark A/S sagde meddommer Søren Espersen bl.a.: “Emnet er alvorligt og fagligt tungt. Kravet om præcision i formidlingen et spørgsmål om liv eller død. Bogstaveligt talt.”

Københavns kommune får prisen for klart og enkelt sprog på deres hjemmeside under Borgerservice. Her roses kommunen for ikke at tale ned til borgerne i en tekst om plejevederleg i forbindelse med pasning af døende. Også her er der altså tale om et tungt emne.

DSB undskylder i sit brev

DSB belønnes med prisen for bedste brev/e-mail.  Vinderbrevet er et svar på en klage over temperaturen i en togkupé. Man bemærker, at DSB ikke blot beklager, men “undskylder” i brevet til kunden. Se, det er en stærk formulering. Og dog blev det kåret til årets ord i 2013.

Bag prisen står Dansk Kommunikationsforening, Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Forbundet Kommunikation og Sprog, kurtstrand.dk, Modersmål-Selskabet, RetorikMagasinet og sproget.dk.

Du kan læse vinderteksterne her.

Viden om sprog

Hvad er newspeak?

Skriv en kommentar

Sproget udvikler evnen til at tænke og sætter system i vores sanseudtryk. Derfor er der god grund til at være på vagt overfor newspeak. Her kan du læse lidt mere om, hvad udtrykket dækker over.

George Orwell opfandt ordet Newspeak (nysprog) i fremtidsromanenen “1984” (1949). Hovedpersonen er ansat i Ministeriet for Sandhed, hvor hans arbejde består i at forfalske historien. Hensigten er at ændre og regulere borgernes tanker gennem manipulation af sproget. Alle negative udtryk og associationer er fjernet, så der til sidst kun findes positive ord. Fx har man fjernet ord med modsatte meninger (antonymer), fordi de er overflødige. I bogen fortælles det således, “at nysprog er det eneste sprog i verden, hvis gloseforråd bliver mindre hvert år”. Ethvert ord kan nemlig laves om til et antonym ved at tilføje et “u-“. Ordet “dårligt” findes dermed ikke, men er i stedet erstattet af “ugod”:

After all, what justification is there for a word which is simply the opposite of some other word? A word contains its opposite in itself. Take “good”, for instance. If you have a word like “good”, what need is there for a word like “bad”? “Ungood” will do just as well — better, because it’s an exact opposite, which the other is not.

Danske politikere bruger newspeak

I Danmark ser vi eksempler på en tilsvarende form for bevidsthedskontrol. Vi kan bl.a. iagttage, hvordan offentlige myndigheder har skiftet navn gennem tiden, så den funktion, de udøver, får en mere positiv klang. Direktoratet for Fængselsvæsenet er blevet til Krimininalforsorgen, og Udlændingestyrelsen er blevet til Udlændingeservice. Også en række offentlige ydelser har skiftet navn. Fattighjælp blev til bistandshjælp, inden det skiftede navn til kontanthjælp, og flygtningeydelse blev forvandlet til starthjælp.

Her kan du læse mere:

Kock, Christian: De svarer ikke (Gyldendal 2011).
Wiki om nysprog