Landets nye justitsminister skriver ikke lange og snørklede sætninger i sine indlæg på Facebook. Lixtallet er lavt og på niveau med ugebladslitteratur.
Ser vi på Søren Pinds statusopdateringer for den sidste halvdel af august, lander lix-tallet på blot 25. Det er dermed i den meget lette ende og på niveau med ugebladslitteratur og skønlitteratur.
Stilistisk er indlæggene visse steder nærmest som en ’telegramstil’ med fravalg af verber og mindre vigtige ord. Som her, hvor Pind anbefaler Deadline på DR2:
Kontraster mellem godt og ondt
Også de længere indlæg er skrevet i korte helsætninger, ofte med klassiske kontraster mellem det gode og det onde. Pind iscenesætter sig selv som den nye sherif, der er kommet til byen.
I indlægget fra 31. august ses kontrasterne og den korte sætningsstruktur med afsluttende godnathilsen.
Det er alt andet end kancellisprog og støvede ministerklichéer, der præger Pinds sproglige univers. Det går stærkt på de sociale medier, der er ikke megen tid til fordøjelse, og derfor skal tonen være skarp og uden omsvøb. Retorisk virker Pind til at være med på beatet.
Lix er en forkortelse for læsbarhedsindeks (sv. läsbarhetsindex), der er en skala, der giver et mål for en teksts læsbarhed. Det opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af lange ord, altså ord, der er over seks bogstaver lange. Lix blev introduceret af den svenske pædagog C.H. Björnsson (1916-1988).
Kilde: Wikipedia.