Tag-arkiv: fremmedsprog

7 tips til at skabe nye ord

Hvordan skaber vi helt nye ord? Herunder finder du 7 metoder til at tænke ud af boksen

I forlængelse af den seneste nyhed om “årets ord” kunne det være relevant at se nærmere på de konkrete måder, hvorpå man kan danne nye ord. Inden for sprogvidenskaben kaldes sproglig nydannelse for “neologisme”.

Jeg er blevet inspireret af et miniforedrag (TED talks), hvor leksikografen Erin McKean opfordrer publikum til at lade kreativiteten boble og danne nye ord.

Her følger en lille oversigt over seks måder at danne nye ord på:

  1. Låneord. Den velkendte og knap så kreative løsning. Lån ordet fra et andet sprog  (du behøver ikke levere det tilbage).
    Kusine har vi fra fransk cousine, babysitter har vi fra engelsk, hash har vi fra arabisk hashish. Mange ord, der forekommer danske, er i virkeligheden låneord. Det gælder fx et ord som mølle, som vi har fået fra engelsk eller nedertysk for ca. 1000 år siden. Læs evt. mere om låneord på sproget.dk.
  2. Afløsningsord. Har du fundet et ord, som det danske sprog ikke dækker, så vær den første til at finde en god dansk betegnelse.
    Med inspiration i udenlandske ord og begreber kan vi danne vores egne ord. I stedet for babysitter hitter vi på barnepige, og i stedet for website siger vi hjemmeside. Der er ofte en livlig debat om, hvorvidt vi skal overtage engelske ord direkte eller “fordanske dem”.
  3. Sammensatte ord. Sæt gamle ord sammen, og dan helt nye.
    Vi kan danne nye, kreative ord ved at tage velkendte ord og sætte dem sammen som legoklodser. Fx bil og forhandler, og så har vi bilforhandler. Blandt de nominerede som årets ord var flere løjerlige, fx regnbueaktivist og girafgate. Sidstnævnte var jo så inklusive et låneord.
  4. Sammentrækning af ord. Lav en fusion mellem to eller flere ord.
    Vi kan sætte ordene sammen med så meget kraft, at der måske falder lidt af ordene i “fusionen”. Kendt er fx brunch, der er en sammentrækning af breakfast og lunch. Igen er det interessant at se på de nominerede som årets ord. Spornoseksuel er en blanding af tre ord: sport, porno og metroseksuel. Normcore er sammentrækning af normal og core.
  5. Ordklasselån. Lad ordene skifte klasse.
    Det er en funktionel transformation, hvor vi låner et ord fra én ordklasse og bruger det i en ny ordklasse. Vi kan fx lave tillægsord og navneord om til udsagnsord. Nomineret som årets øv-ord var bl.a. vækste, i sagens natur et udsagnsord dannet af navneordet vækst. At panikke kommer af panik. Denne konkrete neologisme kaldes mere præcist denominalisering.
  6. Akronymer. Dan nye ord via forbogstaver.
    Vi kan danne nye ord ved at tage forbogstaverne fra en serie ord og lave et nyt. Det kan udmønte sig i et ord, der er nemt at udtale, fx NATO, der står for North Atlantic Treaty Organisation. Det kan også være internet-akronymer som ROFL for rolling on the floor laughing eller RIP for rest in peace.
Og så den syvende måde at danne nye ord på …

Der findes andre måder at danne nye ord på. En, der ligger lige for, er at opfinde ord, som ikke har forbindelse til andre ord. Og hvorfor i grunden ikke tænke ud af boksen og lave helt nye ord? Finde et hul i ordbogen, sætte nogle bogstaver sammen og så søsætte ordet i det stille? Kalde noget krun, krøns, eller krån? I første omgang vil jeg dog lige tænke over, om der er noget, jeg mangler ord for.

Se også foredraget herunder. Det tager ikke mange minutter.

 

 

Det gavner hjernen at være tosproget

Ny forskning viser, at det gavner den aldrende hjerne at mestre flere sprog. Det spiller til gengæld en mindre rolle, om man har lært fremmedsprog tidligt eller sent i livet.

At lære et nyt sprog kan være nøglen til at holde hjernen skarp. I en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra University of Edinburgh, er man gået langt tilbage i arkiverne for at nå til konklusionen. 835 personer med engelsk som modersmål deltog i en intelligenstest i 1947 som 11-årige. Imellem 2008-2010 blev forsøgspersonerne, der nu var i 70’erne, testet igen. Ud af disse talte 262 mere end ét sprog. De 195 af dem havde lært fremmedsprog før 18 års-alderen, mens resten havde lært fremmedsprog i voksenalderen.

Undersøgelsen viste, at dem som talte to sprog, havde bedre kognitive evner end gruppen, der kun talte ét sprog. Den største effekt sås i en generel intelligenstest samt en test i læseevner. Bemærkelsesværdigt er det, at den signifikante positive effekt angik begge grupper, der kunne fremmedsprog.

Læren må derfor være, at det hverken er for tidligt – eller for sent – at lære fremmedsprog, hvis man vil være kognitivt rustet til alderdommen.

“Millioner af mennesker rundt omkring i verden lærer fremmedsprog sent i livet. Vores undersøgelse viser, at tosprogethed, selv erhvervet i voksenalderen, kan gavne den aldrende hjerne”. Det siger Dr. Thomas Bak fra Centre for Cognitive Aging and Cognitive Epidemiology, Edinburgh University, via en pressemeddelelse.