Tag-arkiv: forskning

Elever staver dårligere end i 70’erne

Elevers diktatpræstation ved folkeskolens afgangsprøve er på 30 år faldet med syv pct. Især nutids-r volder problemer.

Kristeligt Dagblad refererer en undersøgelse fra Dansk Sprognævn, som udkommer i 2015. Data i undersøgelsen bygger på elevers præstationer ved folkeskolens afgangsprøve i diktat i henholdsvis 1978 og 2008. Og det er særligt nutids-r (fx jeg høre/hører) eller sammensatte ord, der er svære for de unge. Det får seniorforsker ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack til at slå fast, at “skoleelever er blevet dårligere til at stave”.

En af årsagerne, der peges på i forhold til de sammensatte ord, er, at eleverne måske ikke er i stand til at identificere, hvor trykket ligger. Og ordet er jo sammensat, når det stærkeste tryk ligger på første stavelse. Derfor går Jørgen Schack ind for, at der skal arbejdes ikke bare med grammatik og stavning, men også med tryk.

Stopprøve kan være vejen frem

Også fra politisk hold får undersøgelsen opmærksomhed.  Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, mener, at der er stærkt brug for fokus på sproglige færdigheder. Således foreslår han en stopprøve i 1. g, som skal være et led i den foreslåede nye nationale sprogstrategi. Denne stopprøve er der dog ikke fuld politisk opbakning til fra regeringspartierne. Og ifølge Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, er det vigtigt, at en eventuel national sprogstrategi bliver tænkt ordentligt igennem:

“Hvis vi skal forbedre skrive- og stavefærdighederne på alle niveauer, er det dels vigtigt, at vi undersøger grundigt, hvor problemerne er, dels er det vigtigt at samarbejde tæt med underviserne”, siger hun i artiklen.

Professor har før gransket gymnasiestile

Undersøgelsen er i skrivende stund ikke offentliggjort på Dansk Sprognævns hjemmeside. Den udkommer først i det nye år. I artiklen kan man dog også læse, at der kommer en ny undersøgelse af gymnasieelevers færdigheder. Den er netop igangsat og udkommer i 2016. Ole Togeby, der er professor ved Aarhus Universitet, har tidligere undersøgt gymnasielevers skriftlige formåen. I undersøgelsen Stiltræk (1996) opstiller han en typologi med 52 fejltyper i 5 kategorier. Også her er nogle af de største problemer nutids-r og sammensatte ord. I undersøgelsen er der drøje hug til gymnasieeleverne. Han skriver bl.a.:

På grundlag af min erfaring med at rette studentereksamensstile vil jeg hævde at kvaliteten i de skriftlige arbejder til studentereksamen er så lav at mange af stilskriverne ikke dokumenterer at de kan kommunikere deres tanker ved hjælp af skrevet sprog.

Sociale medier trækker i den gode retning

Det bliver derfor spændende at se, om den varslede undersøgelse kan rette op på elevernes sproglige ry og rygte. Der er sket meget de senere år, hvor de unge som aldrig før kommunikerer via sociale medier og bruger skriftsproget på en ny, eksperimenterende måde. Nylige undersøgelser har vist, at de unge generelt ikke accepterer stavefejl. De retter hinandens fejl og er på den måde med til at vedligeholde retskrivningsnormerne.

Engelske mænd bruger færre sexistiske udtryk

En omfattende analyse af engelsk sprogbrug konkluderer, at sexistiske udtryk er på tilbagetog i Storbritannien.

Rødstrømperne behøver ikke frygte, at pornobølgen på nettet har skærpet den mandschauvinistiske sprogtone. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en netop offentliggjort undersøgelse af ”The Spoken British National Corpus 2014” . Her fremgår det, at udtryk som ”dum blondine” er på vej ud af det engelske sprog. Det er nemlig ikke i samme grad som tidligere acceptabelt at omtale kvinder med særlig henvisning til deres fysiske fremtoning. Læs videre Engelske mænd bruger færre sexistiske udtryk

Danskerne er bedst til engelsk

Danskerne er bedst til engelsk

Danskerne ligger i top, når det gælder om at tale engelsk. Medvirkende er, at flere virksomheder har engelsk som koncernsprog.

Børsen fortæller i dag, at danskerne i en undersøgelse topper listen, når det kommer til at mestre det engelske sprog. Undersøgelsen er foretaget af EF Education First, hvor flere end 700.000 voksne i 63 lande er blevet testet. I 2013 lå Danmark nummer 5 på listen. I år er vi nummer 1 foran Holland.

Mindst halvdelen har engelsk som koncernsprog

I artiklen kan man bl.a. læse, at over halvdelen af Dansk Industris virksomheder har indført engelsk som koncernsprog. Blandt dem store koncerner som GN Resound, Novozymes og ISS. Og det kan være en af årsagerne til, at danskerne er rykket helt til tops. Mange virksomheder vil nemlig ikke ansætte en, hvis man ikke har gode engelskkundskaber.

Ny ordbog over talesprog

Universitet lancerer ny taleordbog, der giver mulighed for at høre autentiske samtalesituationer.

I dag lancerer Sprogforandringscentret på Københavns Universitet en ny taleordbog. Det sker i pressemeddelelsen under overskriften “talesproget har fået sin  egen ordbog”. Projektlederen for ordbogen, lektor Carsten Hansen, udtaler:

Ordbog over Dansk Talesprog skal ses som et supplement til de traditionelle skriftsprogsbaserede ordbøger. Vores undersøgelser viser at der er stor forskel på talesproget og skriftsproget, og det er det vi med Ordbog over Dansk Talesprog ønsker at synliggøre.

Ordbog over øj, ødh og ntødh

Det første udspil fra Ordbog over Dansk Talesprog er en demoordbog over danske udråbsord (også kaldet interjektioner): Ordbog over Danske Interjektioner. Udråbsordene er interessante, fordi de er forankrede i talesproget, og Ordbog over Danske Interjektioner viser ikke blot eksempler på udråbsord, der kan anvendes på flere forskellige måder i talesproget end i skriftsproget, men også på udråbsord der ikke findes i de traditionelle ordbøger. Det drejer sig fx om “ntødh”. Ordbog over Danske Interjektioner udfordrer derfor den traditionelle kategori for udråbsord.

Det er også muligt at høre emotivet “fuck” i flere forskellige versioner. Prøv at klikke her.

Frit tilgængelig og stadig i udvikling

Ordbog over Dansk Talesprog er en netbaseret ordbog, der er frit tilgængelig for alle – både den professionelle sprogforsker og den alment interesserede sprogbruger. Som netbaseret ordbog er
Ordbog over Dansk Talesprog dynamisk, og antallet af ordbogsartikler er konstant stigende. Når delprojektet Ordbog over Danske Interjektioner er færdiggjort, optager Ordbog over Dansk
Talesprog nye ordklasser, der er forankret i talesproget.

Ordbog over Dansk Talesprog findes på følgende hjemmeside: odt.hum.ku.dk

Unge accepterer ikke sprogfejl på Facebook

Ph.d. om hverdagssprog skyder fordommen om unges sprogbrug ned. De sociale netværkssider er ikke uredigerede sproglige rum, som de ofte fremstilles i medierne.

Med sin ph.d.-afhandling afkræfter Andreas Stæhr bl.a. myten om, at Facebook giver frit løb for uredigeret sprog. Der er nemlig tydelige regler for, hvordan unge kan og ikke kan kommunikere på Facebook. De unge retter ofte hinanden på humoristisk eller drillende facon, og det er med til at vedligeholde retskrivningsnormerne.

Hverdagssprog og digitalt sprog går hånd i hånd

Stæhr har undersøgt, hvilken rolle sociale medier spiller i unges hverdagsliv. Afhandlingen belyser, hvordan studiet af sociale medier kan undersøges fra et sociolingvistisk og etnografisk perspektiv. Forskeren konkluderer bl.a.,  at talt og skreven diskurs (læs: talesprog og digitalt sprog) er indlejret i hinanden. Til Politiken har forskeren tidligere udtalt:

“Vi skal ikke være bange for, at de unge bliver ligeglade med, hvordan de skriver, fordi de bruger de nye medier.”

Sproget er en del af en kulturstrømning

Andreas Stæhr har undersøgt en unges sprog på en folkeskole i København både i skolen, fritiden og på Facebook. En af konklusionerne er, at sproget på de sociale medier ikke kan ses uafhængigt af de unges sprogbrug i andre sociale sammenhænge. Sproget er en naturlig del af en kulturstrømning, som kendetegner nutidens ungdomsgeneration.

Har man et par dage til rådighed, kan Stæhrs ph.d. hentes her.