Tag-arkiv: feature

7 tips til at skabe nye ord

Hvordan skaber vi helt nye ord? Herunder finder du 7 metoder til at tænke ud af boksen

I forlængelse af den seneste nyhed om “årets ord” kunne det være relevant at se nærmere på de konkrete måder, hvorpå man kan danne nye ord. Inden for sprogvidenskaben kaldes sproglig nydannelse for “neologisme”.

Jeg er blevet inspireret af et miniforedrag (TED talks), hvor leksikografen Erin McKean opfordrer publikum til at lade kreativiteten boble og danne nye ord.

Her følger en lille oversigt over seks måder at danne nye ord på:

  1. Låneord. Den velkendte og knap så kreative løsning. Lån ordet fra et andet sprog  (du behøver ikke levere det tilbage).
    Kusine har vi fra fransk cousine, babysitter har vi fra engelsk, hash har vi fra arabisk hashish. Mange ord, der forekommer danske, er i virkeligheden låneord. Det gælder fx et ord som mølle, som vi har fået fra engelsk eller nedertysk for ca. 1000 år siden. Læs evt. mere om låneord på sproget.dk.
  2. Afløsningsord. Har du fundet et ord, som det danske sprog ikke dækker, så vær den første til at finde en god dansk betegnelse.
    Med inspiration i udenlandske ord og begreber kan vi danne vores egne ord. I stedet for babysitter hitter vi på barnepige, og i stedet for website siger vi hjemmeside. Der er ofte en livlig debat om, hvorvidt vi skal overtage engelske ord direkte eller “fordanske dem”.
  3. Sammensatte ord. Sæt gamle ord sammen, og dan helt nye.
    Vi kan danne nye, kreative ord ved at tage velkendte ord og sætte dem sammen som legoklodser. Fx bil og forhandler, og så har vi bilforhandler. Blandt de nominerede som årets ord var flere løjerlige, fx regnbueaktivist og girafgate. Sidstnævnte var jo så inklusive et låneord.
  4. Sammentrækning af ord. Lav en fusion mellem to eller flere ord.
    Vi kan sætte ordene sammen med så meget kraft, at der måske falder lidt af ordene i “fusionen”. Kendt er fx brunch, der er en sammentrækning af breakfast og lunch. Igen er det interessant at se på de nominerede som årets ord. Spornoseksuel er en blanding af tre ord: sport, porno og metroseksuel. Normcore er sammentrækning af normal og core.
  5. Ordklasselån. Lad ordene skifte klasse.
    Det er en funktionel transformation, hvor vi låner et ord fra én ordklasse og bruger det i en ny ordklasse. Vi kan fx lave tillægsord og navneord om til udsagnsord. Nomineret som årets øv-ord var bl.a. vækste, i sagens natur et udsagnsord dannet af navneordet vækst. At panikke kommer af panik. Denne konkrete neologisme kaldes mere præcist denominalisering.
  6. Akronymer. Dan nye ord via forbogstaver.
    Vi kan danne nye ord ved at tage forbogstaverne fra en serie ord og lave et nyt. Det kan udmønte sig i et ord, der er nemt at udtale, fx NATO, der står for North Atlantic Treaty Organisation. Det kan også være internet-akronymer som ROFL for rolling on the floor laughing eller RIP for rest in peace.
Og så den syvende måde at danne nye ord på …

Der findes andre måder at danne nye ord på. En, der ligger lige for, er at opfinde ord, som ikke har forbindelse til andre ord. Og hvorfor i grunden ikke tænke ud af boksen og lave helt nye ord? Finde et hul i ordbogen, sætte nogle bogstaver sammen og så søsætte ordet i det stille? Kalde noget krun, krøns, eller krån? I første omgang vil jeg dog lige tænke over, om der er noget, jeg mangler ord for.

Se også foredraget herunder. Det tager ikke mange minutter.

 

 

Elever staver dårligere end i 70’erne

Elevers diktatpræstation ved folkeskolens afgangsprøve er på 30 år faldet med syv pct. Især nutids-r volder problemer.

Kristeligt Dagblad refererer en undersøgelse fra Dansk Sprognævn, som udkommer i 2015. Data i undersøgelsen bygger på elevers præstationer ved folkeskolens afgangsprøve i diktat i henholdsvis 1978 og 2008. Og det er særligt nutids-r (fx jeg høre/hører) eller sammensatte ord, der er svære for de unge. Det får seniorforsker ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack til at slå fast, at “skoleelever er blevet dårligere til at stave”.

En af årsagerne, der peges på i forhold til de sammensatte ord, er, at eleverne måske ikke er i stand til at identificere, hvor trykket ligger. Og ordet er jo sammensat, når det stærkeste tryk ligger på første stavelse. Derfor går Jørgen Schack ind for, at der skal arbejdes ikke bare med grammatik og stavning, men også med tryk.

Stopprøve kan være vejen frem

Også fra politisk hold får undersøgelsen opmærksomhed.  Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, mener, at der er stærkt brug for fokus på sproglige færdigheder. Således foreslår han en stopprøve i 1. g, som skal være et led i den foreslåede nye nationale sprogstrategi. Denne stopprøve er der dog ikke fuld politisk opbakning til fra regeringspartierne. Og ifølge Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, er det vigtigt, at en eventuel national sprogstrategi bliver tænkt ordentligt igennem:

“Hvis vi skal forbedre skrive- og stavefærdighederne på alle niveauer, er det dels vigtigt, at vi undersøger grundigt, hvor problemerne er, dels er det vigtigt at samarbejde tæt med underviserne”, siger hun i artiklen.

Professor har før gransket gymnasiestile

Undersøgelsen er i skrivende stund ikke offentliggjort på Dansk Sprognævns hjemmeside. Den udkommer først i det nye år. I artiklen kan man dog også læse, at der kommer en ny undersøgelse af gymnasieelevers færdigheder. Den er netop igangsat og udkommer i 2016. Ole Togeby, der er professor ved Aarhus Universitet, har tidligere undersøgt gymnasielevers skriftlige formåen. I undersøgelsen Stiltræk (1996) opstiller han en typologi med 52 fejltyper i 5 kategorier. Også her er nogle af de største problemer nutids-r og sammensatte ord. I undersøgelsen er der drøje hug til gymnasieeleverne. Han skriver bl.a.:

På grundlag af min erfaring med at rette studentereksamensstile vil jeg hævde at kvaliteten i de skriftlige arbejder til studentereksamen er så lav at mange af stilskriverne ikke dokumenterer at de kan kommunikere deres tanker ved hjælp af skrevet sprog.

Sociale medier trækker i den gode retning

Det bliver derfor spændende at se, om den varslede undersøgelse kan rette op på elevernes sproglige ry og rygte. Der er sket meget de senere år, hvor de unge som aldrig før kommunikerer via sociale medier og bruger skriftsproget på en ny, eksperimenterende måde. Nylige undersøgelser har vist, at de unge generelt ikke accepterer stavefejl. De retter hinandens fejl og er på den måde med til at vedligeholde retskrivningsnormerne.

Kunne du blive korrekturlæser?

I denne quiz er der 50 sproglige udfordringer. Du har 15 minutter til at gennemføre quizzen. Quizzen er meget svær.

Du skal klikke de rigtige formuleringer af og være opmærksom på, at der nogle steder kan være flere rigtige løsninger. Det er derfor vigtigt, at du nøje gransker alle sætninger og sætter flueben i de korrekte.

I denne quiz skal du benytte det traditionelle grammatiske komma.

God arbejdslyst 🙂

PS: Vi modtager ofte henvendelser om, at der er fejl i quizzen. Det er der ikke. Skriv til mail@sprogforum.dk for en grammatisk forklaring, hvis du finder noget, du mener er en fejl.