Tag-arkiv: engelsk

7 tips til at skabe nye ord

Hvordan skaber vi helt nye ord? Herunder finder du 7 metoder til at tænke ud af boksen

I forlængelse af den seneste nyhed om “årets ord” kunne det være relevant at se nærmere på de konkrete måder, hvorpå man kan danne nye ord. Inden for sprogvidenskaben kaldes sproglig nydannelse for “neologisme”.

Jeg er blevet inspireret af et miniforedrag (TED talks), hvor leksikografen Erin McKean opfordrer publikum til at lade kreativiteten boble og danne nye ord.

Her følger en lille oversigt over seks måder at danne nye ord på:

  1. Låneord. Den velkendte og knap så kreative løsning. Lån ordet fra et andet sprog  (du behøver ikke levere det tilbage).
    Kusine har vi fra fransk cousine, babysitter har vi fra engelsk, hash har vi fra arabisk hashish. Mange ord, der forekommer danske, er i virkeligheden låneord. Det gælder fx et ord som mølle, som vi har fået fra engelsk eller nedertysk for ca. 1000 år siden. Læs evt. mere om låneord på sproget.dk.
  2. Afløsningsord. Har du fundet et ord, som det danske sprog ikke dækker, så vær den første til at finde en god dansk betegnelse.
    Med inspiration i udenlandske ord og begreber kan vi danne vores egne ord. I stedet for babysitter hitter vi på barnepige, og i stedet for website siger vi hjemmeside. Der er ofte en livlig debat om, hvorvidt vi skal overtage engelske ord direkte eller “fordanske dem”.
  3. Sammensatte ord. Sæt gamle ord sammen, og dan helt nye.
    Vi kan danne nye, kreative ord ved at tage velkendte ord og sætte dem sammen som legoklodser. Fx bil og forhandler, og så har vi bilforhandler. Blandt de nominerede som årets ord var flere løjerlige, fx regnbueaktivist og girafgate. Sidstnævnte var jo så inklusive et låneord.
  4. Sammentrækning af ord. Lav en fusion mellem to eller flere ord.
    Vi kan sætte ordene sammen med så meget kraft, at der måske falder lidt af ordene i “fusionen”. Kendt er fx brunch, der er en sammentrækning af breakfast og lunch. Igen er det interessant at se på de nominerede som årets ord. Spornoseksuel er en blanding af tre ord: sport, porno og metroseksuel. Normcore er sammentrækning af normal og core.
  5. Ordklasselån. Lad ordene skifte klasse.
    Det er en funktionel transformation, hvor vi låner et ord fra én ordklasse og bruger det i en ny ordklasse. Vi kan fx lave tillægsord og navneord om til udsagnsord. Nomineret som årets øv-ord var bl.a. vækste, i sagens natur et udsagnsord dannet af navneordet vækst. At panikke kommer af panik. Denne konkrete neologisme kaldes mere præcist denominalisering.
  6. Akronymer. Dan nye ord via forbogstaver.
    Vi kan danne nye ord ved at tage forbogstaverne fra en serie ord og lave et nyt. Det kan udmønte sig i et ord, der er nemt at udtale, fx NATO, der står for North Atlantic Treaty Organisation. Det kan også være internet-akronymer som ROFL for rolling on the floor laughing eller RIP for rest in peace.
Og så den syvende måde at danne nye ord på …

Der findes andre måder at danne nye ord på. En, der ligger lige for, er at opfinde ord, som ikke har forbindelse til andre ord. Og hvorfor i grunden ikke tænke ud af boksen og lave helt nye ord? Finde et hul i ordbogen, sætte nogle bogstaver sammen og så søsætte ordet i det stille? Kalde noget krun, krøns, eller krån? I første omgang vil jeg dog lige tænke over, om der er noget, jeg mangler ord for.

Se også foredraget herunder. Det tager ikke mange minutter.

 

 

Engelske mænd bruger færre sexistiske udtryk

En omfattende analyse af engelsk sprogbrug konkluderer, at sexistiske udtryk er på tilbagetog i Storbritannien.

Rødstrømperne behøver ikke frygte, at pornobølgen på nettet har skærpet den mandschauvinistiske sprogtone. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en netop offentliggjort undersøgelse af ”The Spoken British National Corpus 2014” . Her fremgår det, at udtryk som ”dum blondine” er på vej ud af det engelske sprog. Det er nemlig ikke i samme grad som tidligere acceptabelt at omtale kvinder med særlig henvisning til deres fysiske fremtoning. Læs videre Engelske mænd bruger færre sexistiske udtryk

P1 kårer MobilePay som årets ord

Danske Bank må være godt tilfreds i disse dage. MobilePay, der er bankens opfindelse, løber med hovedpræmien som årets ord. Bemærkelsesværdigt er det også, at det således er et udenlandsk ord, der når til tops i år.

Ejer man en smartphone vil man sandsynligvis kende til appen MobilePay, der gør det nemt at overføre penge og betale i butikker.

Foruden MobilePay, der vandt i hovedkategorien ‘årets ord’, blev der også fundet vindere i de fire øvrige kategorier:

  • Årets ghettodanske ord – shabab/shababe ‘ven/veninde’
  • Årets nye ord – spornoseksuel ’sport/porno/metroseksuel’
  • Årets skønne ord – søstjernemel ‘fiskemel af søstjerner’
  • Årets øv-ord – bum ‘punktum’
  • Årets vending – på den lange bane.
Tystys-kilde røg i svinget

Der var dog flere om buddet i kampen om at blive årets ord. Blandt andre tystys-kilde, ebola, inklusion, konkurrencestat, regnbueaktivist og ‘det’ det’.

Bag kåringen, der fandt sted i radioprogrammet Sproglaboratoriet, som blev sendt på DR P1 fredag formiddag, står ud over DR også Dansk Sprognævn og rapperen Ali Sufi.

Dansk Sprognævn offentliggør nyordsliste

Dansk Sprognævn har offentliggjort nyordslisten for 2014. Flere af ordene klinger digitalt.

Igen i år har Dansk Sprognævn udsendt en liste med nye ord og udtryk. “Nye” er måske så meget sagt, da listen både indeholder ord, der er opstået i 2014, og ord, der er ældre. Men der er tale om ord, der sprogligt har været kendetegnende for det indeværende år.

Sociale medier bag flere af årets ord

Følger, sorgsnylter og likehunter er blandt nogle af årets ord fra de sociale medier. For dem, der endnu ikke er med på beatet, kan vi berette, at en sorgsnylter er en person, der med indsamlinger på nettet slår plat på døde.

workoutEt andet spændende ord er sponoseksuel, der kombinerer ordene sport, porno og metroseksuel. Det er mænd, der udover at have metroseksuelle træk er inspireret af sport og porno. De træner heftigt i  fitness-centret og er ikke generte ved at vise de muskuløse kroppe frem som en anden slags pornostjerner på sociale medier.

Nogle af ordene er stadig i deres spæde vugge, og således kan vi endnu ikke lure, om den danske eller engelske form vil slå igennem. Det gælder fx ordet følger, som for nogle måske klinger for meget af en fordanskning i forhold til det engelske follower. Og i den forstand er Dansk Sprognævn jo netop ikke normsætter, sådan som sprogpolitikken er herhjemme.

Du kan læse Dansk Sprognævns nyhed her.

Danskerne er bedst til engelsk

Danskerne er bedst til engelsk

Danskerne ligger i top, når det gælder om at tale engelsk. Medvirkende er, at flere virksomheder har engelsk som koncernsprog.

Børsen fortæller i dag, at danskerne i en undersøgelse topper listen, når det kommer til at mestre det engelske sprog. Undersøgelsen er foretaget af EF Education First, hvor flere end 700.000 voksne i 63 lande er blevet testet. I 2013 lå Danmark nummer 5 på listen. I år er vi nummer 1 foran Holland.

Mindst halvdelen har engelsk som koncernsprog

I artiklen kan man bl.a. læse, at over halvdelen af Dansk Industris virksomheder har indført engelsk som koncernsprog. Blandt dem store koncerner som GN Resound, Novozymes og ISS. Og det kan være en af årsagerne til, at danskerne er rykket helt til tops. Mange virksomheder vil nemlig ikke ansætte en, hvis man ikke har gode engelskkundskaber.