Tag-arkiv: dialekter

Dagens ord: Grønnegadesprog

Grønnegadesprog, også kaldet grønnegadensk eller grønnegadedansk. Boede man i begyndelsen af forrige århundrede i Grønnegade, som er en gade i indre København nær Kongens Nytorv, talte man angiveligt et løjerligt og gebrokkent grønnegadedansk. Man kunne også bo i andre dele af landet og få stemplet at være en borger, der var taget lige ud af Grønnegadeniveuaet. Gaden var for 100 år siden fortrinsvis beboet af den jævne befolkning, hvoraf nogle måske også har talt rendestenssprog, som var datidens betegnelse for ”et lavt, plumpt, vulgært sprog.”

Om grønnegadesprog giver ODS bl.a. følgende eksempel:

… i forsk. udtr. og ssgr. som betegnelse for tarvelig københavnsk sprogbrug (jf. Gammelstrand).
“Naar han . . kom hjem, væltede Mutter en hel Spand Grønnegade over ham.”
Ikke alle  i Grønnegade talte grønnegadesprog

Alle beboerne i Grønnegade i datidens København har næppe talt grønnegadesprog. Man kan bl.a. læse på hjemmesiden indenforvoldene.dk, at præsten og litteraturhistorikeren C. J. Brandt boede i Grønnegade 16 i en periode i 1800-tallet. Han var bl.a. forstander for Grundtvigts Højskole i 1856-1860 og har været en særdeles dannet mand.

I dag huser Grønnegade mondæne butikker, restauranter og bl.a. Mette Blomsterbergs konditori. Gaden er gennemrenoveret, og en etværelses lejlighed på 38 kvm koster over 2 mio. kr. Der tales sikkert mange sprog i Grønnegade i dag.

Forskere finder aber med dialekter

Et team af forskere har opdaget et sofistikeret abesprog  i Vestafrika. Aberne taler endda lokale dialekter.

Nu skal man ikke tro på alt, hvad man læser. Men jeg faldt over en artikel på Daily Mail, der bringer en lingvistisk nyhed fra primaternes verden. Artiklen refererer en undersøgelse fra Linguistics and Philosophy og omhandler de såkaldte “Campell’s monkeys”, der er en særlig gruppe aber i Vestafrika.

Forskerne i undersøgelsen beskriver, hvordan aberne bruger forskellige alarmråb, der bl.a. er i stand til at beskrive en konkret trussel om rovdyr. Aberne har specielle alarmråb for trusler på land, fx en leopard, og trusler fra luften, fx en ørn. Det specielle ved aberne er, at de kan skelne mellem et alarmråbs ”rod” og et tilføjet suffiks (en endelse til ordet). Ved at føje et suffiks til et alarmråb som ”hok” udvider de betydningen af ordet.

Tog sprogvidenskaben til hjælp

Forskerne har bl.a. brugt sprogteori om implikatur, et begreb, som kendes fra pragmatikken. Fx advarer ‘hok’ om alvorlige trusler fra luften i form af ørne, mens “hok-oo’ bruges til mere generelle ”luftforstyrrelser”. Endelsen -oo tjener dermed som en slags nedtoner.

Derudover fandt forskerne ud af, at der er forskel på, hvordan aberne ”taler” i forskellige områder. Fx betyder ”krak”, at der er en leopard på færde i Elfenbenskysten. I Sierra Leone er det derimod et mere generelt alarmråb, der også inkluderer ørne.

Sprogforsker savner fynske nyhedsoplæsere

Sprogforsker kritiser DR for at svigte sin egen sprogpolitik.

Forsker i mediesprog kritiserer i Politiken DR for at lade hånt om den sproglige variation:

“DR’s sprogpolitik lægger op til variation. I hvert fald på papiret. Men jeg mangler stadig at høre en nyhedsvært i TV-avisen læse op på stødløst sydfynsk eller syngende bornholmsk”. Det udtaler forsker i mediesprog på SDU Jonas Nygaard Blom til Politiken.

Jyder og fynboer nøjes med at hygge om seerne

Jyder og fynboer  hygger primært om seerne i haveprogrammer eller som vejrværter. Derimod dominerer de mere formfuldente dialekter i nyhedsudsendelserne. Og det er altså en skam ifølge sprogforskeren.