Tag-arkiv: Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn hjælper politiet

Politiets breve skal gøres mere forståelige, og derfor har Rigsrevisionen bedt Dansk Sprognævn om hjælp.

Dansk Sprognævn har bl.a. set på sammenhængen mellem de tre dokumenter, som en anmeldelseskvittering består af. Nævnet har gransket teksterne og vurderet, i hvor høj grad den forurettede borger forstår indholdet.

fingeraftrykDansk Sprognævn er kommet frem til, dokumenterne i anmeldelseskvitteringen er “uhomogene, til dels svære at forstå og præget af modstridende og overflødig information”. Det er for meget op til den forurettede selv at vurdere, hvilke dele af informationen, der er relevante.

Læs videre Dansk Sprognævn hjælper politiet

Kommareglerne skal til serviceeftersyn

Dansk Sprognævn skriver på deres hjemmeside, at de har noteret sig den store interesse i offentligheden for kommareglerne. Nævnet vil derfor se på behovet for en eventuel justering af kommareglerne.

I den seneste tid er kommadebatten blomstret op på ny. Bl.a. har formanden for Dansk Sprognævn været i Kristeligt Dagblad, hvor han citeres for følgende:

Dansk Sprognævn kan ikke sidde overhørig, at mange mennesker er utilfredse, og at det hele sejler. Politikere fra begge sider af salen er også optaget af sagen. Vi er nødt til at reagere

Det kan i øvrigt virke som et paradoks, at Jørn Lund selv bruger det traditionelle grammatiske komma. Han følger derfor ikke nævnets generelle anbefaling om ikke at sætte komma foran ledsætninger.

Opdatering 22-04-15: Jørn Lund foreslår ‘frit komma’

Under arbejdstitlen ‘nyt nordisk komma’ foreslår Dansk Sprognævns formand nu et mere frit kommasystem. Det nye komma skal sættes efter sprogligt gehør og ikke være underlagt grammatiske regler i samme grad som den nye komma. I Politiken udtaler Jørn Lund:

Det frie komma skal være et mere kraftfuldt alternativ. Det skal kunne bruges uden grammatiske forkundskaber ud fra en mere musikalsk tilgang til sproget, hvor man ser på, hvad der naturligt hører sammen i en sætning.

Jørn Lund har fremlagt sit forslag på et bestyrelsesmøde i Sprognævnet og sendt det til nævnets medarbejdere.

Elever staver dårligere end i 70’erne

Elevers diktatpræstation ved folkeskolens afgangsprøve er på 30 år faldet med syv pct. Især nutids-r volder problemer.

Kristeligt Dagblad refererer en undersøgelse fra Dansk Sprognævn, som udkommer i 2015. Data i undersøgelsen bygger på elevers præstationer ved folkeskolens afgangsprøve i diktat i henholdsvis 1978 og 2008. Og det er særligt nutids-r (fx jeg høre/hører) eller sammensatte ord, der er svære for de unge. Det får seniorforsker ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack til at slå fast, at “skoleelever er blevet dårligere til at stave”.

En af årsagerne, der peges på i forhold til de sammensatte ord, er, at eleverne måske ikke er i stand til at identificere, hvor trykket ligger. Og ordet er jo sammensat, når det stærkeste tryk ligger på første stavelse. Derfor går Jørgen Schack ind for, at der skal arbejdes ikke bare med grammatik og stavning, men også med tryk.

Stopprøve kan være vejen frem

Også fra politisk hold får undersøgelsen opmærksomhed.  Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, mener, at der er stærkt brug for fokus på sproglige færdigheder. Således foreslår han en stopprøve i 1. g, som skal være et led i den foreslåede nye nationale sprogstrategi. Denne stopprøve er der dog ikke fuld politisk opbakning til fra regeringspartierne. Og ifølge Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, er det vigtigt, at en eventuel national sprogstrategi bliver tænkt ordentligt igennem:

“Hvis vi skal forbedre skrive- og stavefærdighederne på alle niveauer, er det dels vigtigt, at vi undersøger grundigt, hvor problemerne er, dels er det vigtigt at samarbejde tæt med underviserne”, siger hun i artiklen.

Professor har før gransket gymnasiestile

Undersøgelsen er i skrivende stund ikke offentliggjort på Dansk Sprognævns hjemmeside. Den udkommer først i det nye år. I artiklen kan man dog også læse, at der kommer en ny undersøgelse af gymnasieelevers færdigheder. Den er netop igangsat og udkommer i 2016. Ole Togeby, der er professor ved Aarhus Universitet, har tidligere undersøgt gymnasielevers skriftlige formåen. I undersøgelsen Stiltræk (1996) opstiller han en typologi med 52 fejltyper i 5 kategorier. Også her er nogle af de største problemer nutids-r og sammensatte ord. I undersøgelsen er der drøje hug til gymnasieeleverne. Han skriver bl.a.:

På grundlag af min erfaring med at rette studentereksamensstile vil jeg hævde at kvaliteten i de skriftlige arbejder til studentereksamen er så lav at mange af stilskriverne ikke dokumenterer at de kan kommunikere deres tanker ved hjælp af skrevet sprog.

Sociale medier trækker i den gode retning

Det bliver derfor spændende at se, om den varslede undersøgelse kan rette op på elevernes sproglige ry og rygte. Der er sket meget de senere år, hvor de unge som aldrig før kommunikerer via sociale medier og bruger skriftsproget på en ny, eksperimenterende måde. Nylige undersøgelser har vist, at de unge generelt ikke accepterer stavefejl. De retter hinandens fejl og er på den måde med til at vedligeholde retskrivningsnormerne.

P1 kårer MobilePay som årets ord

Danske Bank må være godt tilfreds i disse dage. MobilePay, der er bankens opfindelse, løber med hovedpræmien som årets ord. Bemærkelsesværdigt er det også, at det således er et udenlandsk ord, der når til tops i år.

Ejer man en smartphone vil man sandsynligvis kende til appen MobilePay, der gør det nemt at overføre penge og betale i butikker.

Foruden MobilePay, der vandt i hovedkategorien ‘årets ord’, blev der også fundet vindere i de fire øvrige kategorier:

  • Årets ghettodanske ord – shabab/shababe ‘ven/veninde’
  • Årets nye ord – spornoseksuel ’sport/porno/metroseksuel’
  • Årets skønne ord – søstjernemel ‘fiskemel af søstjerner’
  • Årets øv-ord – bum ‘punktum’
  • Årets vending – på den lange bane.
Tystys-kilde røg i svinget

Der var dog flere om buddet i kampen om at blive årets ord. Blandt andre tystys-kilde, ebola, inklusion, konkurrencestat, regnbueaktivist og ‘det’ det’.

Bag kåringen, der fandt sted i radioprogrammet Sproglaboratoriet, som blev sendt på DR P1 fredag formiddag, står ud over DR også Dansk Sprognævn og rapperen Ali Sufi.

Nu løbende opdatering af Retskrivningsordbogen

Man kan i dag læse, at der er tilføjet 212 nye opslagsord i Retskrivningsordbogen.

Blandt de de nye ord er “hashtag”, “energidrink” og “medmor”. Det er et nyt fænomen, at vi på den måde har en dynamisk retskrivningsordbog. Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen bliver opdateret én gang om året i december, og dette er altså den første planlagte opdatering, siden ordbogen udkom i 2012.

Dansk Sprognævn skriver selv:

Ordbogen bliver opdateret ved at:

  • der indsættes nye opslagsord, ca. 150 ord om året

  • der tilføjes oplysninger i eksisterende artikler, fx sammensætnings- og brugseksempler

  • der tilføjes eksempler e.l. i en retskrivningsregel for at tydeliggøre reglen.

    Kilde: www.dsn.dk