Automatkommaer, der irriterer mine øjne

Rigtig mange mennesker synes, at de er gode til at sætte komma. De er faktisk blevet så gode, at de kan sætte det helt automatisk uden brug af kryds & bolle – og hurra for det. Denne artikel påpeger dog et særligt problem, der synes at gå igen blandt de automatiserede kommasættere.

Mange af os har gennem årene lært at spotte bestemte ord i sammenhænge, som der normalt skal sættes komma foran. Det gælder bl.a. foran ’som’, ’der’ og de mange hv-ord som fx ’hvor’, ‘hvad’ eller ’hvilket’. Disse ord går under betegnelsen ’henførende stedord’, når de optræder i en ledsætning.
Desværre kigger mange af os ikke på hele sætningen, inden kommaet sættes. Der opstår derfor et automatkomma, der er meget udpræget i bl.a. journalistiske artikler, og som sættes af mennesker, der ellers har en fejlfri kommatering. Nogle kalder også dette komma for ’idiotkommaet’, men jeg synes, ’automatkommaet’ er en mere passende beskrivelse.
Her er et eksempel fra en artikel:

Udviklingen inden for off-piste kommer ikke overraskende fra USA. Her måler man nemlig ikke et skiområde på, hvor mange kilometer præparerede pister, der findes, men på, hvor stort et område, man kan løbe på ski på.

I dette tekstuddrag er der to klare kommafejl, mens et tredje måske kan diskuteres. De to klare kommafejl optræder efter ’pister’ og ’område’. Det, man skal lægge mærke til, er, at disse kommaer ikke afgrænser en sætning, men er en del af en ledsætning. De har ikke et bærende udsagnsord for sig selv, men hører derimod sammen med det efterfølgende.

Disse fejl optræder meget ofte i sammenhæng med ’der’, og det gode tip i denne sammenhæng er at sætte kommaet foran hv-ordet. Se på eksemplerne her, hvor komma er sat korrekt:

Banken lovede at undersøge, hvor mange penge der fejlagtigt var trukket fra hendes konto.

Da han stod i forretningen, kunne han ikke afgøre, hvilken af de to skotyper der var bedst.

Hvis man vil læse en god, samlet og pragmatisk tilgang til komma, kan jeg anbefale den nyeste udgave af ‘Håndbog i Nudansk’ (5. udgave, 2005), hvor der er et kommaleksikon.

Hvad er newspeak?

Sproget udvikler evnen til at tænke og sætter system i vores sanseudtryk. Derfor er der god grund til at være på vagt overfor newspeak. Her kan du læse lidt mere om, hvad udtrykket dækker over.

George Orwell opfandt ordet Newspeak (nysprog) i fremtidsromanenen “1984” (1949). Hovedpersonen er ansat i Ministeriet for Sandhed, hvor hans arbejde består i at forfalske historien. Hensigten er at ændre og regulere borgernes tanker gennem manipulation af sproget. Alle negative udtryk og associationer er fjernet, så der til sidst kun findes positive ord. Fx har man fjernet ord med modsatte meninger (antonymer), fordi de er overflødige. I bogen fortælles det således, “at nysprog er det eneste sprog i verden, hvis gloseforråd bliver mindre hvert år”. Ethvert ord kan nemlig laves om til et antonym ved at tilføje et “u-“. Ordet “dårligt” findes dermed ikke, men er i stedet erstattet af “ugod”:

After all, what justification is there for a word which is simply the opposite of some other word? A word contains its opposite in itself. Take “good”, for instance. If you have a word like “good”, what need is there for a word like “bad”? “Ungood” will do just as well — better, because it’s an exact opposite, which the other is not.

Danske politikere bruger newspeak

I Danmark ser vi eksempler på en tilsvarende form for bevidsthedskontrol. Vi kan bl.a. iagttage, hvordan offentlige myndigheder har skiftet navn gennem tiden, så den funktion, de udøver, får en mere positiv klang. Direktoratet for Fængselsvæsenet er blevet til Krimininalforsorgen, og Udlændingestyrelsen er blevet til Udlændingeservice. Også en række offentlige ydelser har skiftet navn. Fattighjælp blev til bistandshjælp, inden det skiftede navn til kontanthjælp, og flygtningeydelse blev forvandlet til starthjælp.

Her kan du læse mere:

Kock, Christian: De svarer ikke (Gyldendal 2011).
Wiki om nysprog

Unge accepterer ikke sprogfejl på Facebook

Ph.d. om hverdagssprog skyder fordommen om unges sprogbrug ned. De sociale netværkssider er ikke uredigerede sproglige rum, som de ofte fremstilles i medierne.

Med sin ph.d.-afhandling afkræfter Andreas Stæhr bl.a. myten om, at Facebook giver frit løb for uredigeret sprog. Der er nemlig tydelige regler for, hvordan unge kan og ikke kan kommunikere på Facebook. De unge retter ofte hinanden på humoristisk eller drillende facon, og det er med til at vedligeholde retskrivningsnormerne.

Hverdagssprog og digitalt sprog går hånd i hånd

Stæhr har undersøgt, hvilken rolle sociale medier spiller i unges hverdagsliv. Afhandlingen belyser, hvordan studiet af sociale medier kan undersøges fra et sociolingvistisk og etnografisk perspektiv. Forskeren konkluderer bl.a.,  at talt og skreven diskurs (læs: talesprog og digitalt sprog) er indlejret i hinanden. Til Politiken har forskeren tidligere udtalt:

“Vi skal ikke være bange for, at de unge bliver ligeglade med, hvordan de skriver, fordi de bruger de nye medier.”

Sproget er en del af en kulturstrømning

Andreas Stæhr har undersøgt en unges sprog på en folkeskole i København både i skolen, fritiden og på Facebook. En af konklusionerne er, at sproget på de sociale medier ikke kan ses uafhængigt af de unges sprogbrug i andre sociale sammenhænge. Sproget er en naturlig del af en kulturstrømning, som kendetegner nutidens ungdomsgeneration.

Har man et par dage til rådighed, kan Stæhrs ph.d. hentes her.

Rapkunstneren Per Vers får Modersmål-Prisen

Rapperen og ordekvilibristen Per Vers får Modersmål-Prisen for sine sproglige tryllerier og smittende leg med det danske sprog. Hans sproglige betydning for ungdomsgenerationen får især rosende ord med på vejen.

Rapperen Per Uldal, der bedre er kendt som Per Vers, modtager prisen for sin evne til at forny det danske sprog. Og valget af Per Vers ligger da også i den kulørte ende af det sproglige kontinuum. Man savner i hvert fald ikke superlativer i beskrivelsen: “Per Vers er en rapkunstner, en ordkunstner, en ordjonglør, en omvandrende rimordbog, en sprogtroldmand og en usædvanlig sproglig begavelse”, skriver Modersmål-Selskabet i sin pressemeddelelse.

Stor sproglig betydning for ungdomsgenerationen

Per Vers er kendt som en rapper, der har et godt tag i de unge. Han holder bl.a. foredrag på skoler og i fængsler landet over. Det anerkender Modersmål-Selskabet også med sin pris og kalder Per Vers en “rollemodel”.

Modersmål-Selskabet er en organisation, der har til formål “at virke for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre”. Selskabet har siden 1980 uddelt prisen til sprogbrugere, og af tidligere modtagere kan bl.a. nævnes Poul Thomsen, Per Højholt og Niels Hausgaard. Sidste år gik prisen til havemanden Søren Ryge.

Per Vers får overrakt Modersmål-Prisen 10. september.

Det gavner hjernen at være tosproget

Ny forskning viser, at det gavner den aldrende hjerne at mestre flere sprog. Det spiller til gengæld en mindre rolle, om man har lært fremmedsprog tidligt eller sent i livet.

At lære et nyt sprog kan være nøglen til at holde hjernen skarp. I en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra University of Edinburgh, er man gået langt tilbage i arkiverne for at nå til konklusionen. 835 personer med engelsk som modersmål deltog i en intelligenstest i 1947 som 11-årige. Imellem 2008-2010 blev forsøgspersonerne, der nu var i 70’erne, testet igen. Ud af disse talte 262 mere end ét sprog. De 195 af dem havde lært fremmedsprog før 18 års-alderen, mens resten havde lært fremmedsprog i voksenalderen.

Undersøgelsen viste, at dem som talte to sprog, havde bedre kognitive evner end gruppen, der kun talte ét sprog. Den største effekt sås i en generel intelligenstest samt en test i læseevner. Bemærkelsesværdigt er det, at den signifikante positive effekt angik begge grupper, der kunne fremmedsprog.

Læren må derfor være, at det hverken er for tidligt – eller for sent – at lære fremmedsprog, hvis man vil være kognitivt rustet til alderdommen.

“Millioner af mennesker rundt omkring i verden lærer fremmedsprog sent i livet. Vores undersøgelse viser, at tosprogethed, selv erhvervet i voksenalderen, kan gavne den aldrende hjerne”. Det siger Dr. Thomas Bak fra Centre for Cognitive Aging and Cognitive Epidemiology, Edinburgh University, via en pressemeddelelse.