Ny slangordbog om sport og spil

Du ved måske, at en tennisspiller kan uddele æg, men ved du, hvad et ballonforsvar er i bordtennis? Og hvad betyder det at få en badebillet i fodbold? En ny e-bog kan gøre dig klogere på slang inden for sport og spil.

Torben Christiansen, der er manden bag appen Slangordbogen, har netop udgivet  Badebilletter, æg og langgabere på Forlaget Bog2. Ordbogen har fokus på områderne sport og spil, der i den grad blomstrer med kreative slangudtryk. E-bogen bygger på Slangordbogen, men er udvidet med ekstra stof.

Fodbold kører med klatten

På førstepladsen over flest slangord kommer fodbold (fx sparke bolden ud af kommunen), på andenpladsen cykling (fx faldhat) efterfulgt af håndbold (fx hunbold).

slang-forside-finalOpslag i ordbogen fortæller, at ballonforsvar betyder forsvarsspil med mange høje returneringer (ballonbolde).  En badebillet er et rødt kort, der markerer udvisning.

Torben Christiansen er cand. mag. i dansk og lingvistik. Han er tidligere forlags- og ordbogsredaktør og har bl.a. arbejdet for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Bogen er på 106 sider og kan købes som e-bog hos forskellige boghandlere på internettet.

Dansk Sprognævn hjælper politiet

Politiets breve skal gøres mere forståelige, og derfor har Rigsrevisionen bedt Dansk Sprognævn om hjælp.

Dansk Sprognævn har bl.a. set på sammenhængen mellem de tre dokumenter, som en anmeldelseskvittering består af. Nævnet har gransket teksterne og vurderet, i hvor høj grad den forurettede borger forstår indholdet.

fingeraftrykDansk Sprognævn er kommet frem til, dokumenterne i anmeldelseskvitteringen er “uhomogene, til dels svære at forstå og præget af modstridende og overflødig information”. Det er for meget op til den forurettede selv at vurdere, hvilke dele af informationen, der er relevante.

Læs videre Dansk Sprognævn hjælper politiet

6 gode råd om forkortelser

Det er svært at opstille en generel regel for brug af forkortelser. Nogle er glade for dem, fordi de er pladsbesparende, mens andre finder dem ’grimme’.

Vælger du at bruge forkortelser, er her et par nyttige råd:

  1. Brug som udgangspunkt kun anerkendte forkortelser, og slå i en ordbog, hvis du er i tvivl.
  2. Vælger du at forkorte et bestemt ord, så bør du være konsekvent med at forkorte dette ord gennem hele teksten. Søg/erstat-funktionen i fx Microsoft Word er et fremragende værktøj til at rette inkonsekvent sprogbrug – og særligt brugbar, hvis I er flere om at skrive en tekst.
  3. Brug kun forkortelser, som du som afs. forventer, at din modt. kender. Brug den samme forkortelsesmåde gennem hele teksten. Fx kan for eksempel forkortes både fx og f.eks.
  4. Er I flere forfattere til en tekst, så aftal helst fra begyndelsen, hvordan I forkorter de mest almindelige ord.
  5. Står forkortelsen for et firma, en organisation, uddannelse e.l., bør du undersøge, hvordan de selv forkorter. Fx skrives avisen B.T. med punktummer, mens Jyllands-Posten skrives JP uden punktummer. De to uddannelser hf og HA adskiller sig også i skrivemåde.
  6. Selv om jeg generelt anbefaler, at du bruger de officielle forkortelser, kan det dog i nogle tilfælde anbefales at tage ’let på reglerne’ og ’følge med flokken’.

I regnskabstekster er det fx almindeligt at bruge forkortelsen AMBA (andelsselskab med begrænset ansvar), selv om den officielle skrivemåde er a.m.b.a.

Skriver du inden for et fagområde, så bør du altså undersøge kutymen.

Kommareglerne skal til serviceeftersyn

Dansk Sprognævn skriver på deres hjemmeside, at de har noteret sig den store interesse i offentligheden for kommareglerne. Nævnet vil derfor se på behovet for en eventuel justering af kommareglerne.

I den seneste tid er kommadebatten blomstret op på ny. Bl.a. har formanden for Dansk Sprognævn været i Kristeligt Dagblad, hvor han citeres for følgende:

Dansk Sprognævn kan ikke sidde overhørig, at mange mennesker er utilfredse, og at det hele sejler. Politikere fra begge sider af salen er også optaget af sagen. Vi er nødt til at reagere

Det kan i øvrigt virke som et paradoks, at Jørn Lund selv bruger det traditionelle grammatiske komma. Han følger derfor ikke nævnets generelle anbefaling om ikke at sætte komma foran ledsætninger.

Opdatering 22-04-15: Jørn Lund foreslår ‘frit komma’

Under arbejdstitlen ‘nyt nordisk komma’ foreslår Dansk Sprognævns formand nu et mere frit kommasystem. Det nye komma skal sættes efter sprogligt gehør og ikke være underlagt grammatiske regler i samme grad som den nye komma. I Politiken udtaler Jørn Lund:

Det frie komma skal være et mere kraftfuldt alternativ. Det skal kunne bruges uden grammatiske forkundskaber ud fra en mere musikalsk tilgang til sproget, hvor man ser på, hvad der naturligt hører sammen i en sætning.

Jørn Lund har fremlagt sit forslag på et bestyrelsesmøde i Sprognævnet og sendt det til nævnets medarbejdere.

Ny begrebsordbog vil systematisere verden

I morgen udgiver Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Den Danske Begrebsordbog. Og ifølge pressemeddelelsen er der tale om intet mindre end en ordbog, der systematiserer verden.

begrebsordbog_2Den nye ordbog er ikke en ordbog i traditionel forstand. Den er hverken en betydningsordbog eller en synonymordbog. Opslagsordene er derimod inddelt i forhold til, hvilke ord eller udtryk der betydningsmæssigt ligner hinanden mest. Fx er tænke i familie med gruble, konkludere og sjusse, men ordene betyder langt fra det samme.

Derfor er ordene heller ikke opdelt alfabetisk, men står ved siden af ord, som de betydningsmæssigt er i nærheden af. I pressematerialet gives en række konkrete eksempler på opslagsord som fx her:

Eksempel på naboord til "nabo". Ordene er beslægtede, men spænder vidt i betydning. Copyright ordnet.dk
Eksempel på naboord til “nabo”. Ordene er beslægtede, men spænder vidt i betydning.
Copyright ordnet.dk

Hvad er i familie med blå?

Ordbogen ser ud til at kunne hjælpe dem, der sidder fast i et sprogligt mudder, og som gerne vil ud over stepperne uden at vide præcis hvordanSåledes kan man i ordbogen slå “blå” op og bevæge sig fra vioblå over ultramarin til gasblå. Poeten, politikeren eller propagandisten vil derfor også kunne bruge bogen som inspiration i forhold til et særligt tema. Og måske kan man på den måde arbejde den anden vej og lade sproget åbne op for nye tænkemåder, nye idéer, nye visioner. Spændende!

Ordbogen er på 1.400  sider og indeholder henved 200.000 ord og udtryk – 112.000 forskellige.