Kategoriarkiv: Skrivetips

Undgå trafikpropper i teksten

Der er flere, der lider af den såkaldte substantivsyge. De laver de meningsbærende udsagnsord om til navneord og indsætter støtteverber. Det skaber trafikpropper og gør teksten unødvendigt tung.

Hurtigtip
Når “Else” og “Jon” blander sig i sproget, skal du passe på. Vær på vagt, når du roder med ord, der ender på -ing, -else eller -ion. 

Verbalsubstantiver bliver også kaldt for sætningsord, fordi de kan skjule en hel almindelig sætning med navneord og udsagnsord.  De hjælpes ofte på vej af de såkaldte modalverber, der ikke i sig selv bærer på mening. Det gør teksten tung at danse med.

Læs videre Undgå trafikpropper i teksten

6 gode råd om forkortelser

Det er svært at opstille en generel regel for brug af forkortelser. Nogle er glade for dem, fordi de er pladsbesparende, mens andre finder dem ’grimme’.

Vælger du at bruge forkortelser, er her et par nyttige råd:

  1. Brug som udgangspunkt kun anerkendte forkortelser, og slå i en ordbog, hvis du er i tvivl.
  2. Vælger du at forkorte et bestemt ord, så bør du være konsekvent med at forkorte dette ord gennem hele teksten. Søg/erstat-funktionen i fx Microsoft Word er et fremragende værktøj til at rette inkonsekvent sprogbrug – og særligt brugbar, hvis I er flere om at skrive en tekst.
  3. Brug kun forkortelser, som du som afs. forventer, at din modt. kender. Brug den samme forkortelsesmåde gennem hele teksten. Fx kan for eksempel forkortes både fx og f.eks.
  4. Er I flere forfattere til en tekst, så aftal helst fra begyndelsen, hvordan I forkorter de mest almindelige ord.
  5. Står forkortelsen for et firma, en organisation, uddannelse e.l., bør du undersøge, hvordan de selv forkorter. Fx skrives avisen B.T. med punktummer, mens Jyllands-Posten skrives JP uden punktummer. De to uddannelser hf og HA adskiller sig også i skrivemåde.
  6. Selv om jeg generelt anbefaler, at du bruger de officielle forkortelser, kan det dog i nogle tilfælde anbefales at tage ’let på reglerne’ og ’følge med flokken’.

I regnskabstekster er det fx almindeligt at bruge forkortelsen AMBA (andelsselskab med begrænset ansvar), selv om den officielle skrivemåde er a.m.b.a.

Skriver du inden for et fagområde, så bør du altså undersøge kutymen.

Gentagelsesfigurer i stilistik

Figurer inden for stilistikken giver teksten rytme og kulør, og bruges de med omtanke kan de appellere både til vores følelser og intellekt.

Figurer har en fast plads i tekstforfatterens rygsæk og bruges ofte i taler. Man kan skelne mellem gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer og dramatiske figurer (Gall Jørgensen, 1997). Nedenfor har jeg uddybet de mest almindelige gentagelsesfigurer.

Anafor: Gentagelse i begyndelsen af flere sætninger eller led. Bruges ofte som retorisk finte i taler. Mest kendt er nok Martin Luther Kings brug af udtrykket “I have a dream” i den berømte tale, som vi hører mange gange.

Lyt eventuelt til hele talen herunder.

I talen bruges anaforen som et kraftigt retorisk virkemiddel mange steder og understøttes af den langsomme, messende tale. Allerede i begyndelsen med anaforen “one hundred years later”:

One hundred years later, the life of the Negro is still sadly crippled by the manacles of segregation and the chains of discrimination. One hundred years later, the Negro lives on a lonely island of poverty in the midst of a vast ocean of material prosperity. One hundred years later, the Negro is still languished in the corners of American society and finds himself an exile in his own land.

Antimetabole: Gentagelse af ord i omvendt rækkefølge (fx dig og mig, mig og dig). Sjove udtryk som: Hellere ét dyt i bamsen end én bamse i dytten.
Der er også berømte eksempler fra taler, hvor der leges med udtryk, der vendes om med retorisk effekt, fx:  Ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country (John F. Kennedy). Læs videre Gentagelsesfigurer i stilistik

Hvor langt skal et afsnit være?

Et nyt afsnit sender en forventning om, at der er noget “nyt på færde” i teksten. Tænk derfor over, hvad dette nye er, inden du trykker på enter-knappen.

En af mine venner spurgte mig om, hvor langt et afsnit skal være, når man kommunikerer på websites. Han fortalte i øvrigt, at han i sin tid havde lært i gymnasiet, at afsnit i skriftlige opgaver skulle være ca. lige lange, og at der skulle være minimum fem sætninger i hvert afsnit. Jeg kunne med det samme fortælle ham, at det udsagn i hvert fald er noget vås, men spørgsmålet om afsnitslængde fik mig alligevel til at gruble.

Der findes ingen gyldne normer for afsnitslængde

Lad mig slå fast, at der ikke findes en decideret norm for, hvor lange afsnit skal være. Det afhænger af en lang række faktorer, hvor bl.a. hensynet til medie og målgruppe spiller ind. Fx bruger journalister traditionelt korte afsnit, mens skønlitterære værker ofte veksler mellem korte og lange afsnit. Sidstnævnte kan bl.a. være et virkemiddel i sig selv. Læs videre Hvor langt skal et afsnit være?

Automatkommaer, der irriterer mine øjne

Rigtig mange mennesker synes, at de er gode til at sætte komma. De er faktisk blevet så gode, at de kan sætte det helt automatisk uden brug af kryds & bolle – og hurra for det. Denne artikel påpeger dog et særligt problem, der synes at gå igen blandt de automatiserede kommasættere.

Mange af os har gennem årene lært at spotte bestemte ord i sammenhænge, som der normalt skal sættes komma foran. Det gælder bl.a. foran ’som’, ’der’ og de mange hv-ord som fx ’hvor’, ‘hvad’ eller ’hvilket’. Disse ord går under betegnelsen ’henførende stedord’, når de optræder i en ledsætning.
Desværre kigger mange af os ikke på hele sætningen, inden kommaet sættes. Der opstår derfor et automatkomma, der er meget udpræget i bl.a. journalistiske artikler, og som sættes af mennesker, der ellers har en fejlfri kommatering. Nogle kalder også dette komma for ’idiotkommaet’, men jeg synes, ’automatkommaet’ er en mere passende beskrivelse.
Her er et eksempel fra en artikel:

Udviklingen inden for off-piste kommer ikke overraskende fra USA. Her måler man nemlig ikke et skiområde på, hvor mange kilometer præparerede pister, der findes, men på, hvor stort et område, man kan løbe på ski på.

I dette tekstuddrag er der to klare kommafejl, mens et tredje måske kan diskuteres. De to klare kommafejl optræder efter ’pister’ og ’område’. Det, man skal lægge mærke til, er, at disse kommaer ikke afgrænser en sætning, men er en del af en ledsætning. De har ikke et bærende udsagnsord for sig selv, men hører derimod sammen med det efterfølgende.

Disse fejl optræder meget ofte i sammenhæng med ’der’, og det gode tip i denne sammenhæng er at sætte kommaet foran hv-ordet. Se på eksemplerne her, hvor komma er sat korrekt:

Banken lovede at undersøge, hvor mange penge der fejlagtigt var trukket fra hendes konto.

Da han stod i forretningen, kunne han ikke afgøre, hvilken af de to skotyper der var bedst.

Hvis man vil læse en god, samlet og pragmatisk tilgang til komma, kan jeg anbefale den nyeste udgave af ‘Håndbog i Nudansk’ (5. udgave, 2005), hvor der er et kommaleksikon.