Kategoriarkiv: Meninger om Sprog

Talehandlinger i årets nytårstale

En dronning, der opfordrer til handling: Hendes Majestæt bruger i særlig grad udtrykket vi skal i nytårstalen 2014.

På et sprogforum må det være oplagt at gøre sig nogle nærsproglige iagttagelser af Dronningens nytårstale. Jeg lagde fx mærke til den hyppige brug af modalverbet skulle og særligt udtrykket vi skal. Dronningen siger 13 gange enten vi skal eller skal vi, og sammenligner man med de senere år, er det en markant optrapning. I 1984-talen, som årets tale er blevet sammenlignet med pga. henvisningen til de fremmede i vores kultur, siger hun kun én enkelt gang direkte vi skal.

I årets tale binder Dronningen retorisk vi skal sammen med den klassiske modsætningsfigur kontrast. Det er især kontrasten mellem sorg og glæde, fattig/rig og mellem dem, der har mentalt overskud til at række en hånd ud, og dem, der ikke har. Eller som her, hvor kontrasten er tydelig mellem op og ned:

Derfor skal vi tale op i stedet for at tale ned.

Læs videre Talehandlinger i årets nytårstale

Der stod skrevet: Hakket oksekød sælges!!! SKYND DIG!!!

Ja, det var, hvad der stod skrevet på en seddel på opslagstavlen i det supermarked, hvor jeg køber ind. De seks udråbstegn ligesom skreg ad mig, oppe fra og ned, og de afslørede et tilbud, som var af økologisk karakter. 25 kr. pr. halve kilo, og man skulle være hurtig. Det var sikkert godt kød til prisen.

Dansk Sprognævn skriver bl.a. om udråbstegn i den grønne:

Man kan bruge udråbstegn for at vise at ord eller sætninger er ment som udråb, ordrer, opfordringer, ønsker, udtryk for forundring og lign.:

Hallo!
Hænderne op!
God weekend!

Jeg ville egentlig heller ikke bryde mig om at blive ønsket god weekend med udråbstegn, og hele tre ville bidrage til en mindre god weekend. Ét udråbstegn må under alle omstændigheder række.

Jeg har bagefter tænkt over, at de store fede typer og højtråbende udråbstegn jo tjente deres umiddelbare formål. Måske havde jeg slet ikke set det hidsige tilbud, hvis ikke jeg havde hørt opråbet. Men lyst til at købe fik jeg ikke.

Er korrekturlæser-uddannelser pengene værd?

Hold godt øje med, hvad du betaler for, hvis du overvejer at tage en korrekturlæseruddannelse. Det gælder især, hvis du i forvejen er sprogkyndig.

lupKorrekturlæser er ikke en beskyttet titel, og der findes ikke en officielt anerkendt uddannelse i Danmark. Der findes derimod forskellige private aktører, der mod betaling udbyder korrekturlæseruddannelser. Flere af dem lokker som bonus med, at man kan blive vist i et synligt register på deres hjemmeside. På den måde kan man fremstå som certificeret og dermed “blåstemplet” i forhold til aftagere af korrekturydelser. Men hold godt øje med, hvad du får for pengene. Som denne gennemgang viser, er det ikke sikkert, at du bliver synderligt udlært i håndværket at læse korrektur, hvis du eller din arbejdsgiver betaler for en “korrekturlæseruddannelse”.

I det følgende gives et lille overblik over tre korrekturlæseruddannelser.

  • Danske Sprogseminarer, der drives af cand.mag. Jane Hansen, udbyder både en grundlæggende og en videregående korrekturlæseruddannelse til en pris af 19.500 kr. ekskl. moms stykket. Begge uddannelser forløber over seks hele dage (9-16).
    Jane Hansen står selv opført som underviser, og hun har gennem sit firma en mangeårig erfaring i at undervise på diverse sprogkurser.
  • Rhetorica, der kalder sig selv et ‘kommunikationshus’, udbyder Den Danske Korrekturlæseruddannelse til en pris af 18.900 kr. ekskl. moms. Uddannelsen er på 39,5 timer med en eksamen på 3,5 timer.
    Bag uddannelsen står cand.mag. Kirsten Rask, der ifølge Rhetoricas hjemmeside har uddannet mere end 100 korrekturlæsere. Kirsten Rask må da også siges at være i besiddelse af et vældigt etos og kan med rette kaldes sprogekspert. Hun har udgivet en lang række bøger såsom ‘Korrekturlæserens grundbog’, ligesom hun fungerer som censor ved flere universiteter.
  • AROS er en kursusvirksomhed. Aros Korrekturlæseruddannelse koster 14.900 kr. ekskl. moms, og den forløber over fire undervisningsdage inkl. e-læring mellem undervisningsdagene.
    Cand.mag. Christel Sunesen er underviser,  og hun driver ved siden af selv et korrekturbureau ved navn KommaStreg. Aros oplyser på sin hjemmeside, at Marianne Rathje er censor ved eksamen, hvilket isoleret set må borge for en vis kvalitet. Marianne Rathje har været forsker ved Dansk Sprognævn i en årrække og arbejder nu som adjunkt på SDU.

Manglende fokus på korrektur som håndværk
Når man kigger nærmere på kursusmaterialet for de tre udbydere, er det fælles for dem,  at de har et stort fokus på grundig indføring i sprogrigtighed. Alle tre kursusudbydere har kraftigt fokus på grammatik, tegnsætning, klassiske faldgruber mv. I den forstand er uddannelserne i højere grad retskrivningskurser end oplæring i håndværket at være en korrekturlæser. Her adskiller Danske Sprogseminarers videregående uddannelse sig dog, da den netop går i kødet på selve håndværket.

Aros lover godt nok træning i avanceret korrekturlæsning ved siden af retskrivningskurset, men spørgsmålet er, om uddannelsens slutmål kan indfris på fire dage.

Rhetorica, der har slået sig stort op med sin uddannelse og dannet en forening af ‘Danske Korrektører’ (hvor medlemskab forudsætter, at man har taget uddannelsen), har har deres lektionsplan liggende på nettet. Her er der 10 lektioner, hvor de første 8 er undervisning i retskrivning. Derefter kommer der noget om bl.a. semikolon – og først derefter noget om korrekturlæsning i praksis. Og først i sidste lektion kommer der noget om it i korrekturlæsningen.

Kast ikke 20.000 kr. efter et retskrivningskursus
Har man i forvejen det retsproglige nogenlunde på plads uden at mestre håndværket, ser Danske Sprogseminarers videregående uddannelse ud til at være det rigtige valg. Firmaet tilbyder en gratis test, hvor du kan få svar på, om du er klar. Er du ikke, kan du dygtiggøre dig billigere (eller gratis) på nettet eller finde bedre alternativer end de her omtalte korrekturlæseruddannelser.

Det tager flere år at blive en dygtig og effektiv korrekturlæser, og sprogets mange facetter og faldgruber kommer man under alle omstændigheder ikke igennem på en uge. Ønsker man at arbejde professionelt med korrektur, skal man derfor gøre sig klart, at ingen af disse uddannelser automatisk kvalificerer til branchen.

Har du taget en af de omtalte uddannelser, må du meget gerne dele dine erfaringer her.

Automatkommaer, der irriterer mine øjne

Rigtig mange mennesker synes, at de er gode til at sætte komma. De er faktisk blevet så gode, at de kan sætte det helt automatisk uden brug af kryds & bolle – og hurra for det. Denne artikel påpeger dog et særligt problem, der synes at gå igen blandt de automatiserede kommasættere.

Mange af os har gennem årene lært at spotte bestemte ord i sammenhænge, som der normalt skal sættes komma foran. Det gælder bl.a. foran ’som’, ’der’ og de mange hv-ord som fx ’hvor’, ‘hvad’ eller ’hvilket’. Disse ord går under betegnelsen ’henførende stedord’, når de optræder i en ledsætning.
Desværre kigger mange af os ikke på hele sætningen, inden kommaet sættes. Der opstår derfor et automatkomma, der er meget udpræget i bl.a. journalistiske artikler, og som sættes af mennesker, der ellers har en fejlfri kommatering. Nogle kalder også dette komma for ’idiotkommaet’, men jeg synes, ’automatkommaet’ er en mere passende beskrivelse.
Her er et eksempel fra en artikel:

Udviklingen inden for off-piste kommer ikke overraskende fra USA. Her måler man nemlig ikke et skiområde på, hvor mange kilometer præparerede pister, der findes, men på, hvor stort et område, man kan løbe på ski på.

I dette tekstuddrag er der to klare kommafejl, mens et tredje måske kan diskuteres. De to klare kommafejl optræder efter ’pister’ og ’område’. Det, man skal lægge mærke til, er, at disse kommaer ikke afgrænser en sætning, men er en del af en ledsætning. De har ikke et bærende udsagnsord for sig selv, men hører derimod sammen med det efterfølgende.

Disse fejl optræder meget ofte i sammenhæng med ’der’, og det gode tip i denne sammenhæng er at sætte kommaet foran hv-ordet. Se på eksemplerne her, hvor komma er sat korrekt:

Banken lovede at undersøge, hvor mange penge der fejlagtigt var trukket fra hendes konto.

Da han stod i forretningen, kunne han ikke afgøre, hvilken af de to skotyper der var bedst.

Hvis man vil læse en god, samlet og pragmatisk tilgang til komma, kan jeg anbefale den nyeste udgave af ‘Håndbog i Nudansk’ (5. udgave, 2005), hvor der er et kommaleksikon.