Alle indlæg af Jesper Andersen

Talehandlinger i årets nytårstale

En dronning, der opfordrer til handling: Hendes Majestæt bruger i særlig grad udtrykket vi skal i nytårstalen 2014.

På et sprogforum må det være oplagt at gøre sig nogle nærsproglige iagttagelser af Dronningens nytårstale. Jeg lagde fx mærke til den hyppige brug af modalverbet skulle og særligt udtrykket vi skal. Dronningen siger 13 gange enten vi skal eller skal vi, og sammenligner man med de senere år, er det en markant optrapning. I 1984-talen, som årets tale er blevet sammenlignet med pga. henvisningen til de fremmede i vores kultur, siger hun kun én enkelt gang direkte vi skal.

I årets tale binder Dronningen retorisk vi skal sammen med den klassiske modsætningsfigur kontrast. Det er især kontrasten mellem sorg og glæde, fattig/rig og mellem dem, der har mentalt overskud til at række en hånd ud, og dem, der ikke har. Eller som her, hvor kontrasten er tydelig mellem op og ned:

Derfor skal vi tale op i stedet for at tale ned.

Læs videre Talehandlinger i årets nytårstale

Sprogforsker savner fynske nyhedsoplæsere

Sprogforsker kritiser DR for at svigte sin egen sprogpolitik.

Forsker i mediesprog kritiserer i Politiken DR for at lade hånt om den sproglige variation:

“DR’s sprogpolitik lægger op til variation. I hvert fald på papiret. Men jeg mangler stadig at høre en nyhedsvært i TV-avisen læse op på stødløst sydfynsk eller syngende bornholmsk”. Det udtaler forsker i mediesprog på SDU Jonas Nygaard Blom til Politiken.

Jyder og fynboer nøjes med at hygge om seerne

Jyder og fynboer  hygger primært om seerne i haveprogrammer eller som vejrværter. Derimod dominerer de mere formfuldente dialekter i nyhedsudsendelserne. Og det er altså en skam ifølge sprogforskeren.

Hvad er newspeak?

Sproget udvikler evnen til at tænke og sætter system i vores sanseudtryk. Derfor er der god grund til at være på vagt overfor newspeak. Her kan du læse lidt mere om, hvad udtrykket dækker over.

George Orwell opfandt ordet Newspeak (nysprog) i fremtidsromanenen “1984” (1949). Hovedpersonen er ansat i Ministeriet for Sandhed, hvor hans arbejde består i at forfalske historien. Hensigten er at ændre og regulere borgernes tanker gennem manipulation af sproget. Alle negative udtryk og associationer er fjernet, så der til sidst kun findes positive ord. Fx har man fjernet ord med modsatte meninger (antonymer), fordi de er overflødige. I bogen fortælles det således, “at nysprog er det eneste sprog i verden, hvis gloseforråd bliver mindre hvert år”. Ethvert ord kan nemlig laves om til et antonym ved at tilføje et “u-“. Ordet “dårligt” findes dermed ikke, men er i stedet erstattet af “ugod”:

After all, what justification is there for a word which is simply the opposite of some other word? A word contains its opposite in itself. Take “good”, for instance. If you have a word like “good”, what need is there for a word like “bad”? “Ungood” will do just as well — better, because it’s an exact opposite, which the other is not.

Danske politikere bruger newspeak

I Danmark ser vi eksempler på en tilsvarende form for bevidsthedskontrol. Vi kan bl.a. iagttage, hvordan offentlige myndigheder har skiftet navn gennem tiden, så den funktion, de udøver, får en mere positiv klang. Direktoratet for Fængselsvæsenet er blevet til Krimininalforsorgen, og Udlændingestyrelsen er blevet til Udlændingeservice. Også en række offentlige ydelser har skiftet navn. Fattighjælp blev til bistandshjælp, inden det skiftede navn til kontanthjælp, og flygtningeydelse blev forvandlet til starthjælp.

Her kan du læse mere:

Kock, Christian: De svarer ikke (Gyldendal 2011).
Wiki om nysprog

Rapkunstneren Per Vers får Modersmål-Prisen

Rapperen og ordekvilibristen Per Vers får Modersmål-Prisen for sine sproglige tryllerier og smittende leg med det danske sprog. Hans sproglige betydning for ungdomsgenerationen får især rosende ord med på vejen.

Rapperen Per Uldal, der bedre er kendt som Per Vers, modtager prisen for sin evne til at forny det danske sprog. Og valget af Per Vers ligger da også i den kulørte ende af det sproglige kontinuum. Man savner i hvert fald ikke superlativer i beskrivelsen: “Per Vers er en rapkunstner, en ordkunstner, en ordjonglør, en omvandrende rimordbog, en sprogtroldmand og en usædvanlig sproglig begavelse”, skriver Modersmål-Selskabet i sin pressemeddelelse.

Stor sproglig betydning for ungdomsgenerationen

Per Vers er kendt som en rapper, der har et godt tag i de unge. Han holder bl.a. foredrag på skoler og i fængsler landet over. Det anerkender Modersmål-Selskabet også med sin pris og kalder Per Vers en “rollemodel”.

Modersmål-Selskabet er en organisation, der har til formål “at virke for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre”. Selskabet har siden 1980 uddelt prisen til sprogbrugere, og af tidligere modtagere kan bl.a. nævnes Poul Thomsen, Per Højholt og Niels Hausgaard. Sidste år gik prisen til havemanden Søren Ryge.

Per Vers får overrakt Modersmål-Prisen 10. september.