Alle indlæg af Ole B. Sørensen

Se retskrivningsordbøger gennem tiden

Dansk sprognævn har på deres hjemmeside oprettet en funktion, der gør det muligt at bladre i nogle af de tidligere retskrivningsordbøger.

Du kan finde funktionen her.

Her kan man bl.a. se, at Dansk Retskrivningsordbog fra 1946 var den sidste retskrivningsordbog hvor alle substantiverne er stavet med stort begyndelsesbogstav, hvor å er skrevet aa, og hvor kunne, skulle og ville skrives kunde, skulde og vilde i datid.

Retskrivningsordbogen blev først udgivet af Dansk Sprognævn i 1955.

Barsk kritik af sprog i historisk roman

Anmelder nægter at læse bog til ende pga. sproglig sjusk.  Udsagnsord, forholdsord, stedord og betydningsmæssige nuancer halter. Sådan lyder den barske kritik af sproget i Christian Mørks nye historiske roman.

Anmelder Lars Handesten beder Politikens forlag stramme sig an og opgiver at læse Christian Mørks nye historiske roman til ende.  Efter 50 sider fik han nok. For den er gal med både udsagnsord, forholdsord, stedord og betydningsmæssige nuancer. Og så er der en tydelig afsmitning fra det engelske sprog (Mørk har boet det meste af sit voksne liv i USA). Læs videre Barsk kritik af sprog i historisk roman

Automatkommaer, der irriterer mine øjne

Rigtig mange mennesker synes, at de er gode til at sætte komma. De er faktisk blevet så gode, at de kan sætte det helt automatisk uden brug af kryds & bolle – og hurra for det. Denne artikel påpeger dog et særligt problem, der synes at gå igen blandt de automatiserede kommasættere.

Mange af os har gennem årene lært at spotte bestemte ord i sammenhænge, som der normalt skal sættes komma foran. Det gælder bl.a. foran ’som’, ’der’ og de mange hv-ord som fx ’hvor’, ‘hvad’ eller ’hvilket’. Disse ord går under betegnelsen ’henførende stedord’, når de optræder i en ledsætning.
Desværre kigger mange af os ikke på hele sætningen, inden kommaet sættes. Der opstår derfor et automatkomma, der er meget udpræget i bl.a. journalistiske artikler, og som sættes af mennesker, der ellers har en fejlfri kommatering. Nogle kalder også dette komma for ’idiotkommaet’, men jeg synes, ’automatkommaet’ er en mere passende beskrivelse.
Her er et eksempel fra en artikel:

Udviklingen inden for off-piste kommer ikke overraskende fra USA. Her måler man nemlig ikke et skiområde på, hvor mange kilometer præparerede pister, der findes, men på, hvor stort et område, man kan løbe på ski på.

I dette tekstuddrag er der to klare kommafejl, mens et tredje måske kan diskuteres. De to klare kommafejl optræder efter ’pister’ og ’område’. Det, man skal lægge mærke til, er, at disse kommaer ikke afgrænser en sætning, men er en del af en ledsætning. De har ikke et bærende udsagnsord for sig selv, men hører derimod sammen med det efterfølgende.

Disse fejl optræder meget ofte i sammenhæng med ’der’, og det gode tip i denne sammenhæng er at sætte kommaet foran hv-ordet. Se på eksemplerne her, hvor komma er sat korrekt:

Banken lovede at undersøge, hvor mange penge der fejlagtigt var trukket fra hendes konto.

Da han stod i forretningen, kunne han ikke afgøre, hvilken af de to skotyper der var bedst.

Hvis man vil læse en god, samlet og pragmatisk tilgang til komma, kan jeg anbefale den nyeste udgave af ‘Håndbog i Nudansk’ (5. udgave, 2005), hvor der er et kommaleksikon.