Alle indlæg af moho

Virtuelt museum for europæisk sprog på vej

Fem europæiske lande søger om penge fra EU til at oprette et virtuelt museum for europæiske sprog.

Som det første af sin slags i verden vil det virtuelle sprogmuseum samle al viden om de europæiske sprog ét sted. Det skriver sproget.dk.

library-488683_640

Udgangspunktet er ca. 30 sprog og en masse dialekter og
minoritetssprog. Sprogmuseet skal ikke blot indeholde en optegnelse af sprogets funktioner og ord. Det skal også indeholde “kulturelle sproglige genstande” som for eksempel dele af H.C. Andersens dagbog. Her skal man kunne gå virtuelt på opdagelse.

Det virtuelle udgangspunkt vil gøre det lettere at opleve forskellene og lighederne i sprogene og dermed blive klogere på andres perspektiv fx ud fra hvilke ord der bruges forskelligt.

Der ventes svar på ansøgningen til sommer.

Undgå trafikpropper i teksten

Der er flere, der lider af den såkaldte substantivsyge. De laver de meningsbærende udsagnsord om til navneord og indsætter støtteverber. Det skaber trafikpropper og gør teksten unødvendigt tung.

Hurtigtip
Når “Else” og “Jon” blander sig i sproget, skal du passe på. Vær på vagt, når du roder med ord, der ender på -ing, -else eller -ion. 

Verbalsubstantiver bliver også kaldt for sætningsord, fordi de kan skjule en hel almindelig sætning med navneord og udsagnsord.  De hjælpes ofte på vej af de såkaldte modalverber, der ikke i sig selv bærer på mening. Det gør teksten tung at danse med.

Læs videre Undgå trafikpropper i teksten

664 nye ord i Den Danske Ordbog

Den Danske Ordbog blev i går opdateret med 664 nye ord og udtryk. Og ud over nye tilføjelser er der også ord, der har fået ny betydning.

Et eksempel på et ord med ny betydning er ordet garn som udtryk for en persons hovedhår. Har man et flot garn, har man altså flot hår.

Et andet eksempel er valgflæsk. Den klassiske betydning af valgflæsk er løfter, som en politiker eller et parti afgiver under en valgkamp for at skaffe stemmer. Den nye betydning er dog rendyrket kulinarisk og handler om den flæsk, der spises i forbindelse med en valgaften.

Kønskrans i stedet for jomfruhinde

Kønskrans er et eksempel på et nyt ord. Ifølge Det Danske Sprog og Litteraturselskab, der står bag ordbogen, er det  et bud på en mere fysiologisk korrekt beskrivelse af det, der også kendes som jomfruhinden.

Mange af de nye ord er dog knap så ‘nye’ og må siges at være en etableret del af sproget. Det gælder fx ord som frisørsaks, hashryger og fløjlsjakke.

Ordbogen opdateres ca. fire gange om året.

 

Dansk Sprognævn hjælper politiet

Politiets breve skal gøres mere forståelige, og derfor har Rigsrevisionen bedt Dansk Sprognævn om hjælp.

Dansk Sprognævn har bl.a. set på sammenhængen mellem de tre dokumenter, som en anmeldelseskvittering består af. Nævnet har gransket teksterne og vurderet, i hvor høj grad den forurettede borger forstår indholdet.

fingeraftrykDansk Sprognævn er kommet frem til, dokumenterne i anmeldelseskvitteringen er “uhomogene, til dels svære at forstå og præget af modstridende og overflødig information”. Det er for meget op til den forurettede selv at vurdere, hvilke dele af informationen, der er relevante.

Læs videre Dansk Sprognævn hjælper politiet

6 gode råd om forkortelser

Det er svært at opstille en generel regel for brug af forkortelser. Nogle er glade for dem, fordi de er pladsbesparende, mens andre finder dem ’grimme’.

Vælger du at bruge forkortelser, er her et par nyttige råd:

  1. Brug som udgangspunkt kun anerkendte forkortelser, og slå i en ordbog, hvis du er i tvivl.
  2. Vælger du at forkorte et bestemt ord, så bør du være konsekvent med at forkorte dette ord gennem hele teksten. Søg/erstat-funktionen i fx Microsoft Word er et fremragende værktøj til at rette inkonsekvent sprogbrug – og særligt brugbar, hvis I er flere om at skrive en tekst.
  3. Brug kun forkortelser, som du som afs. forventer, at din modt. kender. Brug den samme forkortelsesmåde gennem hele teksten. Fx kan for eksempel forkortes både fx og f.eks.
  4. Er I flere forfattere til en tekst, så aftal helst fra begyndelsen, hvordan I forkorter de mest almindelige ord.
  5. Står forkortelsen for et firma, en organisation, uddannelse e.l., bør du undersøge, hvordan de selv forkorter. Fx skrives avisen B.T. med punktummer, mens Jyllands-Posten skrives JP uden punktummer. De to uddannelser hf og HA adskiller sig også i skrivemåde.
  6. Selv om jeg generelt anbefaler, at du bruger de officielle forkortelser, kan det dog i nogle tilfælde anbefales at tage ’let på reglerne’ og ’følge med flokken’.

I regnskabstekster er det fx almindeligt at bruge forkortelsen AMBA (andelsselskab med begrænset ansvar), selv om den officielle skrivemåde er a.m.b.a.

Skriver du inden for et fagområde, så bør du altså undersøge kutymen.