6 gode råd om forkortelser

Det er svært at opstille en generel regel for brug af forkortelser. Nogle er glade for dem, fordi de er pladsbesparende, mens andre finder dem ’grimme’.

Vælger du at bruge forkortelser, er her et par nyttige råd:

  1. Brug som udgangspunkt kun anerkendte forkortelser, og slå i en ordbog, hvis du er i tvivl.
  2. Vælger du at forkorte et bestemt ord, så bør du være konsekvent med at forkorte dette ord gennem hele teksten. Søg/erstat-funktionen i fx Microsoft Word er et fremragende værktøj til at rette inkonsekvent sprogbrug – og særligt brugbar, hvis I er flere om at skrive en tekst.
  3. Brug kun forkortelser, som du som afs. forventer, at din modt. kender. Brug den samme forkortelsesmåde gennem hele teksten. Fx kan for eksempel forkortes både fx og f.eks.
  4. Er I flere forfattere til en tekst, så aftal helst fra begyndelsen, hvordan I forkorter de mest almindelige ord.
  5. Står forkortelsen for et firma, en organisation, uddannelse e.l., bør du undersøge, hvordan de selv forkorter. Fx skrives avisen B.T. med punktummer, mens Jyllands-Posten skrives JP uden punktummer. De to uddannelser hf og HA adskiller sig også i skrivemåde.
  6. Selv om jeg generelt anbefaler, at du bruger de officielle forkortelser, kan det dog i nogle tilfælde anbefales at tage ’let på reglerne’ og ’følge med flokken’.

I regnskabstekster er det fx almindeligt at bruge forkortelsen AMBA (andelsselskab med begrænset ansvar), selv om den officielle skrivemåde er a.m.b.a.

Skriver du inden for et fagområde, så bør du altså undersøge kutymen.