Ny begrebsordbog vil systematisere verden

I morgen udgiver Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Den Danske Begrebsordbog. Og ifølge pressemeddelelsen er der tale om intet mindre end en ordbog, der systematiserer verden.

begrebsordbog_2Den nye ordbog er ikke en ordbog i traditionel forstand. Den er hverken en betydningsordbog eller en synonymordbog. Opslagsordene er derimod inddelt i forhold til, hvilke ord eller udtryk der betydningsmæssigt ligner hinanden mest. Fx er tænke i familie med gruble, konkludere og sjusse, men ordene betyder langt fra det samme.

Derfor er ordene heller ikke opdelt alfabetisk, men står ved siden af ord, som de betydningsmæssigt er i nærheden af. I pressematerialet gives en række konkrete eksempler på opslagsord som fx her:

Eksempel på naboord til "nabo". Ordene er beslægtede, men spænder vidt i betydning. Copyright ordnet.dk
Eksempel på naboord til “nabo”. Ordene er beslægtede, men spænder vidt i betydning.
Copyright ordnet.dk

Hvad er i familie med blå?

Ordbogen ser ud til at kunne hjælpe dem, der sidder fast i et sprogligt mudder, og som gerne vil ud over stepperne uden at vide præcis hvordanSåledes kan man i ordbogen slå “blå” op og bevæge sig fra vioblå over ultramarin til gasblå. Poeten, politikeren eller propagandisten vil derfor også kunne bruge bogen som inspiration i forhold til et særligt tema. Og måske kan man på den måde arbejde den anden vej og lade sproget åbne op for nye tænkemåder, nye idéer, nye visioner. Spændende!

Ordbogen er på 1.400  sider og indeholder henved 200.000 ord og udtryk – 112.000 forskellige.