Dagens ord: Grønnegadesprog

Grønnegadesprog, også kaldet grønnegadensk eller grønnegadedansk. Boede man i begyndelsen af forrige århundrede i Grønnegade, som er en gade i indre København nær Kongens Nytorv, talte man angiveligt et løjerligt og gebrokkent grønnegadedansk. Man kunne også bo i andre dele af landet og få stemplet at være en borger, der var taget lige ud af Grønnegadeniveuaet. Gaden var for 100 år siden fortrinsvis beboet af den jævne befolkning, hvoraf nogle måske også har talt rendestenssprog, som var datidens betegnelse for ”et lavt, plumpt, vulgært sprog.”

Om grønnegadesprog giver ODS bl.a. følgende eksempel:

… i forsk. udtr. og ssgr. som betegnelse for tarvelig københavnsk sprogbrug (jf. Gammelstrand).
“Naar han . . kom hjem, væltede Mutter en hel Spand Grønnegade over ham.”
Ikke alle  i Grønnegade talte grønnegadesprog

Alle beboerne i Grønnegade i datidens København har næppe talt grønnegadesprog. Man kan bl.a. læse på hjemmesiden indenforvoldene.dk, at præsten og litteraturhistorikeren C. J. Brandt boede i Grønnegade 16 i en periode i 1800-tallet. Han var bl.a. forstander for Grundtvigts Højskole i 1856-1860 og har været en særdeles dannet mand.

I dag huser Grønnegade mondæne butikker, restauranter og bl.a. Mette Blomsterbergs konditori. Gaden er gennemrenoveret, og en etværelses lejlighed på 38 kvm koster over 2 mio. kr. Der tales sikkert mange sprog i Grønnegade i dag.

Der er rotter i sproget

Sproget huser mange rotter, og der er både snyltere og lærde iblandt. I nyere ordbøger er rotterne dog næsten udryddet.

Den altædende gnaver, rotten, har ikke det bedste ry. For rotten spreder smitte, formerer sig hastigt og er klassificeret som et skadedyr. Bliver man kaldt for en rotte, er det derfor som oftest ment som et skældsord, og er man til rotterne, er man skør. I sammensætninger med ”rotte” ligger ofte betydningen snylter eller tyv. Således kan man fx finde betegnelsen biblioteksrotte i ODS’ beskrivelse:

… (bibliotekaren) sad troligt og frøs et Par Timer hver Dag i en hel Paaskeferie for at skaffe et Par Bibliotheksrotter (dvs.: ivrige brugere af bibliotekets bøger) extra Arbejdstid.

Disse brugere er således ikke tyveknægte i strafferetlig forstand, men har ”stjålet” bibliotekarens dyrebare tid, og som små, griske skadedyr har de snyltet på den offentlige service.

Baderotter stjæler – hospitalsrotter snylter

Historisk er der mange tarvelige rotter, der har formået at snige sig ind i sproget, når de indgår i personbeskrivelser. I ældre ordbøger findes en lang række sammensætninger som fx jernbanerotter, kupérotter, cykelrotter og teaterrotter. Det er alle gemene tyveknægte, der har udset sig lukrative steder med nem adgang til værdigenstande. Nogle af rotterne er særligt snedige og har måske rottet sig sammen. Rotte kan også bruges som udsagnsord, hvor det at rotte sig sammen betyder at forene sig. Ifølge ODS kan det endog være i dadelværdig, ond eller oprørsk hensigt og måske ligefrem med tanker om at danne et komplot.

Vi finder fx ordet baderotte som konkret opslag i ODS:

Baderotten
Baderotte, en. person der stjæler fra de badendes tøj; badetyv; strandtyv.
To Drenge anholdt som Baderotter. Pol.31/8 1936.5.sp.4.
Det vrimler som aldrig før med baderotter omkring København. Pol.22/7 1956.1.sp.7.

Rotterne har her fået næse for de lette ofre (de badende), rotterne formerer sig og vrimler nu mod strandene.

En anden snylterrotte, der er i familie med biblioteksrotten, er hospitalsrotten. Søger man på sammensætninger med rotte, dukker denne snylterrotte nemlig op. Hospitalsrotten lod sig indlægge uden rigtigt at være syg. Så kunne hospitalsrotten lade sig opfede for offentlige midler. Der refereres i beskrivelsen med et udklip fra Politiken:

… en meget samfundsfarlig gruppe af patienter, der gang paa gang faar deres læge overtalt til en hospitalsindlæggelse til “nærmere undersøgelse”.
(Pol.4/10 1956.5.sp.4.)
Ikke alle rotter er skadelige

Der er dog en diskrepans i sproget. For både i ældre og nutidig sprogbrug kan det at være en rotte også være forbundet med noget positivt. Det kan betyde, at man er garvet inden for et arbejdsområde, véd en masse om det, og at man brænder for det. Vi kender alle betegnelsen en gammel rotte, og det er ofte i sammenhæng med gammel rotte inden for faget. Er man fx en juridisk rotte eller en politisk rotte, er man ikke en snylter, men erfaren, og ofte dreven, inden for sit fag. I ODS findes der følgende ældre eksempel:

Vi gamle Rigsdagsrotter havde dyb Medlidenhed med de “grønne” Medlemmer, der kom ind i Tinget glødende af Iver.
(DagNyh.28/51918.7.sp.5.)

Her hænger det at være rotte sammen med at være vis og have gjort sig erfaringer om den politiske kunst. I hvert fald kan man tolke den gamle rotte derhen, at de unge endnu har noget at lære, om tålmodighed i politik ikke mindst.

Ikke alle rotter er skadelige. Nogle får også plads på podiet og berømmes.
Ikke alle rotter er skadelige. Nogle får også plads på podiet og berømmes.

Man kan også slå andre gode rotter op. Fx findes betegnelsen ”arkivrotte” i ODS:

Arkivrotten
Arkivrotte, en. (jf. I.Rotte 2.2; spøg.). Videnskabsmanden, for hvem Arbejdet som “Arkivrotte” mellem de gamle gulnede Papirer var en Lyst og Glæde. (Skivebogen.1930.41.)
“Arkivrotte” er en Hædersbetegnelse. (AvisKronikIndex.1941.299.)

I nyere ordbøger er både de onde og de gode rotter gledet ud af sproget. Kun hotelrotten er tilbage i Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog. Men hold øje. Rotterne er nok stadig på spil!

10 glemte ord, der begynder med a

Man kan finde mange løjerlige ord i vort riges historiske ordbøger. Og hvis man tror, at slang kun er et nutidigt fænomen, må man tro om.

Har man en kærlighed for ord, findes der flere gode kilder til hjemmegranskning i den kolde tid. I de senere år er flere ordbøger kommet online. Man kan slå op i de historiske retskrivningsordbøger (tilbage til 1872) samt Moths Ordbog, der dækker det danske sprog omkring år 1700.  Og så er der ikke mindst Ordbog over det danske Sprog (ODS), som dækker perioden fra 1700-1950. Den er i omfang den største af ordbøgerne og indeholder 225.000 opslagsord (den bruger også Moth som kilde). Til sammenligning har Retskrivningsordbogen fra 2012 ca. 63.000 opslag. Læs videre 10 glemte ord, der begynder med a

Sproglaboratoriet på P1 laver en sprogbøf

Journalisten, der har skrevet programomtalen til dagens program, har lidt problemer med den bestemte form landene. Oven på den sprogbøf serverer vi derfor artiklen vindene eller vindende? endnu en gang.

Hurtig huskeregel
Hvis du er i tvivl om -ene eller -ende (fx vindene eller vindende), så prøv at bøje ordet som et navneord. Kan du sætte en eller et foran, så skal du bruge -ene.
Læs videre Sproglaboratoriet på P1 laver en sprogbøf

7 tips til at skabe nye ord

Hvordan skaber vi helt nye ord? Herunder finder du 7 metoder til at tænke ud af boksen

I forlængelse af den seneste nyhed om “årets ord” kunne det være relevant at se nærmere på de konkrete måder, hvorpå man kan danne nye ord. Inden for sprogvidenskaben kaldes sproglig nydannelse for “neologisme”.

Jeg er blevet inspireret af et miniforedrag (TED talks), hvor leksikografen Erin McKean opfordrer publikum til at lade kreativiteten boble og danne nye ord.

Her følger en lille oversigt over seks måder at danne nye ord på:

  1. Låneord. Den velkendte og knap så kreative løsning. Lån ordet fra et andet sprog  (du behøver ikke levere det tilbage).
    Kusine har vi fra fransk cousine, babysitter har vi fra engelsk, hash har vi fra arabisk hashish. Mange ord, der forekommer danske, er i virkeligheden låneord. Det gælder fx et ord som mølle, som vi har fået fra engelsk eller nedertysk for ca. 1000 år siden. Læs evt. mere om låneord på sproget.dk.
  2. Afløsningsord. Har du fundet et ord, som det danske sprog ikke dækker, så vær den første til at finde en god dansk betegnelse.
    Med inspiration i udenlandske ord og begreber kan vi danne vores egne ord. I stedet for babysitter hitter vi på barnepige, og i stedet for website siger vi hjemmeside. Der er ofte en livlig debat om, hvorvidt vi skal overtage engelske ord direkte eller “fordanske dem”.
  3. Sammensatte ord. Sæt gamle ord sammen, og dan helt nye.
    Vi kan danne nye, kreative ord ved at tage velkendte ord og sætte dem sammen som legoklodser. Fx bil og forhandler, og så har vi bilforhandler. Blandt de nominerede som årets ord var flere løjerlige, fx regnbueaktivist og girafgate. Sidstnævnte var jo så inklusive et låneord.
  4. Sammentrækning af ord. Lav en fusion mellem to eller flere ord.
    Vi kan sætte ordene sammen med så meget kraft, at der måske falder lidt af ordene i “fusionen”. Kendt er fx brunch, der er en sammentrækning af breakfast og lunch. Igen er det interessant at se på de nominerede som årets ord. Spornoseksuel er en blanding af tre ord: sport, porno og metroseksuel. Normcore er sammentrækning af normal og core.
  5. Ordklasselån. Lad ordene skifte klasse.
    Det er en funktionel transformation, hvor vi låner et ord fra én ordklasse og bruger det i en ny ordklasse. Vi kan fx lave tillægsord og navneord om til udsagnsord. Nomineret som årets øv-ord var bl.a. vækste, i sagens natur et udsagnsord dannet af navneordet vækst. At panikke kommer af panik. Denne konkrete neologisme kaldes mere præcist denominalisering.
  6. Akronymer. Dan nye ord via forbogstaver.
    Vi kan danne nye ord ved at tage forbogstaverne fra en serie ord og lave et nyt. Det kan udmønte sig i et ord, der er nemt at udtale, fx NATO, der står for North Atlantic Treaty Organisation. Det kan også være internet-akronymer som ROFL for rolling on the floor laughing eller RIP for rest in peace.
Og så den syvende måde at danne nye ord på …

Der findes andre måder at danne nye ord på. En, der ligger lige for, er at opfinde ord, som ikke har forbindelse til andre ord. Og hvorfor i grunden ikke tænke ud af boksen og lave helt nye ord? Finde et hul i ordbogen, sætte nogle bogstaver sammen og så søsætte ordet i det stille? Kalde noget krun, krøns, eller krån? I første omgang vil jeg dog lige tænke over, om der er noget, jeg mangler ord for.

Se også foredraget herunder. Det tager ikke mange minutter.