Hvor langt skal et afsnit være?

Et nyt afsnit sender en forventning om, at der er noget “nyt på færde” i teksten. Tænk derfor over, hvad dette nye er, inden du trykker på enter-knappen.

En af mine venner spurgte mig om, hvor langt et afsnit skal være, når man kommunikerer på websites. Han fortalte i øvrigt, at han i sin tid havde lært i gymnasiet, at afsnit i skriftlige opgaver skulle være ca. lige lange, og at der skulle være minimum fem sætninger i hvert afsnit. Jeg kunne med det samme fortælle ham, at det udsagn i hvert fald er noget vås, men spørgsmålet om afsnitslængde fik mig alligevel til at gruble.

Der findes ingen gyldne normer for afsnitslængde

Lad mig slå fast, at der ikke findes en decideret norm for, hvor lange afsnit skal være. Det afhænger af en lang række faktorer, hvor bl.a. hensynet til medie og målgruppe spiller ind. Fx bruger journalister traditionelt korte afsnit, mens skønlitterære værker ofte veksler mellem korte og lange afsnit. Sidstnævnte kan bl.a. være et virkemiddel i sig selv.

En kort afsnit eller én linje vil nemlig hurtigt skabe opmærksomhed.

Inden for videnskabelig forskning og rapportskrivning er det ofte komplekse sammenhænge, der skal formidles. Der stilles store krav til argumentation for hver enkelt påstand. Længere afsnit kan derfor signalere dybde og seriøsitet, mens korte afsnit kan give udtryk af at være overfladiske og staccato. Samtidig kan man som afsender her i højere grad forvente, at modtageren har et “kognitivt beredskab”  i forhold til en avislæser, dvs. en større forhåndsviden om emnet.

Et afsnit er en lille pause

Måske var det på sin plads at skrive lidt om, hvad et afsnit egentlig er for en størrelse. Et afsnit består af en række sætninger, som udvikler og begrunder et emne. Og afsnit gør det nemmere for modtageren at holde emner ude fra hinanden.

Et nyt afsnit bruges til at markere et skift i ens tekst. Det kan være et skift i vinklen på ens historie eller et nyt emne. Man kan ordne sit afsnit på den måde, at man indleder med en emnesætning og så bruger resten af afsnittet til at udfolde emnet. En lille disposition kan se sådan ud:

  1. Præsenter emne eller emneskift
  2. Uddyb emnet
  3. Afrund
  4. Evt. glidende overgang til næste afsnit.

Afsnittet er samtidig et pausetegn, der markerer, at læseren skal hvile øjnene en anelse. Som afsender signalerer man derfor, at der er “noget nyt på færde”. Man skal således ikke overdrive brugen af afsnit, men bruge dem som et værktøj, der guider læseren på vej. Derfor kan det også være en god idé at give sine afsnit overskrifter eller samle flere afsnit under en dækkende overskrift.

Kortere afsnit på en skærm end papir

Mediet spiller også en rolle. På nettet skimmer vi i højere grad tekster, end vi gør på papir. Vi er mere utålmodige, og der er mere der kæmper om vores opmærksomhed. Det er derfor en god idé at bygge mere luft om sine afsnit og generelt holde dem kortere end på papir. Det betyder dog ikke, at vi skal lade mening gå tabt: Vi skal bare arrangere den på en mere snedig måde. Det kan vi fx gøre via punktopstillinger som her:

  • Skriv kort
  • Skriv konkret
  • Skriv korrekt.

Vi kan også bruge de digitale muligheder og bygge uddybninger mv. ind i afsnit, så også professoren kan finde en dybde.

Læs mere om at skrive kort
Slutkommentar: Hold afsnittene så korte som muligt

Jeg har skrevet, at der ikke findes gyldne normer. En tommelfingerregel i den generelle ende er dog, at det gælder om at gøre sine afsnit så korte som muligt, indtænke sin målgruppe og bruge hvert afsnit til at præsentere én ny idé eller vinkel. Samtidig skal man heller ikke være bange for at variere længden af sine afsnit og dermed skabe et dynamisk flow i teksten.

 

2 tanker om "Hvor langt skal et afsnit være?"

  1. Jeg kunne have tilføjet, at man også kan markere små ophold med indryk (tabulator) på papir. Det er derimod ikke holdbart på websites.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *