elev

Elever staver dårligere end i 70’erne

Elevers diktatpræstation ved folkeskolens afgangsprøve er på 30 år faldet med syv pct. Især nutids-r volder problemer.

Kristeligt Dagblad refererer en undersøgelse fra Dansk Sprognævn, som udkommer i 2015. Data i undersøgelsen bygger på elevers præstationer ved folkeskolens afgangsprøve i diktat i henholdsvis 1978 og 2008. Og det er særligt nutids-r (fx jeg høre/hører) eller sammensatte ord, der er svære for de unge. Det får seniorforsker ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack til at slå fast, at “skoleelever er blevet dårligere til at stave”.

En af årsagerne, der peges på i forhold til de sammensatte ord, er, at eleverne måske ikke er i stand til at identificere, hvor trykket ligger. Og ordet er jo sammensat, når det stærkeste tryk ligger på første stavelse. Derfor går Jørgen Schack ind for, at der skal arbejdes ikke bare med grammatik og stavning, men også med tryk.

Stopprøve kan være vejen frem

Også fra politisk hold får undersøgelsen opmærksomhed.  Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, mener, at der er stærkt brug for fokus på sproglige færdigheder. Således foreslår han en stopprøve i 1. g, som skal være et led i den foreslåede nye nationale sprogstrategi. Denne stopprøve er der dog ikke fuld politisk opbakning til fra regeringspartierne. Og ifølge Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, er det vigtigt, at en eventuel national sprogstrategi bliver tænkt ordentligt igennem:

“Hvis vi skal forbedre skrive- og stavefærdighederne på alle niveauer, er det dels vigtigt, at vi undersøger grundigt, hvor problemerne er, dels er det vigtigt at samarbejde tæt med underviserne”, siger hun i artiklen.

Professor har før gransket gymnasiestile

Undersøgelsen er i skrivende stund ikke offentliggjort på Dansk Sprognævns hjemmeside. Den udkommer først i det nye år. I artiklen kan man dog også læse, at der kommer en ny undersøgelse af gymnasieelevers færdigheder. Den er netop igangsat og udkommer i 2016. Ole Togeby, der er professor ved Aarhus Universitet, har tidligere undersøgt gymnasielevers skriftlige formåen. I undersøgelsen Stiltræk (1996) opstiller han en typologi med 52 fejltyper i 5 kategorier. Også her er nogle af de største problemer nutids-r og sammensatte ord. I undersøgelsen er der drøje hug til gymnasieeleverne. Han skriver bl.a.:

På grundlag af min erfaring med at rette studentereksamensstile vil jeg hævde at kvaliteten i de skriftlige arbejder til studentereksamen er så lav at mange af stilskriverne ikke dokumenterer at de kan kommunikere deres tanker ved hjælp af skrevet sprog.

Sociale medier trækker i den gode retning

Det bliver derfor spændende at se, om den varslede undersøgelse kan rette op på elevernes sproglige ry og rygte. Der er sket meget de senere år, hvor de unge som aldrig før kommunikerer via sociale medier og bruger skriftsproget på en ny, eksperimenterende måde. Nylige undersøgelser har vist, at de unge generelt ikke accepterer stavefejl. De retter hinandens fejl og er på den måde med til at vedligeholde retskrivningsnormerne.

3 tanker om "Elever staver dårligere end i 70’erne"

  1. Jeg synes at det er den samme sang hver gang. Nutidens ældre mener at nutidens unge taler grimt og skriver dårligt. Sådan er det i dag, sådan var det for 30 år siden, og sådan vil det sikkert også være om 30 år.

  2. Jeg glæder mig til at se de konkrete data fra undersøgelsen, når den offentliggøres. Det er tilsyneladende en skole i Silkeborg, der er brugt som sammenligningsgrundlag med en undersøgelse fra 1978, som Danmarks Pædagogiske Institut lavede.

    Måske hænger det med “evnen til at høre tryk” måske i øvrigt sammen med evnen til at “udtale tryk”. Hermed mener jeg, at lærere som resten af samfundet måske taler knap så artikuleret i dag, som de gjorde i 1978?

    En af årsagerne til læse- og stavevanskelighederne generelt er i øvrigt den store afstand mellem lyd og skrift i det danske sprog. Og den afstand bliver jo kun større, når artikulationen halter og ord i stigende grad afsnubbes.

  3. Jeg fandt et ældre blogindlæg omhandlende bl.a. “stavelseskannibalisme”. Det er skrevet af Jacob Thøgersen, Sprogforandringscentret, Københavns Universitet. Han skriver bl.a.

    Så er der reduktionerne, altså ’stavelseskannibalismen’. Det er dem vi hører når man udtaler ”lokomotiv” som [lågmotiv] og ”hundrede” som [hunerð]. Her er det overordnede billede det samme. På trods af kraftige påbud om at ”udtale alle stavelser”, ser man over tid (fra 1930’erne til 2000’erne) en jævnt stigende tendens til at stavelser reduceres. Det går fint i tråd med at vi også har vist at taletempoet i Radioavisen er steget med ca. 50 % fra 1930’erne til i dag.

    Jeg synes, det er nogle vældig interessante tal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *