Hvor langt skal et afsnit være?

Et nyt afsnit sender en forventning om, at der er noget “nyt på færde” i teksten. Tænk derfor over, hvad dette nye er, inden du trykker på enter-knappen.

En af mine venner spurgte mig om, hvor langt et afsnit skal være, når man kommunikerer på websites. Han fortalte i øvrigt, at han i sin tid havde lært i gymnasiet, at afsnit i skriftlige opgaver skulle være ca. lige lange, og at der skulle være minimum fem sætninger i hvert afsnit. Jeg kunne med det samme fortælle ham, at det udsagn i hvert fald er noget vås, men spørgsmålet om afsnitslængde fik mig alligevel til at gruble.

Der findes ingen gyldne normer for afsnitslængde

Lad mig slå fast, at der ikke findes en decideret norm for, hvor lange afsnit skal være. Det afhænger af en lang række faktorer, hvor bl.a. hensynet til medie og målgruppe spiller ind. Fx bruger journalister traditionelt korte afsnit, mens skønlitterære værker ofte veksler mellem korte og lange afsnit. Sidstnævnte kan bl.a. være et virkemiddel i sig selv. Læs videre Hvor langt skal et afsnit være?

Elever staver dårligere end i 70’erne

Elevers diktatpræstation ved folkeskolens afgangsprøve er på 30 år faldet med syv pct. Især nutids-r volder problemer.

Kristeligt Dagblad refererer en undersøgelse fra Dansk Sprognævn, som udkommer i 2015. Data i undersøgelsen bygger på elevers præstationer ved folkeskolens afgangsprøve i diktat i henholdsvis 1978 og 2008. Og det er særligt nutids-r (fx jeg høre/hører) eller sammensatte ord, der er svære for de unge. Det får seniorforsker ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack til at slå fast, at “skoleelever er blevet dårligere til at stave”.

En af årsagerne, der peges på i forhold til de sammensatte ord, er, at eleverne måske ikke er i stand til at identificere, hvor trykket ligger. Og ordet er jo sammensat, når det stærkeste tryk ligger på første stavelse. Derfor går Jørgen Schack ind for, at der skal arbejdes ikke bare med grammatik og stavning, men også med tryk.

Stopprøve kan være vejen frem

Også fra politisk hold får undersøgelsen opmærksomhed.  Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, mener, at der er stærkt brug for fokus på sproglige færdigheder. Således foreslår han en stopprøve i 1. g, som skal være et led i den foreslåede nye nationale sprogstrategi. Denne stopprøve er der dog ikke fuld politisk opbakning til fra regeringspartierne. Og ifølge Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, er det vigtigt, at en eventuel national sprogstrategi bliver tænkt ordentligt igennem:

“Hvis vi skal forbedre skrive- og stavefærdighederne på alle niveauer, er det dels vigtigt, at vi undersøger grundigt, hvor problemerne er, dels er det vigtigt at samarbejde tæt med underviserne”, siger hun i artiklen.

Professor har før gransket gymnasiestile

Undersøgelsen er i skrivende stund ikke offentliggjort på Dansk Sprognævns hjemmeside. Den udkommer først i det nye år. I artiklen kan man dog også læse, at der kommer en ny undersøgelse af gymnasieelevers færdigheder. Den er netop igangsat og udkommer i 2016. Ole Togeby, der er professor ved Aarhus Universitet, har tidligere undersøgt gymnasielevers skriftlige formåen. I undersøgelsen Stiltræk (1996) opstiller han en typologi med 52 fejltyper i 5 kategorier. Også her er nogle af de største problemer nutids-r og sammensatte ord. I undersøgelsen er der drøje hug til gymnasieeleverne. Han skriver bl.a.:

På grundlag af min erfaring med at rette studentereksamensstile vil jeg hævde at kvaliteten i de skriftlige arbejder til studentereksamen er så lav at mange af stilskriverne ikke dokumenterer at de kan kommunikere deres tanker ved hjælp af skrevet sprog.

Sociale medier trækker i den gode retning

Det bliver derfor spændende at se, om den varslede undersøgelse kan rette op på elevernes sproglige ry og rygte. Der er sket meget de senere år, hvor de unge som aldrig før kommunikerer via sociale medier og bruger skriftsproget på en ny, eksperimenterende måde. Nylige undersøgelser har vist, at de unge generelt ikke accepterer stavefejl. De retter hinandens fejl og er på den måde med til at vedligeholde retskrivningsnormerne.

Forskere finder aber med dialekter

Et team af forskere har opdaget et sofistikeret abesprog  i Vestafrika. Aberne taler endda lokale dialekter.

Nu skal man ikke tro på alt, hvad man læser. Men jeg faldt over en artikel på Daily Mail, der bringer en lingvistisk nyhed fra primaternes verden. Artiklen refererer en undersøgelse fra Linguistics and Philosophy og omhandler de såkaldte “Campell’s monkeys”, der er en særlig gruppe aber i Vestafrika.

Forskerne i undersøgelsen beskriver, hvordan aberne bruger forskellige alarmråb, der bl.a. er i stand til at beskrive en konkret trussel om rovdyr. Aberne har specielle alarmråb for trusler på land, fx en leopard, og trusler fra luften, fx en ørn. Det specielle ved aberne er, at de kan skelne mellem et alarmråbs ”rod” og et tilføjet suffiks (en endelse til ordet). Ved at føje et suffiks til et alarmråb som ”hok” udvider de betydningen af ordet.

Tog sprogvidenskaben til hjælp

Forskerne har bl.a. brugt sprogteori om implikatur, et begreb, som kendes fra pragmatikken. Fx advarer ‘hok’ om alvorlige trusler fra luften i form af ørne, mens “hok-oo’ bruges til mere generelle ”luftforstyrrelser”. Endelsen -oo tjener dermed som en slags nedtoner.

Derudover fandt forskerne ud af, at der er forskel på, hvordan aberne ”taler” i forskellige områder. Fx betyder ”krak”, at der er en leopard på færde i Elfenbenskysten. I Sierra Leone er det derimod et mere generelt alarmråb, der også inkluderer ørne.

Der stod skrevet: Hakket oksekød sælges!!! SKYND DIG!!!

Ja, det var, hvad der stod skrevet på en seddel på opslagstavlen i det supermarked, hvor jeg køber ind. De seks udråbstegn ligesom skreg ad mig, oppe fra og ned, og de afslørede et tilbud, som var af økologisk karakter. 25 kr. pr. halve kilo, og man skulle være hurtig. Det var sikkert godt kød til prisen.

Dansk Sprognævn skriver bl.a. om udråbstegn i den grønne:

Man kan bruge udråbstegn for at vise at ord eller sætninger er ment som udråb, ordrer, opfordringer, ønsker, udtryk for forundring og lign.:

Hallo!
Hænderne op!
God weekend!

Jeg ville egentlig heller ikke bryde mig om at blive ønsket god weekend med udråbstegn, og hele tre ville bidrage til en mindre god weekend. Ét udråbstegn må under alle omstændigheder række.

Jeg har bagefter tænkt over, at de store fede typer og højtråbende udråbstegn jo tjente deres umiddelbare formål. Måske havde jeg slet ikke set det hidsige tilbud, hvis ikke jeg havde hørt opråbet. Men lyst til at købe fik jeg ikke.