Venstre vil have national sprogstrategi

Venstre kræver forud for forhandlingerne om gymnasiereformen en national sprogstrategi. Og forligspartierne varsler, at elevernes evner udi grammatik og sprog skal kulegraves.

Det skriver Jyllands-Posten.

Strategien skal medføre et systematisk løft af niveauet i både dansk og fremmedsprog lige fra første skoledag i folkeskolen til sidste dag på universitetet.

Læs videre Venstre vil have national sprogstrategi

Er korrekturlæser-uddannelser pengene værd?

Hold godt øje med, hvad du betaler for, hvis du overvejer at tage en korrekturlæseruddannelse. Det gælder især, hvis du i forvejen er sprogkyndig.

lupKorrekturlæser er ikke en beskyttet titel, og der findes ikke en officielt anerkendt uddannelse i Danmark. Der findes derimod forskellige private aktører, der mod betaling udbyder korrekturlæseruddannelser. Flere af dem lokker som bonus med, at man kan blive vist i et synligt register på deres hjemmeside. På den måde kan man fremstå som certificeret og dermed “blåstemplet” i forhold til aftagere af korrekturydelser. Men hold godt øje med, hvad du får for pengene. Som denne gennemgang viser, er det ikke sikkert, at du bliver synderligt udlært i håndværket at læse korrektur, hvis du eller din arbejdsgiver betaler for en “korrekturlæseruddannelse”.

I det følgende gives et lille overblik over tre korrekturlæseruddannelser.

  • Danske Sprogseminarer, der drives af cand.mag. Jane Hansen, udbyder både en grundlæggende og en videregående korrekturlæseruddannelse til en pris af 19.500 kr. ekskl. moms stykket. Begge uddannelser forløber over seks hele dage (9-16).
    Jane Hansen står selv opført som underviser, og hun har gennem sit firma en mangeårig erfaring i at undervise på diverse sprogkurser.
  • Rhetorica, der kalder sig selv et ‘kommunikationshus’, udbyder Den Danske Korrekturlæseruddannelse til en pris af 18.900 kr. ekskl. moms. Uddannelsen er på 39,5 timer med en eksamen på 3,5 timer.
    Bag uddannelsen står cand.mag. Kirsten Rask, der ifølge Rhetoricas hjemmeside har uddannet mere end 100 korrekturlæsere. Kirsten Rask må da også siges at være i besiddelse af et vældigt etos og kan med rette kaldes sprogekspert. Hun har udgivet en lang række bøger såsom ‘Korrekturlæserens grundbog’, ligesom hun fungerer som censor ved flere universiteter.
  • AROS er en kursusvirksomhed. Aros Korrekturlæseruddannelse koster 14.900 kr. ekskl. moms, og den forløber over fire undervisningsdage inkl. e-læring mellem undervisningsdagene.
    Cand.mag. Christel Sunesen er underviser,  og hun driver ved siden af selv et korrekturbureau ved navn KommaStreg. Aros oplyser på sin hjemmeside, at Marianne Rathje er censor ved eksamen, hvilket isoleret set må borge for en vis kvalitet. Marianne Rathje har været forsker ved Dansk Sprognævn i en årrække og arbejder nu som adjunkt på SDU.

Manglende fokus på korrektur som håndværk
Når man kigger nærmere på kursusmaterialet for de tre udbydere, er det fælles for dem,  at de har et stort fokus på grundig indføring i sprogrigtighed. Alle tre kursusudbydere har kraftigt fokus på grammatik, tegnsætning, klassiske faldgruber mv. I den forstand er uddannelserne i højere grad retskrivningskurser end oplæring i håndværket at være en korrekturlæser. Her adskiller Danske Sprogseminarers videregående uddannelse sig dog, da den netop går i kødet på selve håndværket.

Aros lover godt nok træning i avanceret korrekturlæsning ved siden af retskrivningskurset, men spørgsmålet er, om uddannelsens slutmål kan indfris på fire dage.

Rhetorica, der har slået sig stort op med sin uddannelse og dannet en forening af ‘Danske Korrektører’ (hvor medlemskab forudsætter, at man har taget uddannelsen), har har deres lektionsplan liggende på nettet. Her er der 10 lektioner, hvor de første 8 er undervisning i retskrivning. Derefter kommer der noget om bl.a. semikolon – og først derefter noget om korrekturlæsning i praksis. Og først i sidste lektion kommer der noget om it i korrekturlæsningen.

Kast ikke 20.000 kr. efter et retskrivningskursus
Har man i forvejen det retsproglige nogenlunde på plads uden at mestre håndværket, ser Danske Sprogseminarers videregående uddannelse ud til at være det rigtige valg. Firmaet tilbyder en gratis test, hvor du kan få svar på, om du er klar. Er du ikke, kan du dygtiggøre dig billigere (eller gratis) på nettet eller finde bedre alternativer end de her omtalte korrekturlæseruddannelser.

Det tager flere år at blive en dygtig og effektiv korrekturlæser, og sprogets mange facetter og faldgruber kommer man under alle omstændigheder ikke igennem på en uge. Ønsker man at arbejde professionelt med korrektur, skal man derfor gøre sig klart, at ingen af disse uddannelser automatisk kvalificerer til branchen.

Har du taget en af de omtalte uddannelser, må du meget gerne dele dine erfaringer her.

Sprogforsker savner fynske nyhedsoplæsere

Sprogforsker kritiser DR for at svigte sin egen sprogpolitik.

Forsker i mediesprog kritiserer i Politiken DR for at lade hånt om den sproglige variation:

“DR’s sprogpolitik lægger op til variation. I hvert fald på papiret. Men jeg mangler stadig at høre en nyhedsvært i TV-avisen læse op på stødløst sydfynsk eller syngende bornholmsk”. Det udtaler forsker i mediesprog på SDU Jonas Nygaard Blom til Politiken.

Jyder og fynboer nøjes med at hygge om seerne

Jyder og fynboer  hygger primært om seerne i haveprogrammer eller som vejrværter. Derimod dominerer de mere formfuldente dialekter i nyhedsudsendelserne. Og det er altså en skam ifølge sprogforskeren.

Danskerne er bedst til engelsk

Danskerne er bedst til engelsk

Danskerne ligger i top, når det gælder om at tale engelsk. Medvirkende er, at flere virksomheder har engelsk som koncernsprog.

Børsen fortæller i dag, at danskerne i en undersøgelse topper listen, når det kommer til at mestre det engelske sprog. Undersøgelsen er foretaget af EF Education First, hvor flere end 700.000 voksne i 63 lande er blevet testet. I 2013 lå Danmark nummer 5 på listen. I år er vi nummer 1 foran Holland.

Mindst halvdelen har engelsk som koncernsprog

I artiklen kan man bl.a. læse, at over halvdelen af Dansk Industris virksomheder har indført engelsk som koncernsprog. Blandt dem store koncerner som GN Resound, Novozymes og ISS. Og det kan være en af årsagerne til, at danskerne er rykket helt til tops. Mange virksomheder vil nemlig ikke ansætte en, hvis man ikke har gode engelskkundskaber.