Påstand: Pendulord er ikke farlige for sproget

Pendulord som overhøre og forfordele udgør sjældent et problem i praktisk sprogbrug. De giver sjældent anledning til misforståelser, og det største problem er i virkeligheden nok de fundamentalistiske sprogrøgtere.

Når jeg hører nogen bruge ordet “forfordelt” i betydningen “favoriseret”, bliver jeg ikke bekymret. Og den dag, jeg bliver bedt om at gøre én en stor bjørnetjeneste, vil jeg ikke korrigere vedkommende. For jeg forstår, hvad der bliver sagt. Faktisk har jeg endnu ikke oplevet at misforstå en person, der brugte et pendulord.629px-Use-a-Pendulum-for-Divination-Step-2

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er nogle (nogen?) her, der selv har oplevet at blive taget ved næsen af et pendulord? Som eventuelt er blevet misforstået eller har misforstået ytringer, hvor ord som godt, laps, patetisk, forfordele osv. indgik?

Børsen taber hovedet og laver sprogbøf

Børsen har ikke styr på hovedet i en bilanmeldelsen “en superbil i forklædning (24-10-2014).

Mit hovede bliver brutalt slynget tilbage mod det sorte lædernakkestøtte, da V8’eren lader sine kræfter forplante sig ned i asfalten.

I det hele taget er det en stavemåde, journalister tit kludrer i. Og på Google optræder den forkerte stavemåde mere end 300.000 gange, mens det er korrekt stavet 16. mio gange.

Se retskrivningsordbøger gennem tiden

Dansk sprognævn har på deres hjemmeside oprettet en funktion, der gør det muligt at bladre i nogle af de tidligere retskrivningsordbøger.

Du kan finde funktionen her.

Her kan man bl.a. se, at Dansk Retskrivningsordbog fra 1946 var den sidste retskrivningsordbog hvor alle substantiverne er stavet med stort begyndelsesbogstav, hvor å er skrevet aa, og hvor kunne, skulle og ville skrives kunde, skulde og vilde i datid.

Retskrivningsordbogen blev først udgivet af Dansk Sprognævn i 1955.

Hvor kan man arbejde som korrekturlæser?

Det er svært at få arbejde som fastansat korrekturlæser, men der er et stort marked for korrekturydelser. Og det er nemt at arbejde hjemmefra.

Der findes ikke mange fuldtidsjob for korrekturlæsere. Enkelte arbejder dog på forlag.

De fleste korrekturlæsere arbejder på freelancebasis, enten via egen virksomhed eller som deltidsansatte. Der er en del studentermedhjælpere inden for de videregående uddannelser, der arbejder som korrekturlæsere for bl.a. aviser og offentlige virksomheder.

Tidligere var der fastansatte korrekturlæsere på aviserne.  I det hele taget var der mange korrekturlæsere på aviserne, og i 1950’erne havde Berlingske Tidende fx mindst én korrekturlæser for hver anden journalist. I dag er der kun en håndfuld tilbage.

Egner sig perfekt til hjemmearbejde

Korrekturlæsning egner sig godt til at arbejde hjemmefra. Ønsker man at arbejde som selvstændig eller for etablerede firmaer, er det nemt at levere sit arbejde digitalt. Da korrektur i dag stort set udelukkende er en elektronisk serviceydelse, er det samtidig nemt at komme i gang uden de større investeringer andet end en computer og basal software. Ønsker man at åbne sit eget firma, skal man dog regne med at kunne håndtere filformater som fx Adobe InDesign mv., og den type software er en større udgift.

Det er en fordel at kunne mere end kun retskrivning

Fremtidsudsigterne er ikke dårlige for korrekturlæsere, men retningen går imod fleksibel arbejdskraft, hvor man gerne skal kunne mere end bare det retskrivningsmæssige. Der er et langt større marked for korrekturydelser i dag end for 50 år siden, men den digitale udvikling har ændret arbejdsvilkårene markant.

Der findes også stillinger som “sprogkonsulent”, hvor man arbejder med korrekturlæsning og formidling i bredere forstand (fx udformning af sprogpolitik). Sprogkonsulenter har typisk en akademisk uddannelse inden for lingvistik eller kommunikation. Enkelte offentlige virksomheder har fastansatte sprogkonsulenter, der arbejder med faglig formidling.

Overordnet skal man dog huske på, at internettet trods alt er et skriftbåret medie. Der er ord og sætninger derude som aldrig før.

Måske kalder de på din håndsrækning?