Tunge emner bag Sprogprisen 2014

Det er ikke sprogblomster eller kreative bogstavrim, der dominerer i årets vindertekster. Det er derimod evnen til klar og fokuseret kommunikation.

Falck vinder prisen for bedste tekst i sociale medier. DSB vinder for det bedste brev/e-mail, hvor de undskylder over for en kunde. Og Københavns Kommune løb med sejren for bedste hjemmesidetekst.

Tunge temaer bag årets valg

Falck løber med prisen for et opslag på Facebook, der opfordrer til hurtig hjælp ved slagtilfælde. Falck roses bl.a. for at have skrevet en tekst, der kan skabe handling og resultater på rekordtid. I dommernes begrundelse til Falck Danmark A/S sagde meddommer Søren Espersen bl.a.: “Emnet er alvorligt og fagligt tungt. Kravet om præcision i formidlingen et spørgsmål om liv eller død. Bogstaveligt talt.”

Københavns kommune får prisen for klart og enkelt sprog på deres hjemmeside under Borgerservice. Her roses kommunen for ikke at tale ned til borgerne i en tekst om plejevederleg i forbindelse med pasning af døende. Også her er der altså tale om et tungt emne.

DSB undskylder i sit brev

DSB belønnes med prisen for bedste brev/e-mail.  Vinderbrevet er et svar på en klage over temperaturen i en togkupé. Man bemærker, at DSB ikke blot beklager, men “undskylder” i brevet til kunden. Se, det er en stærk formulering. Og dog blev det kåret til årets ord i 2013.

Bag prisen står Dansk Kommunikationsforening, Dansk Sprognævn, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Forbundet Kommunikation og Sprog, kurtstrand.dk, Modersmål-Selskabet, RetorikMagasinet og sproget.dk.

Du kan læse vinderteksterne her.

Barsk kritik af sprog i historisk roman

Anmelder nægter at læse bog til ende pga. sproglig sjusk.  Udsagnsord, forholdsord, stedord og betydningsmæssige nuancer halter. Sådan lyder den barske kritik af sproget i Christian Mørks nye historiske roman.

Anmelder Lars Handesten beder Politikens forlag stramme sig an og opgiver at læse Christian Mørks nye historiske roman til ende.  Efter 50 sider fik han nok. For den er gal med både udsagnsord, forholdsord, stedord og betydningsmæssige nuancer. Og så er der en tydelig afsmitning fra det engelske sprog (Mørk har boet det meste af sit voksne liv i USA). Læs videre Barsk kritik af sprog i historisk roman

Automatkommaer, der irriterer mine øjne

Rigtig mange mennesker synes, at de er gode til at sætte komma. De er faktisk blevet så gode, at de kan sætte det helt automatisk uden brug af kryds & bolle – og hurra for det. Denne artikel påpeger dog et særligt problem, der synes at gå igen blandt de automatiserede kommasættere.

Mange af os har gennem årene lært at spotte bestemte ord i sammenhænge, som der normalt skal sættes komma foran. Det gælder bl.a. foran ’som’, ’der’ og de mange hv-ord som fx ’hvor’, ‘hvad’ eller ’hvilket’. Disse ord går under betegnelsen ’henførende stedord’, når de optræder i en ledsætning.
Desværre kigger mange af os ikke på hele sætningen, inden kommaet sættes. Der opstår derfor et automatkomma, der er meget udpræget i bl.a. journalistiske artikler, og som sættes af mennesker, der ellers har en fejlfri kommatering. Nogle kalder også dette komma for ’idiotkommaet’, men jeg synes, ’automatkommaet’ er en mere passende beskrivelse.
Her er et eksempel fra en artikel:

Udviklingen inden for off-piste kommer ikke overraskende fra USA. Her måler man nemlig ikke et skiområde på, hvor mange kilometer præparerede pister, der findes, men på, hvor stort et område, man kan løbe på ski på.

I dette tekstuddrag er der to klare kommafejl, mens et tredje måske kan diskuteres. De to klare kommafejl optræder efter ’pister’ og ’område’. Det, man skal lægge mærke til, er, at disse kommaer ikke afgrænser en sætning, men er en del af en ledsætning. De har ikke et bærende udsagnsord for sig selv, men hører derimod sammen med det efterfølgende.

Disse fejl optræder meget ofte i sammenhæng med ’der’, og det gode tip i denne sammenhæng er at sætte kommaet foran hv-ordet. Se på eksemplerne her, hvor komma er sat korrekt:

Banken lovede at undersøge, hvor mange penge der fejlagtigt var trukket fra hendes konto.

Da han stod i forretningen, kunne han ikke afgøre, hvilken af de to skotyper der var bedst.

Hvis man vil læse en god, samlet og pragmatisk tilgang til komma, kan jeg anbefale den nyeste udgave af ‘Håndbog i Nudansk’ (5. udgave, 2005), hvor der er et kommaleksikon.