Hvad er newspeak?

Sproget udvikler evnen til at tænke og sætter system i vores sanseudtryk. Derfor er der god grund til at være på vagt overfor newspeak. Her kan du læse lidt mere om, hvad udtrykket dækker over.

George Orwell opfandt ordet Newspeak (nysprog) i fremtidsromanenen “1984” (1949). Hovedpersonen er ansat i Ministeriet for Sandhed, hvor hans arbejde består i at forfalske historien. Hensigten er at ændre og regulere borgernes tanker gennem manipulation af sproget. Alle negative udtryk og associationer er fjernet, så der til sidst kun findes positive ord. Fx har man fjernet ord med modsatte meninger (antonymer), fordi de er overflødige. I bogen fortælles det således, “at nysprog er det eneste sprog i verden, hvis gloseforråd bliver mindre hvert år”. Ethvert ord kan nemlig laves om til et antonym ved at tilføje et “u-“. Ordet “dårligt” findes dermed ikke, men er i stedet erstattet af “ugod”:

After all, what justification is there for a word which is simply the opposite of some other word? A word contains its opposite in itself. Take “good”, for instance. If you have a word like “good”, what need is there for a word like “bad”? “Ungood” will do just as well — better, because it’s an exact opposite, which the other is not.

Danske politikere bruger newspeak

I Danmark ser vi eksempler på en tilsvarende form for bevidsthedskontrol. Vi kan bl.a. iagttage, hvordan offentlige myndigheder har skiftet navn gennem tiden, så den funktion, de udøver, får en mere positiv klang. Direktoratet for Fængselsvæsenet er blevet til Krimininalforsorgen, og Udlændingestyrelsen er blevet til Udlændingeservice. Også en række offentlige ydelser har skiftet navn. Fattighjælp blev til bistandshjælp, inden det skiftede navn til kontanthjælp, og flygtningeydelse blev forvandlet til starthjælp.

Her kan du læse mere:

Kock, Christian: De svarer ikke (Gyldendal 2011).
Wiki om nysprog

Unge accepterer ikke sprogfejl på Facebook

Ph.d. om hverdagssprog skyder fordommen om unges sprogbrug ned. De sociale netværkssider er ikke uredigerede sproglige rum, som de ofte fremstilles i medierne.

Med sin ph.d.-afhandling afkræfter Andreas Stæhr bl.a. myten om, at Facebook giver frit løb for uredigeret sprog. Der er nemlig tydelige regler for, hvordan unge kan og ikke kan kommunikere på Facebook. De unge retter ofte hinanden på humoristisk eller drillende facon, og det er med til at vedligeholde retskrivningsnormerne.

Hverdagssprog og digitalt sprog går hånd i hånd

Stæhr har undersøgt, hvilken rolle sociale medier spiller i unges hverdagsliv. Afhandlingen belyser, hvordan studiet af sociale medier kan undersøges fra et sociolingvistisk og etnografisk perspektiv. Forskeren konkluderer bl.a.,  at talt og skreven diskurs (læs: talesprog og digitalt sprog) er indlejret i hinanden. Til Politiken har forskeren tidligere udtalt:

“Vi skal ikke være bange for, at de unge bliver ligeglade med, hvordan de skriver, fordi de bruger de nye medier.”

Sproget er en del af en kulturstrømning

Andreas Stæhr har undersøgt en unges sprog på en folkeskole i København både i skolen, fritiden og på Facebook. En af konklusionerne er, at sproget på de sociale medier ikke kan ses uafhængigt af de unges sprogbrug i andre sociale sammenhænge. Sproget er en naturlig del af en kulturstrømning, som kendetegner nutidens ungdomsgeneration.

Har man et par dage til rådighed, kan Stæhrs ph.d. hentes her.