Rapkunstneren Per Vers får Modersmål-Prisen

Rapperen og ordekvilibristen Per Vers får Modersmål-Prisen for sine sproglige tryllerier og smittende leg med det danske sprog. Hans sproglige betydning for ungdomsgenerationen får især rosende ord med på vejen.

Rapperen Per Uldal, der bedre er kendt som Per Vers, modtager prisen for sin evne til at forny det danske sprog. Og valget af Per Vers ligger da også i den kulørte ende af det sproglige kontinuum. Man savner i hvert fald ikke superlativer i beskrivelsen: “Per Vers er en rapkunstner, en ordkunstner, en ordjonglør, en omvandrende rimordbog, en sprogtroldmand og en usædvanlig sproglig begavelse”, skriver Modersmål-Selskabet i sin pressemeddelelse.

Stor sproglig betydning for ungdomsgenerationen

Per Vers er kendt som en rapper, der har et godt tag i de unge. Han holder bl.a. foredrag på skoler og i fængsler landet over. Det anerkender Modersmål-Selskabet også med sin pris og kalder Per Vers en “rollemodel”.

Modersmål-Selskabet er en organisation, der har til formål “at virke for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre”. Selskabet har siden 1980 uddelt prisen til sprogbrugere, og af tidligere modtagere kan bl.a. nævnes Poul Thomsen, Per Højholt og Niels Hausgaard. Sidste år gik prisen til havemanden Søren Ryge.

Per Vers får overrakt Modersmål-Prisen 10. september.

Det gavner hjernen at være tosproget

Ny forskning viser, at det gavner den aldrende hjerne at mestre flere sprog. Det spiller til gengæld en mindre rolle, om man har lært fremmedsprog tidligt eller sent i livet.

At lære et nyt sprog kan være nøglen til at holde hjernen skarp. I en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra University of Edinburgh, er man gået langt tilbage i arkiverne for at nå til konklusionen. 835 personer med engelsk som modersmål deltog i en intelligenstest i 1947 som 11-årige. Imellem 2008-2010 blev forsøgspersonerne, der nu var i 70’erne, testet igen. Ud af disse talte 262 mere end ét sprog. De 195 af dem havde lært fremmedsprog før 18 års-alderen, mens resten havde lært fremmedsprog i voksenalderen.

Undersøgelsen viste, at dem som talte to sprog, havde bedre kognitive evner end gruppen, der kun talte ét sprog. Den største effekt sås i en generel intelligenstest samt en test i læseevner. Bemærkelsesværdigt er det, at den signifikante positive effekt angik begge grupper, der kunne fremmedsprog.

Læren må derfor være, at det hverken er for tidligt – eller for sent – at lære fremmedsprog, hvis man vil være kognitivt rustet til alderdommen.

“Millioner af mennesker rundt omkring i verden lærer fremmedsprog sent i livet. Vores undersøgelse viser, at tosprogethed, selv erhvervet i voksenalderen, kan gavne den aldrende hjerne”. Det siger Dr. Thomas Bak fra Centre for Cognitive Aging and Cognitive Epidemiology, Edinburgh University, via en pressemeddelelse.