Læs en million historier

På forfatteren Peter Adolphsens hjemmeside kan man med få klik skabe en unik historie.

Nogle gange falder man over et link, man bare må dele. Forfatteren Peter Adolphsen har på sin hjemmeside skabt en labyrint af digitale tekststumper. Man ved ikke,  hvor man ender, men man får med næsten garanti en sjov, nogle gange dramatisk og tragikomisk historie.

Den kan fx lyde sådan her:

Den gamle elefant harkede en klat slim op på kakkelvæggen. Den silede langsomt nedad, fulgt med øjnene af både dyret og dyrepasseren, Hektor. Begge huskede de, at en blodbøg var væltet den forkerte vej, da nabodamen ville fælde den. Han var trådt til med motorsaven. Nu lå hun støbt ned i garagegulvet.

Der er tale om sætninger, der oser af filosofisk poesi, kontraster og spøjse replikker. Historierne tager deres helt egen finurlige drejning.

Efter sigende skulle man kunne danne en million historier.

Prøv det selv her:

http://enmillionhistorier.dk/

 

 

 

Virtuelt museum for europæisk sprog på vej

Fem europæiske lande søger om penge fra EU til at oprette et virtuelt museum for europæiske sprog.

Som det første af sin slags i verden vil det virtuelle sprogmuseum samle al viden om de europæiske sprog ét sted. Det skriver sproget.dk.

library-488683_640

Udgangspunktet er ca. 30 sprog og en masse dialekter og
minoritetssprog. Sprogmuseet skal ikke blot indeholde en optegnelse af sprogets funktioner og ord. Det skal også indeholde “kulturelle sproglige genstande” som for eksempel dele af H.C. Andersens dagbog. Her skal man kunne gå virtuelt på opdagelse.

Det virtuelle udgangspunkt vil gøre det lettere at opleve forskellene og lighederne i sprogene og dermed blive klogere på andres perspektiv fx ud fra hvilke ord der bruges forskelligt.

Der ventes svar på ansøgningen til sommer.

Pind med lavt lixtal på Facebook

Landets nye justitsminister skriver ikke lange og snørklede sætninger i sine indlæg på Facebook. Lixtallet er lavt og på niveau med ugebladslitteratur.

Ser vi på Søren Pinds statusopdateringer for den sidste halvdel af august, lander lix-tallet på blot 25. Det er dermed i den meget lette ende og på niveau med ugebladslitteratur og skønlitteratur.

Stilistisk er indlæggene visse steder nærmest som en ’telegramstil’ med fravalg af verber og mindre vigtige ord. Som her, hvor Pind anbefaler Deadline på DR2:

Mano a mano – Krasnik på Deadline 22:30. Altid en udfordring. Og næsten altid en fornøjelse;-) Se med! Om retfærdighed og regeringens retspolitik. Del gerne.
Kontraster mellem godt og ondt

Også de længere indlæg er skrevet i korte helsætninger, ofte med klassiske kontraster mellem det gode og det onde. Pind iscenesætter sig selv som den nye sherif, der er kommet til byen.

I indlægget fra 31. august ses kontrasterne og den korte sætningsstruktur med afsluttende godnathilsen.

Sådan… Fremad skridt for skridt. Nogen råber og snakker, andre handler. Forleden blev Fiz Fiz udvist. Nu, for første gang, har en syriensfarer fået frataget sin danske opholdstilladelse. Og vi er slet ikke rigtigt begyndt endnu. Regeringen kan ikke nå alting på en gang. Men med tålmod og støtte skal vi nok nå et godt stykke vej. Godaften og sov godt. Del gerne.

Det er alt andet end kancellisprog og støvede ministerklichéer, der præger Pinds sproglige univers. Det går stærkt på de sociale medier, der er ikke megen tid til fordøjelse, og derfor skal tonen være skarp og uden omsvøb. Retorisk virker Pind til at være med på beatet.

Hvad er lix?

Lix er en forkortelse for læsbarhedsindeks (sv. läsbarhetsindex), der er en skala, der giver et mål for en teksts læsbarhed. Det opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af lange ord, altså ord, der er over seks bogstaver lange. Lix blev introduceret af den svenske pædagog C.H. Björnsson (1916-1988).
Kilde: Wikipedia.

Undgå trafikpropper i teksten

Der er flere, der lider af den såkaldte substantivsyge. De laver de meningsbærende udsagnsord om til navneord og indsætter støtteverber. Det skaber trafikpropper og gør teksten unødvendigt tung.

Hurtigtip
Når “Else” og “Jon” blander sig i sproget, skal du passe på. Vær på vagt, når du roder med ord, der ender på -ing, -else eller -ion. 

Verbalsubstantiver bliver også kaldt for sætningsord, fordi de kan skjule en hel almindelig sætning med navneord og udsagnsord.  De hjælpes ofte på vej af de såkaldte modalverber, der ikke i sig selv bærer på mening. Det gør teksten tung at danse med.

Læs videre Undgå trafikpropper i teksten

664 nye ord i Den Danske Ordbog

Den Danske Ordbog blev i går opdateret med 664 nye ord og udtryk. Og ud over nye tilføjelser er der også ord, der har fået ny betydning.

Et eksempel på et ord med ny betydning er ordet garn som udtryk for en persons hovedhår. Har man et flot garn, har man altså flot hår.

Et andet eksempel er valgflæsk. Den klassiske betydning af valgflæsk er løfter, som en politiker eller et parti afgiver under en valgkamp for at skaffe stemmer. Den nye betydning er dog rendyrket kulinarisk og handler om den flæsk, der spises i forbindelse med en valgaften.

Kønskrans i stedet for jomfruhinde

Kønskrans er et eksempel på et nyt ord. Ifølge Det Danske Sprog og Litteraturselskab, der står bag ordbogen, er det  et bud på en mere fysiologisk korrekt beskrivelse af det, der også kendes som jomfruhinden.

Mange af de nye ord er dog knap så ‘nye’ og må siges at være en etableret del af sproget. Det gælder fx ord som frisørsaks, hashryger og fløjlsjakke.

Ordbogen opdateres ca. fire gange om året.